Del : SMS
Berlingske Business

Søren Gade blev reduceret til chef for bonede gulve

Søren Gade blev reduceret til chef for bonede gulve - 1
Søren Gade, nu forhenværende administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, lykønsker Martin Merrild (t.h.) med valget til formand for Landbrug & Fødevarer. Nu er deres veje skilt efter et opgør om ledelsesstrukturen i organisationen. Foto: Henning Bagger Foto:

Bestyrelsen i Landbrug & Fødevarer fratog topchef Søren Gade en stor del af hans ansvarsområde. Den nye rolle takkede Gade nej til, og hans bemærkelsesværdige exit fra landbrugets top efterfølges af en ledelsesrokade.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da topchef i Landbrug & Fødevarer Søren Gade kom tilbage fra sin sommerferie ventede der en personalenyhed til ham af de mere alvorlige.

Søren Gade fik besked om, at hans jobbeskrivelse var ved at blive omskrevet fundamentalt. Bestyrelsesformand Martin Merrild havde noteret sig, at Søren Gade havde haft travlt med at betræde de bonede gulve på Christiansborg og andre steder. Det var der stor tilfredshed med i organisationen, for der blev stadig lyttet til eksminister Gade, der åbnede døre, som andre havde svært ved at skubbe op. Men samtidig var Søren Gade fraværende internt. Når direktionen på Axelborg i København havde brug for hans stilstedeværelse, var topchefen ofte pist væk.

Anne Lawaetz Arhnung

På den baggrund fik Søren Gade at vide, at bestyrelsen havde besluttet sig for at indføre en helt ny ledelsesstruktur. Gade skulle fremover koncentrere sig om de udadvendte opgaver, og fra begyndelsen af september ville et nyt job som »viceadministrerende direktør« blive opfundet. Den nye viceadministrerende direktør skulle placeres i et helt nyt ledelseslag mellem Søren Gade og den øvrige direktion, og dermed ville Gade få mindre mulighed for selv at styre slagets gang internt i organisationen. Han risikerede at blive reduceret fra en altfavnende og magtfuld topchef til en de facto »cheflobbyist«, »kransekagefigur« eller »direktør for eksterne anliggender« – afhængig af, hvordan man nu vil formulere den nye rolle for topchefen.

Den nye og mindre magtfulde rolle ønskede Søren Gade ikke. Efter få ugers overvejelse meddelte han sin afgang til bestyrelsen, og det førte til, at Landbrug & Fødevarer onsdag lidt over middag sendte besked til offentligheden om, at Søren Gade var fortid i landbrugets mest magtfulde organisation. Formanden selv fortalte om topchefens exit på et møde onsdag klokken 14 internt i organisationen, og torsdag kan formanden så berolige fremmødte tillidsfolk om styr på situationen på et landsmøde, som har været i kalenderen længe i organisationen.

Søren Gade og landbrugsorganisationen skilles således i mindelighed efter to et halvt år, fordi en ny ledelsesstruktur blev nødvendig. Det er den forklaring, som blev gentaget flere gange i løbet af onsdagen, men kilder internt i Landbrug & Fødevarer fortæller dog, at det ikke kun har drejet sig om, at Søren Gade var for lidt til stede internt.

Flere steder i organisationen blev der sat spørgsmålstegn ved Søren Gades »holdbarhedsdato« som topchef. Spørgsmålene begyndte også at komme fra samarbejdspartnere, efter at Søren Gade i juni meddelte offentligt i dagbladet Børsen – da partiformanden i Venstre, Lars Løkke Rasmussen, var tæt på at blive væltet – at han såmænd selv havde overvejet at erklære sig parat til formandsposten. Det skulle den øverste ledelse være blevet fortørnet over, siger kilder i Landbrug & Fødevarer.

aaa

Meldingen fra Søren Gade indikerede, at der var reel risiko for, at han ville forsøge et politisk comeback, når en gunstig situation opstod. Hvis ikke som partiformand for Venstre – så som muligt ministeremne den dag partiet har generobret regeringsmagten. Spekulationer af den art ville med sandsynlighed tage til frem mod et folketingsvalg og måske også derefter, og det kunne skabe uro om ledelsen i landbrugets organisation – i værste fald i et helt år.

»Den situation har man i bestyrelsen ønsket at gardere sig imod. Man har haft et ønske om at geare organisationen til en tid uden Søren Gade, og det har været medvirkende årsag til, at man nu valgte at gøre Gades rolle mindre afgørende med en ny ledelsesstruktur,« fortæller en intern kilde.

Søren Gade ønsker ikke selv at fortælle til Berlingske Business, hvilke overvejelser han har gjort sig om opsigelsen af topjobbet og fremtidige karrieremuligheder. Bestyrelsesformand Martin Merrild afviste flere gange onsdag, at Søren Gades eventuelle politiske ambitioner har haft indflydelse på landbrugsorganisationens ønske om en ny ledelsesstruktur. Til avisen fortæller han:

»Det var nødvendigt for hele organisationen at få strammet op på den daglige ledelse. Vi kunne vælge at omplacere de gode kræfter, vi har i vores organisation, eller vi kunne have sagt til Søren, at du skal altså blive mere hjemme. Men vi havde overhovedet ikke lyst til det sidste, fordi Søren har gjort det godt for Landbrug & Fødevarer på den måde, han har arbejdet,« siger formand Martin Merrild.

UKRAINE-CRISIS/PUTIN

Han frygter ikke, at den nye opdelte ledelsesstruktur gør det sværere at rekruttere en ny topchef end ellers.

»Den øverste chef skal have tid til at være synlig i samfundet og ude hos medlemmerne, så det er en klar prioritering, vi har foretaget. Vi er af den helt klare opfattelse, at Landbrug & Fødevarer har behov for en direktør, som kan være ude. Samtidig har vi behov for en, som kan være hjemme, og derfor er vi overbeviste om, at vores nye ledelsesstruktur er helt rigtig,« siger Martin Merrild.

Søren Gades exit fører til flere ændringer. Direktionsmedlem Anne Lawaetz Arhnung blev for to uger siden udnævnt som viceadministrerende direktør og blev onsdag konstitueret til posten som adm. direktør. Direktionsmedlem Susie Ekstrand har for få uger siden forladt organisationen i forbindelse med indførelsen af den nye struktur, og det er endnu uvist, hvordan hun vil blive erstattet.

Ingen af de to kvinder har ønsket at lade sig interviewe om ændringerne.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere