Berlingske Business
LIVE
10:17 Total ser synergier og bedre konkurrencedygtighed i Nordsøen

Kunstigt kød og grøntsagsjam er fremtidens fødevarer

Kunstigtkød_Techtopia
Vi kan på verdensplan nøjes med få tusinde køer, hvis vi kommer over den mentale barriere, som det er at spise kunstigt fremstillet kød. Det er nemlig kød. Det er bare frembragt på en fabrik i stedet for på en grøn græsmark. Foto:

Vi skal vænne os til laboratoriekød, siger forsker, der mener, at vi kan nøjes med 30.000 køer på verdensplan og reducere udledningen af drivhusgasser enormt. Lyder det ikke besnærende, så er der selvfølgelig en app til alt.

For at lave en bøf på mellem 100 og 125 gram skal man bruge 3 kg foder, 2.000 liter vand og 10 kvadratmeter land. Oven i det udledes der, hvad der svarer til 15-20 kg CO2 pr kg kød.

Man behøver ikke at starte den helt store hovedregning for at regne ud at vores bøffer ligger håbløst på bæredygtighedsskalaen, særligt når vi ifølge fremskrivninger står til at være 9,6 milliarder kødhungrende mennesker på jorden i 2050.

Der må findes på noget i forhold til vores kødindtag. Og den teknologi, der kan hjælpe os med at reducere det, bærer et revolutionært potentiale, mener blandt andre Eric Schmidt, bestyrelsesformand i Googles moderselskab Aphabet Inc.

Her er der to veje at gå: Enten dropper vi bøffen fuldstændig og spiser grøntsager, eller også laver vi kødet på en helt anden måde. Begge muligheder bliver der forsket heftigt i, men det er ikke nemt at ændre vanedyr.

04BUSIngmer-bred-141514.jpg

En af de førende forskere inden for kunstigt kød er den hollandske forsker Mark Post fra Maastricht Universitet. Han kalder det kultiveret kød, fordi det er kød, bare lavet på en anden måde. Det er vigtigt at forstå, hvis vi skal vænne os til tanken om at spise mere bæredygtigt, argumenterer Mark Post for i teknologi-podcasten Techtopia, som udgives af Ingeniørforeningen IDA.

»Det er stadig ikke umiddelbart appellerende for folk at spise kød fra et laboratorium eller en fabrik. Vi er på en måde besat af ideen om, at det kommer fra et dyr, og at det er såkaldt naturligt. Så det skal vi adressere,« siger Mark Post.

For fire år siden kunne Mark Post præsentere en kultiveret udgave af en hakkebøf på en seance i London. Den var lavet af stamceller fra en ko, smagsstoffer, jern og vitaminer, men der var intet fedt, så konsistensen var lidt mærkelig. Og så havde den i øvrigt kostet 1,9 million kroner at lave.

Det er ellers en meget simpel proces, mener Mark Post. Ud fra et lille stykke muskelvæv fra en ko lader man stamcellerne formere sig og lave muskelvæv igen. Og sådan vokser det kultiverede kød frem.

»Det er det, stamcellerne plejer at gøre i kroppen, og det kan de også gøre i et laboratorium. Hvis du har nok af dem, kan du lave muskelfibre, og hvis du har nok af dem, kan du lave en hamburger af dem,« forklarer Mark Post, der mener, at en enkelt muskelvævsprøve kan producere 10.000 kg kød.

1

Men hvis det er så nemt, hvorfor er det så ikke mere udbredt?

Mark Post har gennem de seneste tre år arbejdet på at lave en skalérbar produktionsmetode, der skal få det kultiverede kød ned i et prisleje, som vi kender det fra køledisken i supermarkedet. Og lykkes det, så tror han, at det kan reducere antallet af de ineffektive køer og dyr i det hele taget i uhyrlig grad.

»Det handler primært om bæredygtighed og om at sikre, at vi kan producere nok kød med de ressourcer, vi har på denne planet. Og så vil vi gerne af med de fleste af køerne. Vi har 1,5 milliard køer i dag, og jeg tror, et sted mellem 30.000 og 100.00 køer er mere end nok,« forudsiger Mark Post.

Det er estimeret, at mellem 15 og 20 procent af jordens samlede udledning af drivhusgasser kommer fra husdyr og særligt køer. Derfor er det ifølge Mark Post et godt sted at starte, hvis vi gerne vil leve op til Paris-aftalen, som Donald Trump for nylig har trukket USA ud af.

30BUSBagsiden-155639.jpg

De dyre produktionsomkostninger gør dog, at målet i første omgang bliver at introducere kødet på restauranter, mens vi må vendte nogle år endnu for at finde det i køledisken hos den lokale Føtex.

»Jeg vil tro, det sker et par år efter den første introduktion i restauranterne, at prisen er så lav, at vi kan introducere det i supermarkedet,« anslår Mark Post.

For dem, der ikke kan vænne sig til tanken om laboratoriekød, har iværksætteren Michael Haase udviklet en tjeneste, der skal hjælpe folk med at få lige så store madoplevelser i vegetarverdenen, som de er vant til.

Ifølge Michael Haase går folk, der har reduceret deres kødforbrug, ikke til køderstatninger som soya, tofu og ja, kultiveret kød, de smider bare lidt flere grøntsager på tallerkenen. Det er det, han med tjenesten Plantjammer gerne vil sætte strøm til.

»Der er en diversitet i planter, der slet ikke bliver udnyttet. Der er cirka 400 gode planter rundt omkring, vi kan putte i vores køkken, men vi plejer at have 3-4 stykker per person. Så hvis du reducerer dit kødforbrug, tager fire ingredienser væk, så har du stadig 400 tilbage, og det burde egentlig ikke være det store kompromis, så længe du kan lege i den diversitet, der nu engang findes i planter,« forklarer Michael Haase.

13BUSPIX-MORTEN-ARNBERG-120.jpg

Plantjammer har samlet 2,5 millioner madopskrifter fra Google News og tilsat lidt avanceret maskinlæring. Ud fra det finder Plantjammer mønstre i, hvilke ingredienser der passer godt til hinanden og kan med få inputs fra brugeren autogenerere noget, der minder om en opskrift.

»Så behøver du ikke at finde en opskrift fra en eller anden autoritet af en blogger. Du kan bygge den selv, for du får at vide, hvilke ingredienser der passer sammen, og hvad der er den nemmeste vej til den færdige ret,« siger Michael Haase.

Så hvis du ligger inde med et gammelt broccolihoved, du skal have brugt til en salat, så står du sekunder efter med en autogenereret opskrift med citron, vindruekerneolie, basilikum og granatæble. For de passer ifølge Plantjammers algoritmer godt sammen.

Michael Haase har dog planer om at gøre algoritmerne endnu mere avancerede. Han vil tilføje et lag om aromaer, så vi ikke bare kan se at de forskellige ingredienser passer godt sammen, men også hvorfor.

»På den måde får vi et sprog om smag, der gør, at vi kommer ind i et univers og glemmer, at det der med at spise planter er et kompromis, fordi det faktisk er en oplevelse,« siger han.

Og sådan kan man måske ændre kødvaner hos vanedyr.

Find podcasten »Techtopia« på Techtopia.dk eller direkte på iTunes her.

Artiklen er oprindelig publiceret på IDA Universe

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen