Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Landmænd skal kunne russisk

Næsten hver tredje arbejdsgiver i landbruget kræver, at de ansatte kan tale mindst et sprog ud over dansk. Urimeligt, mener fagforeningen 3F.

Hvis man vil have et arbejde som landmand i Danmark, skal man kunne malke en ko, fodre en gris, muge ud i stalden - og tale russisk.

Arbejdsgivere inden for landbruget stiller i stor stil krav om, at deres ansatte skal kunne tale minimum et fremmedsprog for at få et job på gården. Det viser Nyhedsbrevet 3Fs gennemgang af aktuelle jobannoncer på landets største jobportal Jobnet, som Beskæftigelsesministeriet står bag.

»Desuden forventes det at der tales godt og forståeligt russisk, dansk og evt. engelsk,« skriver en arbejdsgiver i forbindelse med sin søgning af en medarbejder til sin svinestald nær Bjerringbro.

Gennemgangen af jobannoncer på Jobnet viser, at arbejdsgivere inden for landbrug i 28 procent af tilfældene forlanger eller ønsker, at deres kommende medarbejder kan snakke mindst et andet sprog end dansk. Kravet skyldes i høj grad, at andre ansatte på gården er udlændinge - ofte fra Østeuropa.

»Det er helt urimeligt, at det skal være så svært at få et almindeligt job i landbruget. Krav om at kunne tale russisk med en østeuropæisk kollega vil forhindre mange danskere i at kunne passe køer og grise,« siger Arne Grevsen, formand for Den Grønne Gruppe i 3F.

Ritzau

 




Markedet lige nu