Del : SMS
Berlingske Business

Mere end 100 nye job i Arla i Danmark

Arla mejerier
Arla investerer over to milliarder kroner i sin produktion, der skal være grønnere og mere effektiv. BV.: Foto:

Fødevarelokomotivet Arla Foods har ikke mistet pusten. Koncernen vil investere over én milliard kr. i 2014 nye mejeriudvidelser i Danmark for bl.a. at øge eksporten til Kina, Rusland. Afrika og Mellemøsten. Det skaber over 100 nye job.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med investeringer på over to milliarder kr. i en række mejerier ind- og udland i 2014 vil fødevaregiganten Arla Foods nu sætte turbo på produktionen for især at øge eksporten af mejeriprodukter til blandt andet vækstlande uden for EU. Det betyder, at kineserne, araberne og afrikanerne vil se mere modermælkserstatning på hylderne i supermarkederne.

En af de gode nyheder i forbindelse med de store investeringer i produktion af produkter til fjerne himmelstrøg er, at Arla venter at skabe mere end 100 nye job i den danske del i selskabet. Målet med investeringerne på samlet 2,2 milliarder kr. i produktion på mejerier i ind- og udland er at øge lønsomheden og den langsigtede indtjening i Arla. Allerede i år ventes omsætningen at blive fem milliarder højere end sidste års 74 milliarder kr.

Arla

»Der er ingen tvivl om, at når vi i år investerer 1,2 milliarder kr. i ny produktion og udvidelse af eksisterende mejerier alene i Danmark, så følger der en række nye arbejdspladser. Men jeg kan simpelthen ikke sætte præcist tal på antallet nye danske job endnu,« siger koncernchef Peder Tuborgh.

Supermagt

Med Arla Foods i spidsen ruster Danmark sig til at blive en supermagt inden for den globale fødevareindustri. Arla, der har cirka 8.000 arbejdspladser herhjemme, er i de senere år i stigende grad vokset ud af Danmark. Ud over, at Arlas eksport skaber stor valutaindtjening til selskabet og dermed til Danmark, har selskabet øget sin tilstedeværelse i Storbritannien og Tyskland, hvor det er lykkes at opnå en solid position blandt de største mejeriselskaber. Med årlige investeringer på flere milliarder kr. –ikke kun i 2014, men over de kommende år – styrker Arla markant sit fodfæste i Danmark.

Fra svin til kvæg

Mens selskabets vedtagne investeringer på 1,2 milliard kr. i 2014 vil skabe nye danske job, har kødkoncernen Danish Crown forleden meldt ud, at 800 job efter alle solemærker forsvinder på slagterierne i 2014-15. Dermed har Danish Crown knap 8.000 ansatte tilbage i Danmark mod det dobbelte for ti år siden. Danish Crown har problemer med et stærkt fald i råvaregrundlaget, dvs. svin fra sine danske leverandører, og må derfor fyre folk.

04busArla-UK3_Business

Til gengæld oplever Arla en betydelig vækst i tilførslen af mælk fra sine leverandører. Det er ikke mindst det, der giver grundlag for at kunne investere i større produktionskapacitet. Arla sidder på 90 procent af al dansk produceret råmælk. Og råvaregrundlaget ventes at vokse betragteligt de nærmeste år, fordi EU afskaffer de såkaldte mælkekvoter, der lægger loft over de enkelte medlemslandes mælkeprodution. Med høje mælkepriser og helt frie muligheder for at øge produktionen ventes at give Arlas leverandører lyst til at investere i større mælkeproduktion.

»Under forudsætning af, at regeringens planlagte ændringer af rammevilkårene for fødevareindustrien og landbruget bliver gennemført, venter jeg, at danske landmænd frem mod 2018 vil producere én milliard kilo mælk mere om året i forhold til de fem milliarder kilo mælk, de for tiden producerer. Derfor øger vi i Arla vores investeringer i mejeriproduktion,« siger Peder Tuborgh.

Bestyrelsen har netop godkendt ledelsens plan om at investere de 2,2 milliarder kroner i øget produktion på en række mejerier i over ti lande, heraf over én milliard kr. i Danmark. Desuden skal der investeres omkring en milliard kr. på mejerier især i England, Tyskland og Sverige.

Satsning på mælkepulver

Investeringsplanen betyder, at Arla skruer markant op for investeringer i mejerier, der laver produkter til eksport. Koncernens største enkeltinvestering i løbet af 2014 er et anlæg, som er ved at blive bygget hos Arla Foods Ingredients i Nr. Vium mellem Herning og Skjern. Arla lægger her omkring 530 mio. kr. i et nyt anlæg til produktion af laktose, baseret på valle, der er et restprodukt fra osteproduktion. Koncernens investerer pengene med det mål at fordoble omsætningen af proteiner, laktose- og mælkebaserede ingredienser i 2017. Laktoseingredienser bruges bl.a. til mælkepulver til børne­ernæring, der sælges over hele verden. Desuden skal bl.a. fabrikken Holstebro Flødeost udvides for næsten 70 mio. kr.

Med Arla i spidsen er dansk fødevare­industri således i fuld gang med at realisere ambitionerne om erobre en endnu større del af en række vækstmarkeder, lige fra Kina til Rusland til Afrika og Mellemøsten.

I Rusland fokuserer Arla på salg af ost og smør, mens det i Kina, Mellemøsten og Afrika gælder mælkepulver og langtids­holdbar mælk.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere