Del : SMS
Berlingske Business

Her er den nye Carlsberg-boss' bugnende lønseddel

carlsberg
Foto:

Carlsbergs topchef Cees 't Hart bliver en af de bedst lønnede direktører i Danmark og står formentlig til lønmæssigt at overgå sin forgænger på posten, Jørgen Buhl Rasmussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

20 mio. kr. for seks en halv måneds arbejde.

Det er, hvad hollandske Cees 't Hart kan indkassere for sin første tid som topchef i Carlsberg, der er verdens tredjestørste bryggeri. Tallet indeholder både fast løn og bonus for 2015. Hart afløste sidste år Jørgen Buhl Rasmussen som adm. direktør for Carlsberg. Det var midt i juni, hvor Hart overtog styringen i det kriseramte bryggeri.

04BUSPix-Flemming-Besenbach.jpg

Den samlede løn til Cees 't Hart fremgår af den trykte årsrapport fra Carlsberg, der netop er udkommet. Af rapporten fremgår det også, at ud af de 20 mio. kr. er de 5,8 en slags sign on-fee, som Carlsberg betaler Hart for at denne sidste år forlod sin tidligere arbejdsplads FrieslandCampina før tid, hvormed han går glip af en bonus der.

Af de 20 mio er kun de 7 mio. kr. fast løn. Resten er kontant bonus og aktiebaseret aflønning. Den faste løn er dog kun for de godt seks måneder i jobbet. Omregnet til en fast løn for 12 måneder giver det godt 12 mio. kr., som er tallet der vil fremgå af 2016-rapporten, når den kommer næste år. Her vil værdien af Harts nye bonusmål også træde tydeligt igennem.

Bestyrelsen med formand Flemming Besenbacher i spidsen vil efter al sandsynlighed Harts bonusmål op på, hvordan og med hvilken succes Hart fører den nye strategi for Carlsberg ud i livet. Hart præsenterer den nye strategi om ca. tre uger.

Hans evne til at føre strategien ud i livet kan give Hart en højere årsløn end de 20 mio. kr. fremover, og alt under 25 mio. kr. vil næsten være en overraskelse, da han dermed vil gå ned i løn sammenlignet med Jørgen Buhl Rasmussen, der i tidligere år har været i topchefernes superliga målt på lønnen sammen med Novo Nordisk-topchef Lars Rebien Sørensen og Mærks-boss Nils Smedegaard Andersen.

Det er svært at forestille sig, at Carlsberg-formand Besenbacher ikke har været villig til at strække sig og give Cees 't Hart, der forlod et godt job i Holland for at sætte sig i spidsen for Carlsberg. Især når Hart i første omgang takkede nej til jobbet, sådan som Besenbacher tidligere har fortalt til Berlingske.

»Til at begynde med sagde Cees ’t Hart faktisk nej. Han var ikke interesseret i at skifte job. Han havde siddet i Friesland Campina i syv år, havde det godt der, og havde regnet med at sidde der, til han skulle på pension, fortalte han mig,« sagde Besenbacher til Berlinske i januar.

»Men han blev alligevel så tricket af Carlsberg og den udfordring, han så, at han ændrede mening. Det, der bl.a. trickede ham, var Carlsbergs historiske arv med fondsejerskabet, som kan bruges mere aktivt i markedsføringen af Carlsberg,« sagde Besenbacher videre om 57-årige Hart.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere