Del : SMS
Berlingske Business

Fra dansk andelsmejeri til global gigant

01INDArla_Forside_2.jpg
Arlas mål om at blive det tredjestørste mejeriselskab i Tyskland blev nået sidste år. Arkivfoto: Morten Stricker/Scanpix

I løbet af knap 45 år er Arla, der nu står foran fusion med et belgisk mejeri, blevet en global gigant med snart 80 mia. kr. i omsætning.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Liebe Kolleginnen, liebe Kollegen! Jetzt geht es los. Unser Ziel ist klar! Vor 2015 wollen wir eine von den drei grössten Molkereien in Deutschland werden. Und das schaffen wir!«

De tyske gloser fyldte mødelokalet i Arla Foods nye tyske hovedkvarter i Düsseldorf en af de første dage i 2012. Ordene kom fra den danske koncerndirektør Tim Ørting Jørgensen. Han står i spidsen for Arlas hurtige fremmarch for at erobre mest muligt af Europas største mælkemarked, Tyskland, med udløbere til Belgien, Holland og Frankrig.

Målet var at gøre Arla til det tredjestørste mejeriselskab i Tyskland inden 2015. Det skete i 2013, efter at det lykkedes den 49-årige mælkegeneral Tim Ørting Jørgensen, koncern­chef Peder Tuborgh og bestyrelsesformand Åke Hantoft at få fusionen med mejeriselskabet MUH forhandlet på plads året før.Falder Arlas netop offentliggjorte fusionsplan med belgiske EGM Walhorn i hak, så har Arlas tyske datterselskab opslugt tre mejerier i Nordvesteuropa og ét mindre i det sydlige Tyskland. Også den sag har Ørting Jørgensen været en af de centrale spillere i efter lang tids forhandlinger. Nu skal Arla og Walhorns bagland, dvs. andelshaverne, i de to selskaber overtales til at stemme ja.

Arla

Arla, ejet af 12.600 andelshavere i Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Luxembourg, er skabt gennem det, man i virksomhedssprog kalder konsolidering. Det er et pænere ord for indlemmelse, ja eliminering af konkurrenter gennem grænseoverskridende fusioner og opkøb Nord- og Vesteuropa.

Danmarks indtræden i Fællesmarkedet i 1972, det senere EU, fik skærpet dansk mejeribrugs behov for store konkurrencedygtige selskaber. Erhvervet kunne bedst få politisk indflydelse, når producenterne var samlet i store enheder, mente man dengang. MD Foods blev i 1970 grundlagt af tre mindre danske mejerier under navnet Mejeriselskabet Danmark, som siden skiftede navn til MD og fra 1988 MD Foods. Her spillede den legendariske chefstrateg Jens Bigum, der har været en af de mest magtfulde danske topchefer gennem fire årtier, fra begyndelsen af 1970erne frem til sin afgang, hovedrollen. Den strategisk tænkende erhvervsleder lod sig aldrig i afgørende forhandlinger knække af andre andelsselskaber, som han og hans skiftende bestyrelser pressede på for at overtage. Da han begyndte med fusionerne og opkøbene, var der 524 mejerier i Danmark. I dag er der omkring 20.

I 2000 besluttede MD Foods og svenske Arla at fusionere. Det var den første store tværnationale fusion i den nordiske mejeribranche. Siden har Arla Foods fusioneret med mejerier i bl.a. Storbritannien og Tyskland og er blevet et af verdens største andelsmejerier. Hertil kommer en kraftig organisk vækst på både etablerede og nye vækstmarkeder.

Som en af de få fusioner tabte Arla dog i midten af 00erne fusionen med hollandske Campina på gulvet, fordi baglandet i sidste øjeblik fik kolde fødder. Det kostede den administrerende direktør, den i forhold til Jens Bigum noget bløde svenske Åke Modig, jobbet.

01INDArla_Forside.jpg

Koncernchef siden 2005, Peder Tuborgh, er blandt erhvervskommentatorer blevet udråbt til en stor stjerne blandt danske topchefer. Han har på mange måder haft held med at fusionere store virksomheder. Efter fusioner med andelsselskaber og mælkeproducenter i Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg, etablering af datterselskaber i udlandet samt salg til kunder i hele verden bevæger Arla Foods sig snart op på en omsætning på imponerende 80 milliarder kr. Det tal runder giganten i år, hvis fusion med belgiske EGM Walhorn falder på plads.

Trækker man en streg i sandet, kan man sige, at først satte Arla sig på mejerimarkedet i Danmark, siden på Sverige og Storbritannien. Og nu er der godt gang i udbygningen i Tyskland. Storbritannien var i 2013 Arlas største marked med 26 procent af omsætningen. Derefter kom Sverige, Tyskland og Danmarks som nummer to, tre og fire. Der lyder synlig tilfredshed i telefonen, når den administrerende direktør siden 2005, cand.merc. Peder Tuborgh, skal forklare fusionen med belgiske EGM Walhorn. Arlas indlemmelse af selskabet, der årligt omsætter for 1,8 milliarder kr., vil udvide Arlas samlede mælkemængde i Europa, og være endnu et vigtigt skridt i retning af at opfylde koncernens strategiske vækstambitioner, påpeger han. Arla vil få mindst 100 mio. kg mælk om året, som i dag bliver solgt på spotmarkedet. Det kan selskabet bruge i produktionen af mælkepulver på fabrikken i Pronsfeld i Tyskland, som skal forsyne det afrikanske marked.

»Vi råder i dag over 12,5 mio. kg mælk om året, og får nu endnu mere mælk. Det betyder, at vi kan blande os på de internationale markeder i større stil end i dag. Hvor stor en koncernomsætning, vi kan nå op på, er ikke afgørende for mig. De tre væsentligste drivkræfter er, at vi har en størrelse, der kan matche vores konkurrenter, servicere vores kunder og deltage i globaliseringen.« siger Peder Tuborgh.

Arla

Efter at Tuborgh i 2005 rykkede op som administrerende direktør, fik han først kæmpefusionen mellem MD Foods og svenske Arla på plads kulturmæssigt. I 2013 nåede han med en vækst i omsætningen på 53 procent til 73,5 milliarder kr. tæt på sit ambitiøse omsætningsmål på 75 milliarder kr. to år før tid. Men ejerne, mælkeproducenterne, er ikke tilfredse, før Arla med den nye strategiplan kan få bragt endnu mere af deres mælkeprodukter fra Europa ud på hele verdens vækstmarkeder. I Kina er Arlas omsætning i 2013 næsten fordoblet til omkring 1,2 milliarder kr. i forhold til året før. Målet er at nå ca. 3,5 milliarder i Kina i 2017. I Mellemøsten og Afrika under ét har Arla øget omsætningen til 3,3 milliarder kr., en fremgang på ti pct. Målet er at nå ca. 5,5 milliarder kr. i 2017. I Rusland steg omsætningen med 35 procent til knap 860 mio. kr.

MD og siden Arla har været igennem masser af fusioner uden at knække halsen. Men hvad er det et andelsselskab, som Arla kan? Til det siger en ekspert i økonomistyring:

»Arla har opbygget nogle kompetencer til succesfuld at gennemføre fusioner. Det med at fusionere selskaber behøver ikke nær altid at skabe værdi, når de bliver gennemført. Det har man jo bl.a. set i bankverdenen. Men det har Arla været god til. Det er min fornemmelse, at Arla har ganske gode ledere, gode ledelsesprincipper og er god til en hel masse, der ikke kun drejer sig om produktion og distribution af mælkeprodukter i de enkelte lande,« siger cand.oceon. og ph.d. Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Professoren peger på, at Arlas andelshavere lige siden selskabets start har investeret i professionelle ledere.

»Arla har dygtige ledere på alle nøgleposter. Jeg kan nævne administrerende Peder Tuborgh, der er en mand helt i toppen. Han er en leder af international format, mens koncernøkonomidirektør Frederik Lotz har et ekstremt godt ry og er en af de mest eftertragtede ledere på en CFO-post. Arla er ikke bare en tilfældig andelsvirksomhed. Det en rigtig globaliseret virksomhed,« mener professor Per Nikolaj Bukh.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere