Underskudsforretning får saltvandsindsprøjtning af Jysk-arving.
21. februar 2012, 14:26
Dondon Sushi, der slår sig op på frisk sushi til små penge, har været en rigtigt dårlig forretning i mange år efterhånden. Siden 2007 har kæden kørt med underskud, så egenkapitalen viste et minus på 14 millioner kroner.
Men nu er redningen kommet i form af Jysk-arvingen Jacob Brunsborg, der har skudt 28 mio. kroner i Dondon Sushi. Samtidigt bliver kæden lagt ind under Jysk-koncernen, skriver Børsen. Helt konkret bliver de 28 mio. kroner delt op, så 10 mio. går til gældseftergivelse, mens 18 mio går til kapitaludvidelse.
Benhård konkurrence
Sushi er gået fra at være en niche-spise til at være fast inventar i gadebilledet. Således er antallet af sushirestauranter i København steget fra 52 i 2008 til 200 i dag, og det giver en meget hård konkurrence, som også gav Dondon Sushi et underskud på 4 mio. sidste år.
"Vi er på ingen måde tilfredse med resultatet. Og underskuddet er også ekstraordinært stort, hvilket vi er irriterede over," siger en højtplaceret, anonym kilde i Dondon til Børsen.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten