22. februar 2010, 05:01

De gældsplagede danske landmænd har brug for hjælp. Derfor bør politikerne komme det kriseramte erhverv til hjælp, lyder opfordringen fra professor Finn Østrup og studielektor Troels Troelsen fra Copenhagen Business School.

De peger i et debatindlæg i dag på, at landbrugets massive gældsbyrde og historisk lave afregningspriser skriger på handling.

»Landbrugets krise kræver handling. Som et af vores største eksporterhverv skal vi sikre landbrugets fremtid. Samtidig sidder de danske banker på grund af landbrugets krise med en regulær gældsbombe under sig. En bombe, som kan true den finansielle stabilitet. De to faktorer betyder, at politikerne bør lave en handlingsplan for at få erhvervet på fode igen,« siger Finn Østrup.

Behov for ekstra indsats

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) anerkender, at der er behov for en ekstra indsats overfor landbruget.

»Der er et problem både i forhold til landbrugets konkurrenceevne og i forhold til gælden. Det nødvendiggør at vi skal kigge på landbrugets rammevilkår,« siger Eva Kjer Hansen.

Hun har dog ingen gyldne løfter med til landmændene men peger i stedet på, at Fødevareministeriet allerede har sat gang i en minituøs gennemgang af landbrugets omkostninger.

»Samtidig åbner den kommende revision af landbrugsloven op for tilførsel af kapital fra andre investorer,« siger Eva Kjer Hansen.

Den skyldes, at den kommende liberalisering af landbrugsloven gør det muligt at eje flere landbrug i aktieselskabsform og dermed tiltrække private investorer.

Alvorlig situation

Formanden for landbrugsorganisationen Landbrug og Fødevarer Michael Brockenhuus-Schack bifalder ideen om en handlingsplan.

»Det skyldes dels, at vi i dag har fokus på, hvad vi skal leve af fremtiden. Lige præcis det kan landbruget bidrage til i forhold til en øget global efterspørgsel efter fødevarer samt løsninger inden for vedvarende energi som biomasse. Samtidig står det klart, at situationen er alvorlig for landbruget med lave afregningspriser og pres på konkurrenceevnen,« siger Michael Brockenhuus-Schack.

»Der er behov for politiske initiativer her og nu til at tage trykket. En eventuel handlingsplan skal gerne hjælpe med at fjerne nogle af de konkurrenceforvridende regler, som landbruget oplever,« siger Michael Brockenhuus-Schack, der især peger på lempelser af jordskatten, fjernelse af spildevandsafgifter og reducering af udgifter til plantedirektoratet som mulige lempelser.

Letsindig udlånspolitik

Finn Østrup og Troels Troelsen advarer i indlægget samtidig mod en »Bankpakke 3« på grund af landbrugets gældskrise. De lægger op til, at det er rimeligt, at aktionærerne i bankerne kommer til at betale »for den letsindige lånepolitik, der har været praktiseret over for landbruget.«

I bankernes organisation Finansrådet afviser direktør Jørgen A. Jorwitz dog enhver kritik af bankernes rolle i landbrugets nuværende krise. Han vender i stedet sigtekornet mod landbrugets fejlslagne egen rådgivning.

»Man må huske på, at landbruget selv har et meget aktivt og omfattende rådgivningssystem, der blandt andet rådgiver landmænd om investeringer og kommer med anbefalinger om finansieringsformen,« siger Jørgen A. Horwitz.

Michael Brockenhuus-Schack peger dog på, at landbruget ikke beder om en eftergivelse af gælden.

»Der skal to til at lave en udlånsforretning. Derfor synes jeg ikke, at det er rigtigt at pege fingre ad hinanden i dag.«