Del : SMS
Berlingske Business

ØK sænker forventningerne efter skuffende kvartal

pix-øk
ØK's adm. direktør Niels Henrik Jensen er selv skuffet over tredje kvartals regnskabet. Foto:

Det Østasiatiske Kompagni (ØK) skuffer i tredje kvartal og nedjusterer forventningerne til hele året. De fortsat udfordrende markedsvilkår presser forventningerne ned.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er et utilfredsstillende regnskab for tredje kvartal, som handelsselskabet Det Østasiatiske Kompagni (ØK) i dag præsenterer. Det er presset på indtjeningen grundet udfordrende markedsforhold, og det får selskabet til at nedjustere forventningerne til en samlet koncernomsætning for 2012 på 8,2 milliarder i forhold til tidligere udmeldte 8,5 milliarder.

ØK består i dag af en flytteforretning, Santa Fe, og en fødevaredivision, Plumrose. Selvom ØK oplever omsætningsvækst på årsbasis, er det endt med røde tal på bundlinjen for selskabets tredje kvartal, hvor den samlede omsætning er steget til 1,989 milliarder mod 1,6 milliarder for samme periode 2011.

På trods af den stigende omsætning endte nettoresultatet på minus 85 mio. kroner, mens der for tredje kvartal 2011 havde været et overskud på 35 mio. kroner.

Driftsresultatet ender på minus tre mio. mod 73 mio. kroner sidste år, og overskudsgraden for tredje kvartal 2012 er derfor nede på 1,1 procent sammenlignet med 4,2 for sidste års tredje kvartal. I regnskabsmeddelelsen, henviser handelsselskabet selv til renteomkostningerne som den største synder.

ØK

"Vi kommer ikke udenom, at resultatet for 3. kvartal er skuffende. Men når det er sagt, viste begge forretninger opmuntrende underliggende tendenser,” lyder det fra adm. direktør Niels Henrik Jensen i regnskabsmeddelelsen.

Flytteforretningen Santa Fe er ØK ved at gøre klar til salg, og så snart opkøbene er på plads, skal Santa Fe børsnoteres selvstændigt. Det globale flyttefirmas omsætning vokser, men det er fortsat presset af de svage europæiske økonomier og en faldende efterspørgsel på det australske marked efter langdistanceflytninger sætter sit præg på kvartalet.

ØK’s fødevaredivision, Plumrose, der er førende inden for pølser, skinker og andre kødvarer i Venezuela, har også i tredje kvartal været stærkt udfordret af ugunstige markeds- og medarbejderforhold, og det presser forventningerne ned. En lav produktivitet grundet overenskomstforhandlinger ventes dog at vende, og ØK ser lys forude og et bedre resultat for fjerde kvartal med højere produktion og høj efterspørgsel.

Handelsselskabets nedjusteringer får aktiemarkedet til at reagere med en kurssænkning. Hen mod frokost er ØK-aktien faldet med 5,5 procent til kurs 94,50.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere