Del : SMS
Berlingske Business

Hård oprydning i toppen af Carlsberg

17BUSCarlsberg-Cees-og-Joer.jpg
Carlsbergs nu snart forhenværende finansdirektør, Jørn P. Jensen (th.), var med i forreste række, da topchef Cees ’t Hart (tv.) fremlagde regnskabet for andet kvartal 2015 i august. Når regnskabet for tredje kvartal skal gøres op, bliver det uden Jørn P. Jensen, som stopper om bare 14 dage. Foto: Emil Hougaard

Carlsberg-boss Cees ’t Hart sætter fart på sin oprydning i bryggeriet, og det betyder nu farvel til den mangeårige koncernfinansdirektør Jørn P. Jensen, som alene siden 2008 har tjent over 120 mio. kroner på jobbet i Carlsberg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Store omvæltninger er i gang i Carlsberg. Den nye topchef, Cees ’t Hart, har allerede bebudet, at han går virksomhedens strategi igennem med en tættekam.

Til foråret vil det stå klart, hvordan fremtidens Carlsberg skal se ud, hvad der satses på, og hvad der måske lukkes eller sælges fra. Men allerede nu står det klart, at fremtidens Carlsberg bliver uden den mangeårige koncernfinansdirektør og næstkommanderende i bryggeriet, Jørn P. Jensen.

jørn

Siden Jørgen Buhl Rasmussens afgang før sommeren har der været hvisket i krogene om, hvorvidt Jørn P. Jensen ville overleve i bryggeriet under Cees ’t Hart.

Forholdet til formand Flemming Besenbacher har været anstrengt gennem længere tid, ifølge kilder som Berlingske har talt med, og Hart har samtidig brug for at sætte sit eget hold.

Godt nok er parterne udadtil enige om Jørn P. Jensens afgang. Men det lugter af et voldsommere brud, idet Jørn P. Jensen er ude allerede om 14 dage, og der ikke er fundet en afløser. Uanset hvad kan man konstatere, at Besenbacher ikke har holdt hånden over Jørn P. Jensen, og Hart heller ikke har insisteret på, at han blev.

Hverken Jørn P. Jensen eller Cees ’t Hart har villet lade sig interviewe om udskiftningen i toppen af Carlsberg.

Derfor er Carlsberg-direktørs exit ingen overraskelse

 

Men Flemming Besenbacher skriver i en mail til Berlingske Business:

»Jeg mener, at beslutningen er den rigtige for både Carlsberg og for Jørn. Der igangsættes nu en intensiv søge- og rekrutteringsproces. Der vil blive ansat en ny koncernfinansdirektør og ikke en viceadm. direktør. Det vil selvfølgelig give Cees nye muligheder at lede Carlsberg på. Derfor er alle parter også enige om, at det er den rigtige beslutning nu,« skriver Besenbacher.

Han signalerer dermed, at han ikke mener, at konstellationen med to næsten sideordnede direktører i toppen af Carlsberg har været optimal. Jørn P. Jensen har været for magtfuld, derfor skal der nu findes en mere klassisk finansdirektør.

Et anstrengt forhold

Forholdet mellem Jørn P. Jensen og de institutionelle investorer har også været anstrengt. Investorerne har længe været trætte af, at Jørn P. Jensen ved investormøder meget håndfast har lovet og lovet, men i sidste ende ikke leveret. Det til trods hører Jørn P. Jensen til blandt de bedst lønnede finansdirektører herhjemme.

Carlsbergs nye koncernchef, Cees 't Hart

En sammentælling foretaget af Berlingske Research viser, at Jørn P. Jensen, der kom til Carlsberg i 2000, alene siden 2008 har tjent over 120 mio. kr. i løn og bonusprogrammer. Til det kan han formentlig lægge en fratrædelsespakke på godt 40 mio. kr.

Besenbacher frygter ikke, at Carlsberg taber højde i en kritisk fase, hvor hele selskabets strategi er til revision, og der ikke er fundet en person til den vigtige koncernfinansdirektørpost.

»Jeg er helt tryg ved, at Cees ’t Hart nu iværksætter en intensiv rekrutteringsproces med henblik på at finde den rette person for Carlsberg. I mellemtiden tager Cees over, og Jørn har lovet at stå til rådighed i en periode for at afslutte nogle projekter,« skriver han.

q

Ifølge Berlingskes kilder kan en intern kandidat til den ledige efter Jørn P. Jensens post være Jan Thieme Rasmussen, der har været en solid finansdirektør for Carlsberg i Sverige og for Carlsberg i Danmark og siden 2010 arbejdet for Jørn P. Jensen på gruppe­niveau.

En anden intern kandidat er Lars Cordi, der betegnes som lidt af en wonderboy i finansafdelingen i Carlsberg.

Læs portræt af Jørn P. Jensen på bagsiden.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere