Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Fyringer og lønnedgang blandt slagteri-medarbejdere

Fyringer og en reduktion i lønomkostningerne på 20 pct er hvad, der venter Danish Crown-medarbejderne forude. Tiltagene er en del af en massiv spareplan.

Massive besparelser, strukturændringer og et nyt afregningskoncept skal sikre, at Danish Crown kan stå i mod den finansielle krises udfordringer. Spareplanen bliver effektueret i løbet af de kommende 6 til 18 måneder, oplyser Danish Crown.

Medarbejderne kan bl.a. se frem til mindre i lønningsposen.

”Det meget høje lønomkostningsniveau er en helt afgørende parameter, når vi taler om konkurrencedygtighed som international virksomhed i Danmark. Derfor er det også et ufravigeligt krav, at vi i samarbejde med medarbejderne skal reducere lønomkostningerne med 20 pct. Det kræver nytænkning fra begge parter”, siger adm. dir. Kjeld Johannesen.

Men mindre lønomkostningerne er ikke nok. Den seneste svinetælling betyder, at selskabet atter må nedlægge danske stillinger. Hvor mange, der bliver fyret, er endnu ikke opgjort, oplyser slagteriet til Business.dk

Den største trussel mod Danish Crowns konkurrencedygtighed er ifølge Kjeld Johannesen den faldende leverance af råvarer.

 




Markedet lige nu