Del : SMS
Berlingske Business

ØKs storhed og fald

06BUSOeKdomicil1.jpg
ØKs tidligere hovedsæde ved Holmens Kanal i København. Siden rykkede virksomheden til mere ydmyge lokaler. Arkivfoto

ØK er en af kronjuvelerne i dansk erhvervshistorie, og tilbage i 1970erne var ØK målt på omsætning og ansatte den største virksomhed i Norden, større end Volvo og A.P. Møller - Mærsk. Med salget af Plumrose i Venezuela er der ikke meget tilbage af det gamle kompagni. Faktisk kun en flytteforretning.

Artiklen fortsætter under annoncen

ØK synger på sit allersidste vers. Medierne fortæller i disse dage historien om, at ØK nu har måttet give op i Venezuela, hvor der sidste år var en inflation på næsten 60 procent. Efter salget af fødevareselskabet Plumrose for 390 mio. kr. til Latam Foods Holding har ØK kun sin internationale forretning med 3.000 ansatte tilbage. Og den skal også sælges på et tidspunkt.

ØK er en af kronjuvelerne i dansk erhvervshistorie, men er i dag kun skyggen af, hvad det verdensomspændende og stolte konglomerat var i fordums tider. Engang ejede ØK alt fra rederi til værft, containerskibe, slagterier, industriselskaber, agenturer for mange store internationale virksomheder og fabrikker, plantager og ejendomme over hele verden.

ØK

Det store konglomerat var helt op i slutningen af 1970erne ikke blot Danmarks største virksomhed, men også Nordens største målt på omsætning og antal medarbejdere. 40.000 ansatte, så mange medarbejdere var der. ØK var større end den svenske industrigigant Volvo og danske A.P. Møller - Mærsk.

Siden gik det den forkerte vej med kæmpe underskud og en række kapitaludvidelser i ØK. Efter en voldsom deroute med mange problemer blev selskabet i løbet af 00erne reelt et afviklingsselskab.

Da ØKs geniale engelske topchef Mark Wilson i november 2005 solgte børneernæringsforretningen EAC Nutrition for 9,4 milliarder kr. til hollandske Royal Numico, var ØK ingen stor virksomhed længere. Flemming Højbo, daværende ansvarshavende redaktør for Berlingske Nyhedsmagasin – i dag Berlingske Business Nyhedsmagasin – kaldte i Berlingske Business ØKs storhed og fald for »en trist historie«.

»Solen gik aldrig ned over ØK. De var aktive over hele verden, men virksomheden faldt på indavl. De havde krydsejerskab efter tysk model. Aktionærerne kunne hoppe og springe. Direktionen kontrollerede, og den var præget af interne magtopgør bag lukkede døre. Så skulle det gå galt,« sagde Flemming Højbo.

Skibsbyggeren stak til søs

Historien om ØK er en fascinerende fortælling om stifteren, etatsråd Hans Niels Andersen, H. N. Andersen, der skabte Skandinaviens største virksomhed. ØK – populært kaldet Kompagniet – var i årtier et af dansk erhvervslivs mest storslåede eventyr omgærdet med myter og fortællinger skabt omkring H. N. Andersen.

06BUSjaka-bov.jpg

Han blev født i 1852 i Nakskov, voksede op under beskedne kår og tog efter læretiden som skibsbygger hyre på skibe, der sejlede på verdenshavene. Efter tre år til søs endte han i Bangkok i Siam (i dag Thailand, red.). Den belevne og præsentable sømand havde virkelig format. H. N. Andersen fik opbygget et stort netværk i Bangkok og fik på den måde mange bekendte i Siams kongehus og udenrigsministerium.

I 1884 blev Nakskov-drengen partner i Bangkok-firmaet Andersen & Co, der sejlede rundt om Afrika med teaktræ og andet træ til Europa. Firmaets skibe tog kul med retur til Asien, og det blev en rigtig god forretning.

I 1896 vendte kaptajn Andersen tilbage til Danmark for året efter at stifte Det Østasiasiske Kompagni, ØK, der skulle beskæftige sig med skibsfart, skibsbygning, eksport, råvareudvinding og produktion med fokus på Fjernøsten.

Bluff og blær og forretningssans

Hans kontakter med kongehuset i Siam åbnede døre på Amalienborg, i det engelske kongehus og hos den russiske zar og den tyske kejser.

På dette fundament og med de rigtige venner i medierne blev det efterhånden spredt som en kendsgerning i erhvervslivet og offentligheden, at H. N. Andersen var Danmarks største erhvervsmand.

I 1920, et par år efter afslutningen af Første Verdenskrig, havde ØK som Danmarks største virksomhed og næststørste rederi 115 afdelinger eller selskaber i fem verdensdele, 20.000 ansatte og 27 skibe. Det er blevet sagt om Andersen, at han var sin tids fermeste forretningsmand, bestående af forudseenhed, bluff, blær, smiger og småsvindel, som man ikke tog så nøje dengang.

Underskuddene væltede frem

Da H. N. Andersen døde i Charlottenlund i 1937, efterlod han et kompagni i topform. ØK havde skove i Thailand, industrivirksomheder som sojakagefabrikken på Islands Brygge, skibe på verdens have og arbejdede for kaffeeksportører. Både værft og rederi hørte til Europas største foran både A.P. Møller - Mærsk og DFDS.

Under Henning H. Sparsøs ledelse var ØK i 1980erne endt som en arrogant kolos på lerfødder, der måtte opgive værftet i stifterens fødeby Nakskov.

Inden Sparsø i begyndelsen af 1990erne blev afsat, nåede han at flytte ØK fra det gamle store hovedkvarter ved Holmens Kanal og på hjørnet af Holbergsgade til et moderne glashus i Københavns Frihavn, der var et af de første virkelig pompøse og storslåede, internationale hovedsæder for en virksomhed, der blev bygget i Danmarks hovedstad.

ØKs adm. direktør Niels Henrik Jensen.

Men grimme underskud væltede frem i lyset. ØK var på randen af økonomisk sammenbrud. Henning H. Sparsøs efterfølger, Michael Fiorini, der trådte til i begyndelsen af 1990erne, havde til opgave at rydde op og sælge ud af flest mulige forretninger. Han måtte blandt andet sælge linie- og containerrederiet til sin gamle arbejdsgiver A.P. Møller - Mærsk, der i mellemtiden var blevet Danmarks største virksomhed. ØKs fine glashus røg, hvorefter hovedkvarteret rykkede til Singapore. I ØK var dengang alle tænkelige forretninger, og andre mere eller mindre påtvungne frasalg var nødvendige i Fiorini-tiden.

»Forvalteren« blev sat ind

I 1998 blev englænderen Mark Wilson topchef i EAC, East Asiatic Company, som ØK hedder på engelsk, og EAC begyndte igen at tjene penge. Under ham oplevede ØK igen en storhedstid.



I 2005 blev EAC Nutrition, der solgte modermælkserstatning i Asien, solgt for godt ni milliarder kroner, og aktionærerne blev belønnet med en milliardstor udlodning. Derefter fratrådte Mark Wilson og »forvalteren« Niels Henrik Jensen kom til roret som adm. direktør i begyndelsen af 2006.

Med ham som driftschef havde det lille konglomerat planer om at sælge kødvirksomheden Plumrose og flytteforretningen Santa Fe Gruppen, når det var opportunt. Ledelsen skulle fra hovedkontoret, der nu var flyttet tilbage til København til Asia House i Søndre Frihavn, fortsætte med at udvikle og investere i forretningerne, for at maksimere deres værdi med henblik på at sælge dem.

I 2012 omsatte Plumrose i Venezuela for 5,6 milliarder kr. og havde et driftsoverskud, EBITDA, på næsten 425 mio. kr.

Det var imidlertid oppustede tal. Men at ØK med bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen og adm. direktør Niels Henrik Jensen i spidsen netop har solgt Plumrose for kun 390 mio. kroner i et kompagni under afvikling, ville salig H. N. Andersen ikke have været fornøjet over.

Uanset at regnskabstallene ikke har været retvisende.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere