Del : SMS
Berlingske Business

Slagterilukning: »Enten eller« for Bornholm

SlagteriDanish2_Business
Hvis slagteriet i Rønne også lukker, vil det ramme Bornholm hårdt, siger borgmester Winni Grosbøll (S). Foto:

Det vil være en katastrofe for Bornholm, hvis Danish Crown er nødt til at lukke slagteriet, siger Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S).

Artiklen fortsætter under annoncen

Slagterikoncernen Danish Crown skal gennemføre en ny massefyring og lukker helt ned i Faaborg. Bornholm er også i kikkerten, men det vil være en katastrofe for øen, mener borgmesteren, som derfor vil gøre alt i sin magt for at beholde slagteriet i Rønne.

»Der er ingen tvivl om, at det vil være en katastrofe for en lille ø som Bornholm at miste 200 private arbejdspladser. Både økonomisk og socialt for øen,« siger Winni Grosbøll (S).

For hvis de 200 medarbejdere på slagteriet bliver fyret, er det svært at se, hvad de så skal give sig til på øen.

»Alternativerne for de her mennesker er ikke-eksisterende på øen. Vores arbejdsmarked er nærmest bundfrossent, og vi har ingen nabokommuner, man bare kan pendle over til,« siger Winni Grosbøll.

Hun understreger, at det ikke bare er 200 mennesker, der i så fald vil være nødt til at forlade øen. Det vil få »kæmpe følgevirkninger«, fordi det også er familierne, ligesom hele landbruget på øen vil blive hårdt presset, hvis de ikke kan afsætte deres dyr lokalt, men skal fragte dem hele vejen til fastlandet.

Kræver hjælp fra regeringen

Danish Crown har meldt ud, at man skal finde besparelser i omegnen af 25 millioner kroner om året, hvis slagteriet i Rønne skal overleve.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at slagteriet på Bornholm har været i kikkerten længe, fordi det ganske enkelt koster væsentligt mere per kilo kød, vi producerer på øen. Men vi er også meget opmærksomme på både de lokale arbejdspladser og den kortest mulige transport af slagtedyrene. Derfor vil vi sammen med medarbejderne og politikerne se på, om vi kan finde andre løsninger, der gør produktionen på Bornholm økonomisk bæredygtig,« siger administrerende direktør i DC Pork, Jesper Friis, i en pressemeddelse.

Danish Crown, medarbejderne og politikerne har nu frem til sommer til at finde på en løsning. Og en af de første ting, Winni Grosbøll vil gøre, er at opsøge sine partifæller på Christiansborg.

»Det her har et omfang, hvor vi er nødt til at gå til regeringen for at få hjælp. Vi har en færge, der sejler kød til og fra øen, og det er en voldsom udgift i forhold til, hvis du lå ved en motorvej. Det er staten, der driver færgen og ejer halvdelen, og hvis man halverede omkostningerne, ville regnestykket se helt anderledes ud for produktionsvirksomheder på Bornholm,« siger Winni Grosbøll.

Hun mener, at hvis ikke øen får hjælp nu, skal den alligevel have det sidenhen.

»Der er ingen tvivl om, at det her er enten eller for øen. Hvis vi 1. juni kan konstatere, at slagteriet lukker, har vi en opgave, der er så stor, at vi ikke kan løse den selv.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere