Virksomheder skal opføre sig moralsk anstændigt, og gør de ikke det, bør forbrugerne straffe dem. Selv arbejder de hårdt på at gøre verden til et bedre sted – én is ad gangen. Mød Ben Cohen og Jerry Greenfield, stifterne af is-imperiet Ben & Jerry’s.
7. marts 2010, 06:00
Tænk amerikanske campister. Bløde sko, afslappede bukser, en sweater og en windbreaker. Læg et par kilo om livet oveni og sæt et par briller til. Så har du et udmærket billede af, hvordan de to stiftere af is-imperiet Ben & Jerry’s ser ud.
Ben Cohen og Jerry Greenfield er hippier af hjertet, men har millioner på bankbogen og er et forbillede for iværksættere verden over. Og så har de en klar mission: at gøre verden til et bedre sted, en is ad gangen.
Berlingske Business møder de to i Stockholm, hvor de er på charmetur for at promovere is-imperiets beslutning om at blive 100 procent Fairtrade. Et træk, der falder i god tråd med deres generelle holdning til, hvordan virksomheder bør opføre sig.
»Virksomheder skal opføre sig på en moralsk anstændig måde. Det bør være muligt at drive en forretning på en måde, hvor det ikke kun handler om din egen snævre selvinteresse og at maksimere profitten, uagtet bivirkningerne,« siger Ben Cohen, der hurtigt viser sig at være den mest talende og idealistiske af de to, mens Jerry Greenfield er pragmatikeren, der ofte bidrager til samtalen med en morsom bemærkning og et stort grin.
Ben Cohen og Jerry Greenfield er ellers så godt som to alen af ét stykke. De har været venner siden 60erne, hvor de gik på samme skole i Vermont, i det nordlige USA, og historien om, hvordan de som nogle-og-tyve-årige tog et brevkursus til fem dollars i, hvordan man laver is, og derefter åbnede en isbod i en nedlagt tankstation, er siden blevet fast pensum for enhver amerikaner med iværksætteri i blodet.
Simpelt koncept
Konceptet var simpelt: kvalitets-is produceret på friske råvarer, men med anderledes og hidtil usete smagsvariationer, som kagedej og hele nødder, og amerikanerne tog hurtigt Ben & Jerry’s hjemmelavede is til sig. Bare fire år efter den første butik åbnede, var virksomheden stor nok til at true isgiganten Häagen-Dazs, efter syv år fandtes der 80 Ben & Jerry’s boder, og i mange år havde virksomheden vækstrater på mere end 100 procent.
Foruden den stigende indtjening opdagede de to stiftere, at succesen gav en anden gevinst: folk lyttede.
»Vi begyndte at se, at forretningen var en platform, som vi kunne bruge. Ikke bare til at lave god is, men til at få en form for troværdighed og en mulighed for at tale om og gøre noget ved de emner, der optager os. Vi fik gennemslagskraft, og det er en stor magt,« fortæller Jerry Greenfield.
De to stiftede i 1985 The Ben & Jerry’s Foundation, der hvert år giver 7,5 procent af virksomhedens resultat før skat til organisationer, der bekæmper miljømæssige og sociale problemer, og holder sig ikke tilbage for at blande sig i debatten. Eksempelvis placerede de i 2005 en 500 kg stor isdessert foran Capitol Building i Washington, hvor den fik lov at smelte som en protest mod senatets klimapolitik, i 2009 omdøbte de isvarianten »Chubby Hubby« til »Hubby Hubby« (hubby er et amerikansk kælenavn for ægtemand, red.) som opbakning til homoseksuelles ret til at indgå ægteskab, og samme år lancerede de en is med pecannødder under navnet »Yes Pecan«, som en støtte til præsidentkandidat Barack Obama og hans »Yes We Can«-slogan.
Taletid
Og det er da også muligheden for taletid, der har fået de to nu 59-årige stiftere til at tage turen til Stockholm.
»Vi behøver jo ikke længere stille op, men gør det gerne, når det handler om noget, vi synes er vigtigt, og som er godt for Ben & Jerry’s,« forklarer Ben Cohen med henvisning til, at det trods alt snart er ti år siden, de to stiftere reelt ejede is-virksomheden.
Hollandske Unilever købte i 2000 Ben & Jerry’s, der var børsnoteret i USA for 326 millioner dollars, godt 1,8 milliarder kroner, og hippierne fra Vermont blev med ét slag økonomisk uafhængige.
Blandede følelser
Alligevel er det med blandende følelser, de fortæller om salget.
»Det var en god deal, men vi havde ikke noget valg. Virksomheden blev solgt, uden at vi forsøgte at sælge den,« siger Ben Cohen.
Adspurgt om det har forandret livsværket at blive opkøbt, lægger han heller ikke fingre imellem.
»Tingene går ikke så hurtigt længere. Sådan noget som at blive Fairtrade-mærket var da sket for længst, hvis vi stadig ejede virksomheden,« siger han, inden Jerry Greenfield afbryder med en slet skjult henvisning til at tage den diplomatiske maske på.
»Når det er sagt, sååååå …,« lyder det fra Greenfield, og Ben Cohen fanger hurtigt opfordringen.
»Ja, vi er selvfølgelig meget glade for, at man nu har besluttet sig for at blive Fair-trade. Det er det første is-mærke i verden, der har taget den beslutning,« lyder det diplomatisk fra Cohen.
Der går dog ikke længe, før han atter langer ud efter virksomheder, der i hans optik ikke opfører sig ordentligt.
»Tag sådan noget som Fairtrade. Virksomheder, der stadig udnytter bønder i fattige lande, er da amoralske. De fortjener ikke at fortsætte med at eksistere, og forbrugerne bør straffe dem ved ikke at købe deres produkter.”
Jerry Greenfield smågriner af bedste-vennen, der har lænet sig helt frem på kanten af stolesædet, mens han afleverer sin svada.
»Det, Ben egentlig siger, er, at det er muligt at drive forretning og holde sine værdier i hævd samtidig,« udglatter han.
Og opsummerer, hvor ligetil det oversat til Ben & Jerry’sk kan være at gøre verden til et bedre sted og drive forretning imens.
»Der er mange, der sælger god is, men der synes at være den her universelle spirituelle lov om, at det du giver, får du også igen. Hver gang vi sælger en is, får vi flere penge at give til gode formål og mere tid til at sætte fokus på de vigtige ting. Det er da fedt.«































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten