Berlingske Business
LIVE
16:00 Det store olieeventyr har givet 418 milliarder til dansk velfærd

Medie: Carlsberg kritiseres for fejl om topchefs bonusprogram

SOCCER-EURO/FANS
Carlsberg kritiseres. Foto:

I Carlsbergs årsrapport for 2015 står der, at koncerndirektøren har fået performance shares, som en del af sit bonusprogram. Men det er ikke korrekt, viser en gennemgang af tallene foretaget af Fødevarewatch.

I virkeligheden har den hollandske administrerende direktør Cees 't Hart slet ikke fået såkaldte performance shares, som der ellers står i regnskabet.

Professor i corporate governance ved CBS, Ken Bechmann, mener ikke, at årsrapporten lever op til de internationale regnskabsstandarder eller åbenhedspakken.

Han kritiserer regnskabet for at være utransparent og for at befinde sig i "en gråzone i forhold til, hvad der er god selskabsledelse og aktionærvenligt".

»Efter min vurdering lever det ikke op til de almindelige anbefalinger om transparens i regnskabet, som der står i de internationale regnskabsstandarder IFRS, og det er slet ikke i overensstemmelse med åbenhedspakken fra 2007. Grundprincipperne er, at man som aktionær ved at læse det her skal have mulighed for at vurdere, hvad værdien og incitamenterne er, og det kan de jo ikke, når tallene ikke passer,« siger Ken Bechmann.

Mandag: Carlsberg

Ved ikke at modtage performance shares, får Cees 't Hart en langt mere lukrativ bonusordning, end hvis bestyrelsen i Carlsberg havde bundet hans præstation til specifikke mål igennem performance shares, forklarer formand for Dansk Aktionærforening Leonhardt Pihl, som er dybt overrasket over de forkerte oplysninger i regnskabet.

»Optionen vil altid være mere gearet og værdimæssigt mere volatil end aktien, og det betyder, at hans chancer for at få mere i bonus er ret gode, fordi hans opadgående udfaldsrum er større, end hvis han havde haft performance shares. Pay off kommer simpelthen hurtigere,« siger formanden.

Selve fejlen består i, at Carlsberg i en tabel på side 52 skriver, at Cees 't Hart har fået tildelt 26.924 performance shares og 51.000 share options. De to aktiebonusser giver samlet 77.924 aktier. I tabellen ved siden af, står der dog, at han har fået 97.334 aktier af uspecificeret art til en værdi af 23 mio. kr. Der er altså 19.410 aktier til forskel på, hvad der står i den ene tabel, at Cees 't Hart har fået igennem sin aktiebonusordning, og hvad der står i den anden tabel. Herudover har han slet ikke fået performance shares, som der står det ene sted.

»Det er ikke særlig gennemskueligt, hvad Cees 't Harts løn og bonus egentlig er, og dermed er det også svært at bestemme incitamentsstrukturen. Selv om man lægger dem sammen, så får man ikke de der 97.334, og det er i hvert fald ikke god latin så at kalde dem optioner i stedet for performance shares, og jeg forstår ikke engang, hvorfor de skal lægges sammen. Det virker rodet,« lyder Ken Bechmanns, professor i corporate governance ved CBS, vurdering.

NETHERLANDS BUSINESS HEINEKEN

Da Fødevarewatch kontakter Carlsberg angående fejlen, fastslår selskabet, at Cees 't Hart ikke har modtaget nogle performance shares i 2015, og at den del af regnskabet er en fejl.

»Carlsberg beklager, at der er opstået en fejl i tabellen i regnskabet for 2015. Der er tale om en fejl, som vi har beklaget i de få tilfælde, at der har været spørgsmål til tabellen, og vi har samtidig oplyst, at de korrekte tal står andetsteds på side 52. Det har ingen relevans i forhold til, hvorvidt vores regnskab lever op til de internationale regnskabsstandarder. Dette er bekræftet i revisionens påtegning,« svarer Carlsbergs pressechef Kasper Elbjørn i en mail, da han bliver spurgt, om hvad årsagen er til, der er opstået en fejl.

Revisionsselskabet KPMG, som har godkendt regnskabet, ønsker ikke at kommentere på den konkrete fejl. Men oplyser i en mail, at de af Carlsberg er blevet gjort bekendt med, der er en fejl i regnskabet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen