4. maj 2010, 10:29

Skat på madpakker med spegepølse og leverpostej på rugbrød! Velkommen til Danmark i 2010, hvor de sidste dråber nærmest for enhver pris skal presses ud af alt, der kan beskattes.

Det er en ny afgørelse for Skatterådet, der åbner for, at noget så dansk og almindeligt som en madpakke med rugbrødsklemmer, varm kaffe og pergamentpapir nu kan udløse et alvorligt skattesmæk.

Det er dog »kun« hvis madpakkerne kommer fra en leverandør uden for virksomheden, og den ansatte betaler mindre for madpakken, end arbejdsgiveren har betalt, at den kan beskattes.

30-kroner - ikke mere

I mange år har det ellers været sådan, at lønmodtagere gerne må købe kantinemad til eksempelvis 30 kroner om dagen, selv om maden reelt koster arbejdsgiveren 50 kroner, uden at det udløser en skatteregning.

Men den går tilsyneladende ikke længere. I hvert fald ikke, hvis der er tale om madpakker. Får en lønmodtager således en madpakke, der koster 50 kroner, men som der kun betales 25 kroner for, udløser det skat af 25 kroner - dagligt.

Skatteekspert John Cederskjold Kierans fra PricewaterhouseCoopers siger hertil, at de nye regler fra Skatterådet skaber en del forvirring.

»Det er nemlig uklart, om den nye og anderledes behandling af madpakker skyldes, at der ikke er tale om en kantineordning, hvor man kan troppe op og vælge maden umiddelbart før spisning, men derimod mad bestilt på forhånd i individuelle pakker. Eller om skatten på madpakker skyldes, at de kommer fra en ekstern leverandør. En mulighed er også, at ethvert tilskud til frokostbespisning nu bliver skattepligtigt,« siger John Cederskjold Kierans.

Han har bedt Skat gøre nærmere rede for reglerne, men har endnu ikke fået svar.

»Almindelig mad«

Skat har for øvrigt også for nylig besluttet, at grænsen for, hvor billig kantinemad må være, går ved 15 kroner om dagen for »almindelig« mad uden drikkevarer og 20 kroner for »almindelig« mad med drikkevarer. Er prisen lavere end dette udløser det beskatning.

Ved »almindelig mad« forstås eksempelvis typisk tre almindelige stykker smørrebrød eller almindelige varme og lune retter. Er der tale om luksusmad, eller er der væsentlig forskel mellem salgspris og indkøbspris, så gælder de vejledende satser ikke. Så skal der foretages en konkret vurdering af betalingens størrelse.

Før har der ikke været faste regler på området, men tale om skøn fra sag til sag - alt efter hvor godt et udvalg og kvalitet, der var tale om. En medarbejder har således kunnet købe mad i kantinen, til en pris, der var under indkøbsprisen, uden at det udløste beskatning, med mindre godet havde en væsentlig økonomisk værdi for den pågældende.