12. august 2008, 19:22 – opdateret 16. maj 2012, 11:17

Flere tusinde danske svineproducenter er i stigende grad kommet i lommen på deres pengeinstitutter. En række banker pumper store millionbeløb ind i den kriseramte branche for at undgå, at svineproducenterne forbløder.

Mens mælkeproducenterne oplever gyldne tider i øjeblikket, har en typisk større svineproducent under det sidste års krise i kølvandet på lave priser på svinekød i gennemsnit måttet trække op til mellem én og halvanden million på kassekreditten i banken.

Og det er ikke ualmindeligt, at svineproducenter har tabt en million inden for det seneste år og har fået en kredit på en til to, ja, måske tre millioner kroner, lyder meldingen fra flere banker, der har mange svineproducenter som kunder.

Chancerytterne
Værst ser det ud for en lille gruppe unge landmænd, der inden for det seneste par år – lige før krisen satte ind – købte en gård med en stor svineproduktion og med en meget lav eller ingen egenkapital. Disse chanceryttere risikerer at blive insolvente, hvis ikke priserne på svinekød stiger markant.

»Et fåtal er allerede insolvente,« siger landbrugskreditchef Jes Pedersen fra Sydbank.

Danske svinebønder har siden oktober sidste år haft et samlet tab på så meget som fem milliarder kr., fordi lave priser på svinekød medfører, at svineproduktion giver underskud. Svinebønderne fortsætter med at bløde. De har inden for de senere måneder igen måttet gå til deres bank og bede om højere kassekreditter og arbejder dermed i endnu højere grad for lånte penge.

Kreditterne fordobles
»Mange svineproducenter har efter afslutningen af regnskabet for 2007 og efter at have lavet et overtræk på kassekreditten i løbet af det første halvår 2008 på det seneste måttet gå til deres bank for at få hævet kreditten. I mange tilfælde er der tale om fordobling af kreditten,« siger rådgiver i ledelse af landbrug, Henning Amby fra Landbo MidtØst i Hinnerup.

Erhvervskundechef i Ringkjøbing Landbobank Knud Pedersen bekræfter tendensen.

»Det er klart, at nogle har haft behov for at trække på kassekreditten i det første halvår af 2008, og det kan være mellem en og halvanden million kroner. Det er utroligt surt for landmændene at producere med underskud. Landmænd, som inden for det seneste par år har købt en ejendom til mellem 25 og 50 millioner kr. og har lav egenkapital, er i fare. Med mindre der kommer markante stigninger på svinepriserne og betydeligt lavere priser på svinefoder, risikerer de, at egenkapitalen lynhurtigt bliver udhulet,« siger han.

Selv om dansk landbrug ved udgangen af 2007 havde en gæld på næsten 300 milliarder kr. til realkreditinstitutter og banker – et beløb som svineproducenterne tegnede sig for en væsentlig del af – har de fleste svineproducenter så store økonomiske reserver, at de kan klare sig gennem krisen.

Gode jordpriser hjælper
Mens priserne på parcelhuse falder landet over, har landmænd længe nydt godt af fortsat stigende jordpriser. Mange sidder siddder på store friværdier, som kan belånes.

»Stigende jordpriser er redningen for svinebranchen. Det gør, at kreditgiverne har is i maven. Landmændene tager af friværdien ved at køre med underskud. Men de færreste kan naturligvis holde til at køre med underskud i mange år. Alt tyder på, at priserne på svinekød vil stige, og priserne på svinefoder vil falde i de kommende måneder. Vi regner med, at der bliver balance i økonomien i svineproduktionen i 2009,« siger landbrugskreditchef Jes Pedersen fra Sydbank.

Landmændene taber generelt stadig penge. Forklaringen er, at foderpriserne er steget dramatisk siden midten af 2007, og det globale marked for svin har været inde i en periode med stigende udbud og faldende priser.

Produktionen af svin i hele EU falder nu efter længere tids overproduktion. Blandt andet har en del ældre og små svineproducenter valgt at afvikle deres produktion.

»Derfor er priserne nu gradvist ved at rette sig,« siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut under Københavns Universitet og tilføjer, at der ikke er tegn på, at priserne på landbrugsejendomme vil falde dramatisk.

»Da mange ejendomme har en relativt høj værdi, undgår man man formentlig, at hovedparten af svinebønderne bliver insolvente,« påpeger Henning Otte Hansen.