30. april 2009, 11:41 – opdateret 30. april 2009, 11:47

Regeringens grønne vækst-udspil, der blev præsenteret i dag, får en meget kølig modtagelse hos de danske landmænd. Udspillet, der blandt andet ligger op til højere afgifter på de skrappeste sprøjtemidler, en ny ordning med kvoter for brugen af kvælstof og en reduktion i udledningen af ammoniak fra staldene regulere i alt for generelle vendinger, og formår ikke at lave den målrettede regulering, der ville have størst effekt, lyder det for Dansk Landbrugs formand, Peter Gæmelke:

»At regeringen i så vid udstrækning ligger op til en general regulering, vil få en meget uheldig effekt på dansk landbrug. Det vil betyde, at vi mister konkurrencekraft i forhold til vores konkurrenter i udlandet. Og miljøet vinder ikke på det, for man ville kunne opnå meget større miljøgevinster ved at målrette tiltagene mod de særligt miljøfølsomme områder, som vi jo tidligere har anbefalet i vores udspil,« siger Peter Gæmelke.

Uambitiøst gylleudspil
Regeringen vurderer ellers selv, at planen vil have en gavnlig effekt på både miljø, landbruget og beskæftigelsen. Man vil afsætte samlet 13,5 milliard kroner til planen i årene 2010-2015. Langt de fleste penge kommer fra EU’s landdistriktsmidler. Som led i planen skal gylle i højere grad omdannes til biogas i stedet for at blive spredt på markerne . Regeringen har som målsætning, at op mod 40 procent af gyllen i 2020 skal bruges til biogas. Dansk Landbrug foreslog i sig eget udspil tidligere på foråret, at biogassen burde udgøre 50 procent:

»Vi havde gerne set, at man havde givet meget mere attraktiv vilkår for biogasproduktionen i Danmark. Hvis biogas virkelig skal få et gennembrud i Danmark er det nødvendigt at gøre det til et forretningsområde, og det formår regeringen ikke med dens udspil,« mener Peter Gæmelke.

Udemokratisk proces
Regeringens Grøn Vækst udspil har været undervejs længe, og er blevet udskudt flere gange. Landbruget har ikke været inviteret med til forhandlingerne forud for færdiggørelsen af udspillet, hvilket Peter Gæmelke nu kritiserer kraftigt:

»Jeg mener ikke, at beslutningsprocessen bag grøn vækst har været et demokrati værdigt. Det er jo ikke kun os, der ikke har haft adgang til at påvirke regeringen, men også andre organisationer. Det finder jeg dybt kritisabelt,« siger Peter Gæmelke.

På trods af landbrugets kritik er der dog ikke udsigt til, at Grøn Vækst umiddelbart vil koste efterlade erhvervet med en stor regning. I følge regeringen vil naturforbedringerne koste landbrugserhvervet 585 millioner kroner om året. Men landbruget får 477 millioner kroner igen i form af blandt andet lavere jordskatter og tilskud.

»Det anerkender vi også. Men problemet er, at regeringen ikke har gjort sig klart, hvor stor konsekvens det vil få, at udspillet svækker vores konkurrencekraft. Det vil koste både den enkelte landmand dyrt, lige som det vil koste samfundet i kraft af yderligere udflytninger af arbejdspladser,« mener Peter Gæmelke

sosp@berlingske.dk