Del : SMS
Berlingske Business

Samarbejde sender Novozymes i marken

pix-holk
Novozymes administrerende direktør Peder Holk Nielsen. Foto:

Ny strategisk samarbejdsaftale mellem Novozymes og amerikanske Monsanto resulterer ikke bare en kontant milliardafregning - den har også potentiale til at få Novozymes produkter hurtigere i brug.

Artiklen fortsætter under annoncen
Den danske enzymproducent Novozymes har indgået samarbejdsaftale med den amerikanske kemi- og pesticidegigant Monsanto om udviklingen og markedsføringen af de såkaldte mikrobielle løsninger. Aftalen medfører en engangsbetaling på 300 millioner dollar, knap 1,7 milliarder kroner, til Novozymes - men det er ikke det hele. Langt fra.

Ideen bag samarbejdsaftalen er også at sætte fut i udviklingen af de mikrobielle løsninger i landbruget - og lige så vigtigt: at få produkterne ud til kunderne i en fart. Det fortalte de nye partnere i en telekonference tirsdag eftermiddag.

Mikrobielle løsninger, også kaldt BioAg, skal ikke forveksles med de genmodificerede afgrøder, som Monsanto ellers er kendt for at være en fremtrædende aktør inden for. Mikrobielle løsninger handler derimod om at bruge forskellige naturligt forekommende mikroorganismer som bakterier og svampe i forbindelse med fødevaredyrkning. Det eksempelvis i form af en svamp, der kan få frø til at optage næringsmidler hurtigere end ellers - og dermed øge væksten eller næringsindholdet.

Til telekonferencen tirsdag eftermiddag gjorde Novozymes' næstkommanderende Thomas Videbæk det klart, at samarbejdsaftalen bliver indgået, fordi parterne mener, at de komplementerer hinanden. Novozymes kan booste samarbejdet med en stærk knowhow inden for det mikrobielle område - mens Monsanto kan levere testmuligheder i den helt store dimension.

»Der er signifikante synergieffekter ved samarbejdet. Novozymes er god til innovation. Vi kører én model i Novozymes, mens Monsanto har en anden tilgang. Og at køre dem sammen er aldrig set før. Dette bliver en meget stærk motor,« sagde han og tilføjede:

»Når det kommer til forsøg på en større skala, så er det jo noget, vi har gjort i Novozymes over det sidste årti. Men det, vi gearer det op til nu, er altså en helt anden størrelse. Det ville vi aldrig selv kunne komme op på.«

HOlck_Business

Samarbejdet kommer til at betyde, at partnerne kan få produkter lynhurtigt ud til kunderne, når de har gennembrud inden for teknologien. Monsanto er hele tiden i kontakt med kunder fra landbruget. Når samarbejdet munder ud i produkter kan den amerikanske kæmpe i store træk blot stille dem på hylden, hvorfra kunderne kan tage den.

Samarbejdet kommer i gang ved årsskiftet, og på trods af at begge parter gentagende gange gjorde det klart, at de så meget store perspektiver i samarbejdet, ville ingen af dem dog komme med eksaktie prognoser på, hvad det kan betyde i hverken kroner og øre eller dollar eller cent.

Novozymes-topchefen Peder Holk Nielsen afviste, at man skal tolke strategiplanen som, at den danske enzymproducent pludselig har valgt en helt anden vej end tidligere. Novozymes fastholder sit fokus på at have flere indsatsområder.

Peder Holk Nielsen fra Novozymes

»Dagen har været en mærkedag for Novozymes, da den tilføjer troværdighed i forhold til det, vi har lavet indtil videre - og så øger den også vores interesse for at investerer mere i BioAg,« lød det fra Peder Holk Nielsen, der tilføjede:

»Men at vi investerer mere her er ikke ensbetydende med, at vi neddrosler vores interesse for de andre områder, vi har.«

Aftalen mellem de to partnere indebærer, at de vil dele udgifterne til forskningen inden for det mikrobielle område. Det samme er tilfældet med indtægterne. Begge dele 50/50.

Mikrobielle løsninger er en væsentlig del af markedet for biologiske løsninger til landbruget, som i dag har en årlig omsætning på ca. 2,3 milliarder dollar - eller cirka 13 milliarder kroner. I forlængelse af aftalen har Novozymes besluttet at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram på op mod to milliarder kroner.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere