Del : SMS
Berlingske Business

Svære år venter bryggerierne

Fadøl

Især de mindre danske bryggerier har det hårdt, mens kæmperne Carlsberg og Royal Unibrew vinder markeds­andele. Muskler til markedsføring og produktudvikling er afgørende i det svære marked. For mikrobryggerierne kan nøglen være at satse lokalt.

Artiklen fortsætter under annoncen
Danmark er en stor bryggerination, men mange bryggerier står over for en svær tid. Over de sidste fem år er antallet af bryggerier mere end fordoblet, mens ølforbruget har været støt faldende. De to store spillere, Carlsberg og Royal Unibrew, har musklerne til at tackle det svære marked, men det kan blive svært for de mange mikrobryggerier.

»Det danske ølmarked fortsatte med at falde i 2010, og derfor har vi reduceret med 30 mand på distributionssiden sidste år. Vi venter også, at ølmarkedet vil falde i år, men snarere i niveauet tre procent mod sidste års cirka seks procent,« siger Jesper Jørgensen, administrerende direktør for Carlsberg Danmark.

590 nye øl ramte Danmark i 2010

Hos landets næststørste bryggerikoncern Royal Unibrew tror man heller ikke på, at den kedelige tendens for ølsalget vender herhjemme.

Vin i stedet for øl

»Det danske ølmarked er faldet støt over de sidste ti år. Det er både salget til detail og restauranter, cafeer og barer, der falder, og jeg tror, at det er en strukturel tendens, som vil fortsætte fremover. Det handler om, at forbrugerne har ændret adfærd. Der drikkes i stigende grad vin i stedet for øl, og desuden bevæger forbrugerne sig over mod ciderprodukter og produkter, der blander stærk spiritus og sodavand,« vurderer Royal Unibrews topchef Henrik Brandt.

Alene siden 2003 er ølforbruget per indbygger næsten faldet 30 procent herhjemme, mens salget af vin har været støt stigende og i dag overgår ølforbruget.

»Jeg forventer, at vi også kommer til at se den kedelige trend for det danske ølmarked med faldende forbrug i årene fremad. Det skift, der er i alkoholsegmentet mod flere vinprodukter og mindre øl, virker som en hårdnakket trend, som bryggerierne ikke rigtigt har våbnet til at forsvare sig imod,« siger Morten Imsgard, der er analytiker af bryggeriaktier i Sydbank.

Ny bølge af bryggerilukninger

Netop det stigende forbrug af vin er sammen med stigende grænsehandel ifølge Carlsberg hovedårsagen til udviklingen, og hos Carlsberg lyder modsvaret at satse på nye produkter.

»Innovation og nye produkter er nok det eneste, som kan stoppe markedstilbagegangen, og vi kommer med flere spændende nye produkter i år. Vi skal blive bedre til at ramme kvinderne med vores produkter og slå på sammenhængen mellem øl og mad, samt at øl er et naturligt og sundt produkt i forhold til vin,« siger Jesper Jørgensen, Carlsberg Danmark.

Svært for de små

Ud over flere midler til produktudvikling kan selskaber som Carlsberg og Royal Unibrew også i højere grad skrue op på markeds­føringsknappen og har samtidig bedre distributionsmuligheder. Det betyder, at de to kæmper begge vinder markedsandele i det faldende marked. Og den hårde konkurrence kan gøre livet svært for mange af mikrobryggerierne.

»Tendensen er, at de store bliver større, mens de små spillere har det svært. Jeg tror, at den hårde priskonkurrence vil fortsætte. Dertil kommer, at forbrugerne ikke er så villige til at betale mange penge for en specialøl, og det har tvunget mirkobryggerierne til at sænke priserne, hvilket gør det svært for mange af dem,« mener Henrik Brandt.

I Bryggeriforeningen er man også bekymret på de små bryggeriers vegne, men spejder dog også lys forude.

Højt skum i Unibrew

»Der er meget skarp konkurrence på det danske ølmarked, og konkurrencen er også benhård blandt mikrobryggerierne. Mange af de små bryggerier har det hårdt, blandt andet fordi det er forbundet med store investeringer at starte op. Specialøl er dog kommet for at blive, og udviklingen i USA har vist, at mikrobryggerier kan overleve,« siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

Lokalt er godt

Formanden for mikrobryggeriforeningen Danske Bryghuse, Claus Tarstrup, tror også, at der vil komme flere konkurser, men understreger, at det handler om en finde en forretningsmodel, der passer til produktionen.

»Mikrobryg er kommet for at blive, og markedsandelen for mikrobrygget specialøl vil stige. Når det er sagt, så vil der stadig komme konkurser og blive færre bryggerier de kommende år, da det også kræver købmandsskab at drive et mikrobryggeri,« siger Claus Tarstrup:

»Det vanskeligste er distributionen, da transport af små mængder er dyrt per enhed. Enten må man få national distribution gennem en kæde, eller i stedet satse på det lokale marked. I lokalområdet kan man konkurrere med Carlsberg og vinde på mangfoldigheden og oplevelsen i øludvalget.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere