Del : SMS
Berlingske Business

Svært at komme uden om GMO

Kampen mod GMO var vundet. Skulle man tro.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men sådan er det ikke. Det kan medlemmerne af Dansk Slagtefjerkræ tale med om.

De har måttet opgive deres brancheforbud mod at fordre med genmodificeret foder, fordi fodret er blevet for dyrt, og de ikke længere kan konkurrere med udenlandske kyllinger, der godt må få foderet.

Samtidig er den folkelige modstand mod at spise kød fra dyr fodret med genmodificeret foder tilsyneladende ikke længere så stor, at det får detailgiganterne til at kræve GMO-frit foder. I hvert fald har danske forbrugere spist svine- og oksekød fra dyr fodret med genmodificeret foder i snart to årtier.

At genmodificerede afgrøder ikke er forsvundet ud af Danmark og Europa, selv om Monsanto, BASF og andre har valgt at opgive forskning og udvikling i Europa, skyldes, at EU fortsat importerer afgrøderne i stadig større mængder fra Argentina, USA og en række af de andre 28 lande, som i dag dyrker genmodificerede afgrøder. 

dlg

Da Monsanto droppede dyrkning af genmodificerede afgrøder i Europa, meddelte koncernen da også, at den vil øge sin indsats for at få godkendt sine GMO-afgrøder til import i Europa.

I øjeblikket er der som omtalt i sidste uge i Politiken noget, der ligner kaos, når det gælder EU-landenes holdning til import af og godkendelse af nye GMO-afgrøder. Landene er dybt splittede i spørgsmålet. Nogle lande, heriblandt Tyskland og Frankrig, er ret konsekvent imod GMO-afgrøder, og EU har reelt måttet opgive at have en fælles politik på området.

Imens fortsætter udviklingen uden for Europa. I 2012 voksede det areal, der bliver dyrket med genmodificerede afgrøder, med seks pct. til godt 170 mio. hektar. Det er 17. år i træk, at arealet vokser.

Når det gælder sojabønner og bomuld, er det i dag meget svært at komme uden om genmodificering. 81 pct. af al soja og al bomuld, der bliver dyrket i verden, var i 2012 ifølge organisationen ISAAA genmodificeret. Det gjaldt også 35 pct af al majs.

Og i dag udvikler de store frøproducenter f.eks. kun nye sojasorter, der er genmodificeret.

pix-kylling

Herhjemme dyrkes der ikke i øjeblikket genmodificerede afgrøder på markederne, men det skyldes formentlig i høj grad, at der ikke findes genmodificerede afgrøder, der er relevante at dyrke i Danmark.

Efterhånden tyder meget på, at det er blevet accepteret af forbrugerne, at man godt kan spise kød fra dyr fodret med genmodificeret foder. I hvert fald har vi spist denne type svine- og oksekød i snart 20 år.

Hvorvidt det også ville blive accepteret, at supermarkederne solgte genmodificerede fødevarer, er noget mere tvivlsomt. De seneste undersøgelser af forbrugernes holdning, som er fra 2010, tyder på, at forbrugere vil betakke sig.

Spørger man forskere hvorfor, bunder modstanden ikke i frygt for sundheden, men i etik og miljøhensyn og så det faktum, at det helt store gennembrud for genmodificerede afgrøder, der for alvor ville gøre en forskel for samfundsøkonomien eller folkesundheden, er udeblevet.

Om det vil være nok til at overbevise forbrugere og befolkning om, at det er i orden selv at spise genmodificeret materiale, kan man kun gisne om. I hvert fald protesterer ingen i dag over, at store danske vækstvirksomheder som Novo Nordisk og Novozymes bygger deres forretningsgrundlag på at fremstille insulin og enzymer ved hjælp af genmodificerede organismer som gær.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere