Del : SMS

Mikrobryggerierne vil også skåle i spiritus

29BUSBraunstein-Bryggeri2-1.jpg
Den nye bølge af mikrodestillerier er en naturlig fortsættelse af den ølrevolution, der for alvor ramte landet i begyndelsen af 00erne. Foto: Sara Gangsted

Som en naturlig udvikling af den ølrevolution, der ramte Danmark i 00erne, begynder flere af mikrobryggerierne at eksperimentere med spiritus. De første produktioner af dyrebare dråber er efterhånden færdiglagret, og en underskov af mikrodestillerier vokser frem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere af de mikrobryggerier, som op gennem 00erne eksperimenterede med specialøl, lancerer nu serier af finere destillater som whisky, snaps, gin og rom. Faktisk vokser der ifølge en kortlægning, Berlingske Business har foretaget, lige nu en underskov af mikrodestillerier frem.

Et af de mest kendte – og en aktuel påmindelse om, at der er røre i branchen – er historien om den vestjyske producent Stauning Whiskey, der netop har fået 100 mio. kr. i kapitalindsprøjtning fra spiritusproducenten Diageo.

En af hovedforklaringerne på, at destillerierne vokser frem og faktisk tjener penge, er, at der er et voksende spiritusmarked, vurderer Marie Louise Thorstensen, der er sekretariatschef for Vin og Spiritus Organisationen (VSOD) i Danmark.

»I dag ser vi langt flere cocktailbarer end tidligere. Folk går op i spiritus på en anden måde – det er ikke længere bare rom og cola,« siger hun.

braunstein

Fra bryggeri til destilleri

Udviklingen fra bryggeri til destilleri kan også forklares med, at fremstillingen af spiritus ligger i naturlig forlængelse af ølproduktion, og at Danmark er rigt på vigtige ingredienser som korn og ikke mindst rent vand.

Bryghuset Braunstein, der holder til på Køge Havn, er et eksempel på et bryggeri, der har skruet op for alkoholprocenten og med tiden er blevet til destilleri. Her er produktionshallens meterhøje kobberdestillerier adskilt af en glasvæg – på den ene side produceres der øl, på den anden side spiritus, især whisky.

Tankene damper og syder, og det er ikke tilfældigt, at man først går forbi bryggetankene, før man kommer ind til den højpolerede destilleringstank.

Øl kommer nemlig før whisky. Ølproduktionen er både med til at finansiere den langt mere dyrebare og tidskrævende whiskyproduktion, og også i selve fremgangsmåden hænger udviklingen fra bryggeri til destilleri naturligt sammen.

For at kunne brygge en »urt«, som er den væske, man destillerer spiritus på, skal man have en brygkerne. Og eftersom urten også er grundstenen i ølbrygning, er det oplagt at producere spiritus i forlængelse af øl.

Braunsteins øl har for længst ramt supermarkedernes kølediske, men da det tyske produktionsapparat blev indkøbt i 2005, var det whiskyen, der var målet. Dog viste det sig at være sværere end antaget at få lov at fremstille den skotske nationaldrik, fortæller en af de to brødre bag bryghuset, Michael Dines Braunstein Poulsen.

»Dengang var der afgifter på at destillere, så jorden rystede,« fortæller han, og de to Braunstein-brødre satte derfor deres whiskydrømme i bero. I stedet slog de sig an på ølbryggeri for at vise deres værd over for forbrugere og myndigheder.

Den nationale opblomstring af mikrobryggerier var med til at reformere afgiftsreglerne. Siden har en række af de danske mikrobryggerier fulgt trop, og også ølfænomenet Mikkeler og familiebryggeriet Ørbæk er begyndt at fremstille en variation af spiritus.

Før whisky kan sælges, skal det lagre i mindst tre år og oftest længere. Så selv om Braunstein-brødrene kunne destillere de første whiskydråber i 2006, har flaskerne i otte år ligget gemt til lagring i Kronborgs kældre og under Vallø Slot.

En tid med kvalitet frem for kvantitet

På mange måder passer det godt, at whiskyen og de andre spiritusser har ligget i hi gennem finanskrisen. Danskernes alkoholvaner har de senere år bevæget sig mod højere procenter og højere priser.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik drikker danskerne lidt mindre end for fem år siden. Forbruget af øl og vin er faldet en smule, mens indtaget af spiritus er steget.

Whisky og vodka fra VSOD er danskernes foretrukne spiritus, men i løbet af det seneste år er salget af gin steget markant. Den efterspørgsel smitter af på mikrodestillerierne, hvor bl.a. ginproducenten Spirit of Njord kom til i fjor.

Ifølge livsstilsekspert og adm. direktør for Pej Gruppen, Louise Byg Kongsholm, kan interessen også tilskrives, at forbrugerne har sympati for helt små og nystartede virksomheder, hvor det er tydeligt, hvem man skal stille til ansvar, og hvem man kan hylde.

»Øl er blevet kommercielt og allemandseje. Så skal de, der er længst foran, videre til noget andet. Det bliver så mikrodestillierier og spiritus i stedet,« siger Louise Byg Kongsholm.

nystartet whisky-destilleri

En promille af det samlede forbrug

Mikrobryggeriernes ølproduktion nærmer sig knap ti procent af danskernes samlede forbrug af øl, men der skal dog mere til, før destillerierne når op på den markedsandel, når det gælder spiritus. Bortset fra snaps kan mikrodestilleriernes salg stort set ikke måles, fortæller Marie Louise Thorstensen.

Hos Braunstein Bryghus er det heller ikke det danske marked, der får forretningen til at løbe rundt. Omkring 80 procent eksporteres til udlandet.

»Jeg har ingen konkurrenter blandt de andre mikrobryggerier eller -destillerier. Min største konkurrent er vin. Vinkonsumet i Danmark er så stort, at hvis der bare blev drukket en eller to procent mindre, ville der kunne være dobbelt så mange mikrobryggerier,« vurderer Michael Dines Braunstein Poulsen.

Derfor er den opblomstrende destilleribranche ifølge ham også meget kollegialt anlagt.

»Vi hjælper hinanden og deler meget åbent erfaringer og successer,« siger han og ser lyst på branchens fremtid, selv om det ifølge ham ikke ligger i kortene, at hverken Braunstein eller de øvrige mikrodestillerier bliver en ny version af De Danske Spritfabrikker.

»Man skal også kende sin besøgstid. De store bryggerier skal nok skrue op for markedsføringsbudgetterne, hvis de føler sig truet eller irriteret,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere