Del : SMS
Berlingske Business

Jeg gider ikke skamme mig over, at vi gør det godt

Lagkagehuset
Brød. Foto:

Med surdej, stilsikker butiksindretning og modet til at indtage 50 danske byer er bagermester Ole Kristoffersen blevet lokale bagermestres værste mareridt. Mød manden bag Lagkagehuset, der gik fra rod til rigmand på to årtier. Hans næste mission er at føre Lagkagehuset til udlandet.

Artiklen fortsætter under annoncen

De frygter ham i Hørsholm. 49-årige Ole Kristoffersen har endnu ikke slået dørene op i sit palads af et bolle-, brød- og lagkagehus. Men alene planerne om at gøre det har skabt røre i den nordsjællandske velhaverby.

»På sigt vil der være en eller to bagere, der lukker. Det kan godt være, at Lagkagehuset er smart nu, men det er kejserens nye klæder, for når der er gået ti år, så eksisterer det ikke mere. Det ødelægger det super udvalg af butikker og den super service, vi har i Hørsholm,« sagde Michael Carlsen til Ugebladet i Hørsholm tidligere på året.Han har haft Kringlebageren i Hørsholm Midtpunkt i 22 år og er en af de to lokale bagermestre, som forsøger at afspore Lagkagehusets åbning i byen.Bagermestrenes skepsis deles dog ikke af de danske forbrugere. De har taget varmt imod Lagkagehusets brød og kager, og deres appetit på Freiburgerbrød og jordbærtærter synes ustoppelig trods krisetid og sundhedsapostlenes fremmarch. Lagkagehuset er det seneste årti vokset fra en enkelt bagerbutik med udsigt til Christianshavns Kanal til 21 i Danmark. Inden foråret omfavner Danmark, kommer Lagkagehuset til at slå dørene op i Vejle, Kolding, Middelfart og Aarhus. Hørsholm slipper heller ikke. Inden 2013 rinder ud, vil den lokale kringlebager mærke konkurrencen fra Ole Kristoffersens stadig mere velsmurte kvalitetsbageri med markedsføringsmuskler og en norsk kapitalfond i ryggen.

I fars og farfars fodspor

Han skulle aldrig have været bager. Både far og farfar var bagermestre, og Ole Kristoffersen brød sig ikke om udsigten til natarbejde og et socialt liv på vanskelige vilkår. Men som ti-årig blev han kommanderet ned i familiens virksomhed, Roskilde Rugbrødsfabrik, for at skære han brød i skiver og pakkede ordrer til storkunderne. Han passede sit job efter skoletid, mens vennerne slappede af og morede sig.

Men et dydsmønster var han ikke. Han rodede sig ud i slagsmål, når han gik i byen, han stjal cykler, og en nat havnede han i detentionen i Roskilde efter et lidt for højlydt møde med politiet. Kort før eksamen droppede han ud fra handelsskolen, efter han havde »lavet lidt for meget ballade«, som han selv udtrykker det. Han var begyndt på handelsskolen, fordi han ikke ville være bager. Men nu så livet anderledes ud, og for at få styr på tilværelsen igen, luskede han ind til sin far og spurte, om han ikke kunne hjælpe med at finde en god læreplads. Den fik han i 1980 hos Den Gamle Bagergaard i Roskilde, og da han begyndte at interessere sig for, hvad de danske bagerier generelt leverede, blev han ikke imponeret.»Bagermarkedet var præget af miks og oppustet brød, der ikke smagte af meget. Branchen havde et skidt ry. Det var ærgerligt, for der var jo nogle, som forsøgte at gøre det godt,« siger Ole Kristoffersen.I dag er kvaliteten løftet eller på vej op mange steder. Brød har fået en renæssance i Danmark, og mange danskere har fået en holdning til det i takt med, at kokke har sat det gode måltid og råvarekvalitet højt på mediernes dagsorden. Det fortæller Ole Kristoffersen, da Business Søndag møder ham i et få uger gammelt Lagkagehus på Ny Østergade i København. Regnen siler ned, og han har parkeret sin sorte Range Rover ulovligt foran butikken med advarselsblinkene tændt. Iklædt kort læderjakke med hætte, uglet hår og lange skægstubbe blotlægger han detaljer om sit liv, sin forretning og kærligheden til brødet.»Et brød er en levende organisme. Når klimaet er fugtigt, så mister det lynhurtigt sprødheden i skorpen. Det udfordrer os i dag,« siger han.

Rejsen til Amerika

Telefonen ringer. Sms’er tikker ind. Kunder hilser på ham. Ansatte stiller spørgsmål. Han er i kontakt med over 50 mennesker på en typisk dag, og det sætter han pris på. Ole Kristoffersen blev god til at møde nye mennesker, da han efter sin læretid tog til Californien i USA. Det fortæller han, da vi sætter os ind i bilen og smyger os gennem den københavnske formiddagstrafik i retning mod Lagkagehusets hovedkontor på Amerikavej på Vesterbro i København.

»Når du kommer helt alene til LA, så kan du ikke rende rundt og være reserveret. Så bliver du pokkers ensom i en fart. Du er nødt til at åbne op. Det lærte jeg, da jeg havde to fantastiske år i USA, og jeg kunne sagtens være blevet,« siger han.En pige fra Aalborg fik ham dog med hjem, da han var 24 år. Men inden da havde Ole Kristoffersen levet et liv i USA, som han aldrig glemmer. Med skiftende arbejdsgivere i bagerfaget blev han lovet ting, der ikke blev holdt. Men han fandt altid en ny mulighed, og han tog alle de job, han kunne få for seks dollar sort i timen. En dag begyndte han at lægge gulvtæpper. Det var et hårdt liv, men det var det hele værd.

På vej mod de 50

På Amerikavej 21 befinder kompagnon og medstifter Steen Skallebæk sig. Han har parallelt med Ole Kristoffersens fremtog i København i 1990erne bygget et succesfuldt bageri op i Haderslev, der med landets første drive-in-bager sikrede sig beundring og gratis omtale i det meste af Sydjylland. De to gik sammen i 2008, og de fik den norske kapitalfond FSN Capital til at investere massivt i virksomheden, lige inden Lehman Brothers krakkede i USA, og krisestemningen lagde sig som en tung dyne over de vestlige forbrugere. Det ryster dog ikke trekløveret, der sammen har sat sig for at indtage by efter by i Danmark. Tidligere har meldingen fra Lagkagehuset været, at der er plads til 30 butikker i Danmark, men formentlig kommer der flere.

»Som det går nu, ser det ud til, at vi kan drive mange flere end 30 butikker. Vi har ikke sat tal på, men 50 er bestemt muligt,« siger Ole Kristoffersen.Han viser rundt på hovedkontoret. Foruden en halv snes personer i administrationen på 1. sal går ca. 50 mand rundt i underetagen. Der er konditorer, bagersvende, lærlinge og ufaglærte. Danskere og udlændinge.Der er gang i produktionen fra ca. midnat til kl. 17. Stolt viser Ole Kristoffersen en ovn i ti etager frem. Den er usædvanlig stor. Avisens udsendte kommer på et tidspunkt til at kalde stedet for en fabrik. Det bliver påtalt.»Du mener bageriet?! Det er jo et håndværksbageri det her,« siger Ole Kristoffersen.Balancegang mellem stordrift og selvstændighed, centralisering og lokal forankring er ofte på dagsordenen. Da en kunde senere på dagen spørger Ole Kristoffersen, om alle varerne bliver produceret centralt, svarer han:»Nej, vi laver rigtig meget ude i butikkerne lokalt. Cirka 50 pct. bliver lavet i butikkerne,« siger han.

Markedsføring på vej

Oppe på 1. sal taler de også om, hvor vigtigt det er at signalere, at Lagkagehuset er lokalt forankret og har bagermestre ude i butikkerne. To mænd fra et reklamebureau er på besøg. De har produceret film til Lagekagehusets nye hjemmeside, men der er et problem. Filmene viser ikke nok om, hvordan der bliver bagt brød lokalt ude i butikkerne. Til gengæld er der masser af billeder af brød, der kører på samlebånd, og filmen har fået et lidt for industrielt skær. Det bliver der lavet om på, lover reklamebureauet. Radiospot til lokalradioer i Jylland er også ved at blive produceret. Dog kun på forsøgsbasis.

Markedsføring er nyt land for Lagkagehuset, der i mange år levede godt af mund-til-mund-omtale. Omsætningen bragede i vejret, da Ole Kristoffersen i 1991 som 28-årig købte Torvekonditoriet på Christianshavn og omdøbte butikken til Lagkagehuset. Dengang lå omsætningen på fire millioner kroner årligt, men den blev mangedoblet i takt med, at han flyttede butikken om på hjørnet af Torvegade og Christianshavns Kanal. Her skabte han et rum, der emmede af høj kvalitet og kærlighed til brødet, da han installerede en stenovn midt i butikken. Omsætningen voksede hurtigt til 18 mio. kr. årligt, og frem mod 2008 tordnede omsætningen opad.»Vi omsatte for 50 mio. kr. og havde en indtjening på 20. Det var helt vildt,« siger Ole Kristoffersen.

Drømmer om udlandet

Efter flere års arbejde og dialog med både japanske og to danske investorer gik forhandlingerne med norske FSN op i en højere enhed, og i dag ejer kapitalfonden cirka 70 pct. af aktierne, mens Steen Skallebæk og Ole Kristoffersen tilsammen har 29 pct., og omtrent 25 medarbejdere har cirka 1 pct. tilsammen.

Ole Kristoffersen håber, at hans livsværk snart er stærkt nok til at komme til udlandet. Fra Indien, Kina og Brasilien har interesserede spurgt, om de må få franchiserettigheder til konceptet, men hver gang bliver de afvist. I stedet er målet at selv rykke konceptet uden for landets grænser. Det første land kan blive England, Norge, Sverige eller Tyskland.Hans muligheder for vækst står i skarp kontrast til den virkelighed, som flertallet af landets bagermestre lever i. Fra 1980 til i dag er antallet af medlemmer i Bager- og Konditormestre i Danmark reduceret fra omtrent 3.000 til ca. 800, og forventningen hos foreningens direktør er, at endnu 400 formentlig vil lukke. Ole Kristoffersen afviser, at han er ansvarlig for en del af de gamle bageres lukning.»Det er ikke os, der lukker bagerbutikkerne. Det er kunderne, der lukker dem. Formentlig fordi kunderne gerne vil have noget andet , og det giver vi dem,« siger Ole Kristoffersen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere