30. september 2008, 06:30 – opdateret 16. maj 2012, 17:36

De seneste globale fødevareudviklinger viser, at prognosen for kornhøsten i 2008 har været bedre end de seneste år. Et opsving på fire til fem procent vil være et tiltrængt »pusterum« for de svulmende fødevarepriser.

Imidlertid er efterårets gode høst langt fra nok til at afhjælpe de dyre fødevarer. Kornforbruget er nemlig samtidig steget i næsten samme takt, og derfor er kornlagrene stadig slukne.

»Jeg vil godt kalde det et pusterum. Men det er ikke egentlig komplet lageropbygning, vi taler om, det tager tid,« siger Leif Nielsen, der er cheføkonom i Landbrugsrådet.

De tomme lagre er et resultat er de seneste års stigende efterspørgsel på fødevarer, stigende produktion af bioenergi og dårlige vejrforhold. Tre faktorer der har sendt fødevarepriserne på himmelflugt de seneste år.

De ændrede udbuds- og efterspørgselskrav har nemlig givet udslag i et globalt faldende lager af fødevarer. Tidligere havde fødevarelagre med varierende høst hele året igennem globalt en stabiliserende effekt på priserne. Når man begyndte at bruge op af lagrene, fik priserne endnu et tak i usikkerheden.

Danmark i puslespillet
Også Danmark har oplevet det næstbedste resultat nogensinde med en produktion på 9,5 millioner tons. Netop den stigende produktion er et tegn på, at landmændene selv har indset at de kan gøre en forskel.

»Jeg tror landmændene selv vil løse krisen, for de får lyst til at tjene flere penge,« fortæller Henning Otte, der er seniorrådgiver på Fødevareøkonomisk Institut under Københavns Universitet.

Men selv om både de dårlige vejrforhold, slukne lagre og panik kan være forbigående fænomener, er der andre mere langsigtede udfordringer, der bliver ved med at presse fødevarepriserne opad. Her har blandt andet en ekstrem høj oliepris og produktionen af bioenergi en stor del af skylden.

»Sådan ser det ud nu, men det kan godt være det ændrer sig fremover. Lige nu er der ikke noget, der tyder på at amerikanerne har planer om at stoppe deres bioenergiplaner. De høje energipriser er kommet for at blive, det er der meget, der tyder på. Desuden er omkostningerne ved at udvinde olie steget, så jeg tror ikke, vi kommer under 70 dollar for en tønde råolie. Det påvirker også produktionsomkostningerne for fødevarer,« siger cheføkonom Leif Nielsen i Landbrugsraadet.

Forbrugernes forventninger
Samlet set betyder fødevarekrisen, at de danske familier årligt smider ti procent ekstra direkte ned i indkøbsvognene. Det svarer til, at en kernefamilie med et par børn bruger omkring 4000 kroner mere på indkøbsbudgettet om året. Men sammen med stigende energipriser og renter vurderer Nordea, at familierne i alt har ekstra omkostninger for godt 15.000 kroner i 2008.

»Det er en stor udgift, derfor er der sikkert mange familier, der vil overveje deres forbrug på en anden måde. Hvis fødevarerne stiger mere end andre varer, som det er sket nu, så er det de grupper med de laveste rådighedsbeløb, som bliver ramt. For man kan ikke skalere sit fødevareforbrug,« siger analysechef i Forbrugerrådet, Thomas Roland.

Fødevarepriserne har bidraget til, at inflationen i Danmark er på det højeste niveau for de sidste 20 år. Et dystert billede der dog også er tegnet af især de høje oliepriser. Vurderingen fra Landbrugsrådets økonom er, at det endelige råvareniveau ender 20-30 procent højere end inden krisen. Heraf vil omkring en tredjedel skyldes satsningen på bioenergi.

»Den finder sted allerede nu. Spørgsmålet er, om du ser den. Indenfor de næste par vil vi kommer tilbage. Men den langsigtede ligevægt kommer til at ligge højere,« siger cheføkonom Leif Nielsen i Landbrugsraadet.