Del : SMS
Berlingske Business

Svensk direktør forlader Arlas topledelse

Muhammed-krisen har brændemærket Danmark Avis: Arla vil sælge
ARKIVFOTO. Foto:

Henri de Sauvage, chef for Arla i Sverige, er trådt ud af Arlas koncernledelse. Det sker umiddelbart efter kulmination af sagen om, at svenske ansatte bl.a. har brugt firmakortet til private indkøb i blandt andet designerbutikken Hugo Boss. Adm. direktør Peder Tuborgh afviser, at han har bedt direktøren om at forlade koncernledelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Henri de Sauvage, chef for Arla i Sverige, mister nu sin toppost i Arlas koncernledelse.

Det sker i kølvandet på den kulørte affære om, at ansatte i det dansk-svenske mejeriselskab Arla har brugt firmakortet til en stribe private indkøb.

Mens danske og svenske mælkebønder kæmper for at holde sig oven vande i den benhårde krig om mælkepriser i Europa, har svenske ansatte i mejerigiganten Arla flittigt brugt mælkebøndernes penge privat.

arla

Ansatte i den svenske del af forretningen har brugt firmakortet til private indkøb i blandt andet legetøjsbutikker, hos designerbutikken Hugo Boss, til at lære at køre bil og til køb af alkohol.

Det viste en undersøgelse lavet af det svenske TV-program Uppdrag Granskning, der blev vist i onsdags.

Arlas topchef Peder Tuborgh afviser i dag over for Berlingske, at Henri de Sauvages udtræden af koncernledelsen den 1. marts intet har med Uppdrag Gransknings historie at gøre.

»Jeg kan sige med stor, fast og sikker stemme, at det har intet med det at gøre. Han har gjort en fabelagtig indsats i Sverige, som både jeg og resten af Arla Foods er taknemmelig for,« siger Peder Tuborgh.

Arla-bossen siger, at han har haft samtaler med Henri de Sauvage omkring organisationen.

»Han selv har valgt blive i Sverige og være ansvarlig for Arlas nordiske forretning kommercielt og samtidig sikre, at kommer godt igennem i Sverige i den vanskelige situation, vi har,« siger Peder Tuborgh.

- Du afviser, at du og bestyrelsen har bedt ham om at gå?

»Fuldstændig og ganske kategorisk,« siger topchefen.

- Hvilken stilling får Henri de Sauvage?

»Fuldstændig den samme stilling, som han har i dag. Bare ikke som medlem af koncernledelsen. Han er ansvarlig for hele Norden, herunder Danmark, Sverige og Finland, Og det bliver han ved med,« understreger Peder Tuborgh.

I december gik Henri de Sauvage, adm. direktør i Arla Foods Sverige, ud og gav indrømmelser den svenske erhvervsavis Dagens Industri med titlen »Penge er gået til forkerte ting.«

Firmaet havde blandt andet brugt repræsentationsudgifter på »en uansvarlig måde« skrev direktøren i indlægget.

Peder Tuborgh, Arla.

»Det er uacceptabelt. I en tid hvor hver eneste øre er vigtig for arlabønderne, har vi, som skal leve op til kooperativets tillid, mere end nogensinde et ansvar for at sikre, at hver en krone bruges rigtigt,« skrev Henri de Sauvage .

I gennemgangen af fakturaerne viste det sig bl.a. at en ansat, der delvis arbejdede i udlandet, blandt andet havde brugt sit firmakort i legetøjsbutikker, hos luksusbrandet Hugo Boss, på restaurantbesøg i den tyrkiske turistdestination Antalya og til at hæve penge.

Ifølge Arla Foods Sverige har man tidligere haft et system, hvor det var tilladt for ansatte at bruge firmakortet til private inkøb, hvorefter de ansatte en gang om måneden skulle tilbagebetale beløbet til virksomheden.

Men Arlas svenske direktør Henri de Sauvage Nolting har nu erkendt, at systemet ikke har fungeret.

»Fra og med første maj 2015 har vi haft nultolerance for private indkøb. Men jeg er også ansvarlig for perioden før da, så vi er gået tilbage og har sagt O.K., den håndfuld personer, der har brugt kortet privat, har rent faktisk også betalt beløbene tilbage,« sagde han til det svenske tv-program.

Da Uppdrag Granskning bad om at se dokumentation for dette, ville Arla imidlertid ikke fremvise den.

En anden faktura, som stak ud, var et indkøb, der knyttede sig direkte til direktøren selv. Han lod Arla betale regningen for en flybillet til Paris for konen til en værdi af 12.000 svenske kr. (ca. 9.500 danske kr).

Først argumenterede Henri de Sauvage Nolting for, at det kun var fair at medbringe sin hustru på denne rejse, der skete i embedsmedfør. Men han har siden ændret mening og vil nu betale beløbet tilbage.

arl

»Til at starte med vurderede jeg, at det var arbejdsrelateret, men efter I kontaktede mig, har jeg indset, at det kunne blive misforstået, og det bryder jeg mig ikke om. Så jeg har besluttet selv at at betale for det,« siger Henri de Sauvage Nolting.

Arla har desuden også afholdt et firmaevent for kunder og ansatte på en golfbane i Sverige, der nu udsættes for kritik. Her blev der spist, drukket og uddelt gaver for 116.000 svenske kr. (ca. 92.000 danske kr). Arrangementet skal ifølge Uppdrag Gransknings kilder have haft mere karakter af socialt samvær end at være arbejdsrelateret.

 

 

 

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere