Del : SMS

Sådan vil kendt dansk kok slå sit navn fast i New York

b
Foto:

Den danske kok Bo Bech er rykket til New York for at slutte sig til byens restaurantscene med et nyt pop-up koncept. Med tiden skal det føre til en mere permanent restaurant.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lobster rolls i New England, krebse-gryde i New Orleans og blueberry pancakes i Texas.150 dage på de amerikanske motorveje er lig med hundredvis af måltider i Bo Bechs mave. På sådan en tur finder man ifølge stjernekokken helt ind til New Yorks DNA.

»Det gik op for mig, at hvis jeg skulle lave en restaurant i New York, blev jeg nødt til at finde en måde, hvor jeg kunne få en indsprøjtning amerikansk DNA. New York er en hybrid af hele USA,« siger han til New York Times. 

Den 43-årige stjernekoks mad-safari er fortsat i New York. Her er han blevet stamgæst på byens mange restauranter. Han spiser ude konstant, og han er sulten efter madoplevelser og information. Man kan i den grad karakterisere Bo Bechs mange restaurantbesøg som tung faglig research. Han er nemlig flyttet til New York for at starte pop-up konceptet med det mærkværdige navn Bride of the Fox i byen.

»Jeg kunne mærke, at jeg havde behov for at løbe en risiko. Eller måske ville jeg bare gerne udfordre mig selv. Lige pludselig gik det op for mig, at jeg havde muligheden for at gøre noget livsændrende,« siger han.

Noma Noma

Bo Bech har altså pakket sydfrugterne og forladt København og restauranten Geist til fordel for New Yorks restaurantscene. Når Bride of the Fox løber af stablen for første gang den 16. november, kommer konceptet til at adskille sig fra andre pop up restauranter, som normalt involverer en overtagelse af et allerede etableret spisested for en aften eller to.

Bride of the Fox bliver anderledes. Hver aften kommer til at involvere et enkelt bord med alt fra to til 20 gæster. Der vil blive afholdt et sted mellem 10 og 15 arrangementer, og datoerne vil blive annonceret én ad gangen.

Bo Bech vil vælge middagsgæsterne tilfældigt via en nyåbnet hjemmeside, hvor interesserede kan indsende et ønske om at blive valgt. Gæsterne vil først få afsløret lokation, når de modtager en billet. Middagen vil så for eksempel kunne udspille sig på en båd, et teater eller i en privat lejlighed. Bo Bech antyder over for New York Times, at den flygtige pop up affære meget vel kan udvikle sig til et længere forhold.

Folketingets top: Gør kort proces med Meyer Meyer

Bo Bech er ikke den eneste danske kok, som har forelsket sig i New York. Den tidligere Noma-partner Mads Refslund har siden 2012 kørt den anmelderroste restaurant Acme. Noma-kollegaen Daniel Burns har også prøvet lykken med Luksus i Brooklyn, som i 2014 fik sin første michelinstjerne. Siden april har Ronny Emborg stået i spidsen for en anden michelinrestaurant. Nemlig den to-stjernede Atera.

I 2016 slutter Claus Meyer sig til delegationen af danske kokke i New York. Han kommer til byen med ambitioner om at skabe et nordisk madmarked og en restaurant ved Grand Central Station.

Selv om Bo Bech er langt hjemmefra kommer han altså ikke til at savne dansk selskab.

»New York har ikke brug for mig, det er mig, der har brug for New York,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere