Naturplan vil koste landbruget milliarder

Vandmiljø kommer til at koste tusindevis af arbejdspladser - blandt andet fordi hver fjerde mark skal braklægges.

1 Kommentar

Miljøministeriets forslag til genopretning af vandmiljøet kan koste tusindvis af arbejdspladser og betyde milliarder af tabte eksportkroner. Det skriver dagbladet Børsen. For de omfattende miljøkrav betyder, at omkring 25 pct. af den nuværende landbrugsjord ikke længere kan dyrkes, og det får både konsekvenser for planteavlere, svine- og kvægbrug samt hele følgeindustrien med slagterier, transport og byggeri, understreger landbrugets organisation Landbrug og Fødevarer. Organisationens beregninger viser, at det kan koste 10.000 job og 5,4 mia. kr. i eksportindtægter, hvorfor hele samfundsøkonomien bliver ramt.

»Som vandplanerne ser ud nu, vil det betyde en dramatisk reduktion af landbrugsproduktionen. Og det vil få alvorlige konsekvenser for de landmænd, der har købt deres jord i tillid til, at de kan dyrke den,« siger vice-formand i Landbrug og Fødevarer Niels Jørgen Pedersen, der peger på, at »vi kan slet ikke forestille os det, som det ligger i planerne nu, for det vil ramme hele samfundsøkonomien meget alvorligt.«

Men i Miljøministeriet, der altså har udarbejdet planerne, siger man, at det er for tidligt at forsøge at beregne de økonomiske konsekvenser. Vandplanerne skal sikre, at Danmark i 2015 lever op til miljøkravene i EU's vandrammedirektiv. Foreløbig har Miljøministeriet kun sendt et forslag til vandplanerne i en såkaldt forhøring i kommunerne, mens det endelig forslag først ventes klar til sommer.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Men hvad koster det at IKKE gøre noget?

Det er da fint at lægge tal på bordet for hvad et vil koste i tabte arbejdspladser og tabt eksport, men hvad vil det koste det danske samfund at fortsætte med at forurene vores vandløb, søer og grundvand med sprøjtemidler, næringsstoffer?

Hvad koster det årligt at rense vores drikkevand for næringsstoffer og pesticide rester? Hvad er sundhedsregningen i sidste ende, når man nu ikke helt kender virkningerne af alle de stoffer vi sprøjter vores afgrøder med?

Hvad koster det at senere skulle oprense søer og åer, når man finder ud af, at en beskidt sø ikke har lige så høj rekreativ værdi som en ren og at turister ikke gider besøge et land hvor åerne er rørlagt og grønne af alger. Gider tyske turister at tage på badeferie i Danmark hvis vandet er fyldt af giftige blågrønalger?

Hvad vil det koster danske fiskere når fiskebestandene i de indre danske farvande dør pga. iltsvind og bundvending?

Kunne man ikke istedet bruge flere penge til at forske i afgrøder, der kræver mindre kunstgødning, udvikle en mere miljøvenlig svineproduktion og forske i mindre brug af pesticider for at kunne opretholde produktionen og dermed beholde arbejdspladserne og eksportindtægten? og samtidig skabe job indenfor landbrugsforskning og ren teknologi? Se dog mulighederne istedet for begrænsningerne, når der stilles krav til at renere miljø og et sundere landbrug.

Jeg tror at regningen for vores samfund ved IKKE at gøre noget langt overstiger 5,4 mia.



Markedet lige nu