Del : SMS
Berlingske Business

Fødevareminister: Høje miljøkrav gavner dansk landbrugseksport

29BUSDan-Joergensen.jpg
Overskrift
Regeringen har målrettet ca. 850 millioner kroner fra landdistriktsprogrammet til investering i mere miljøvenlige og moderne stalde, og det vil ifølge fødevareminister Dan Jørgensen (S) skabe 1.600 nye job. Foto: Linda Kastrup
 

Danskproducerede fødevarer skal ikke konkurrere på pris, men på kvalitet. Det siger fødevareminister Dan Jørgensen, der vil fastholde høje miljøkrav til landbruget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk landbrug har et kæmpe potentiale for øget eksport. Men landmændene kan godt glemme alt om lempelige miljøkrav, der prismæssigt vil gøre produktionen mere konkurrencedygtig i forhold til udlandet. I stedet skal miljøkravene være høje, så dansk landbrug kan udkonkurrere alle på kvalitet. Det siger fødevareminister Dan Jørgensen (S) i et interview med Berlingske Business.

Her peger han på, at der er et stort potentiale i, at verden i 2030 har fem milliarder købedygtige forbrugere mod to milliarder i dag. Udfordringen er ifølge ministeren, at mange andre lande kommer til at producere og udbyde store mængder af billige fødevarer.

»Indien bliver eksempelvis en kæmpe mælkeproducent. Og Brasilien er i dag den største producent af en lang række fødevarer. For 50 år siden havde de nærmest ikke landbrug. Og de har stadig et uopdyrket areal, der er 100 gange Danmarks areal. Så der er rigtigt mange ændringer i den internationale markedssituation, som vi skal til at forholde os til,« siger Dan Jørgensen.

 

Derfor skal Danmark glemme alt om at producere varerne billigst muligt, men i stedet fokusere på kvalitet, mener fødevareministeren.

»Omkring 40 procent af det, vi producerer og sælger ude i verden, sælger vi til cirka 20 procent over verdensmarkedsgennemsnitsprisen. Når en forbruger i Beijing eller Hamborg går ned og ser en dansk pakke smør eller bacon på hylden, så ligger der en lige ved siden af, som er væsentligt billigere. Og alligevel køber de vores. Det gør de, fordi vi har været innovative, og fordi vi konkurrerer på nogle andre parametre. Det skal og må også være strategien for os i fremtiden,« siger Dan Jørgensen.

En af de planer, der skal sikre dansk landbrug et forspring, er den målrettede miljøregulering, som regeringen sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti som et led i finansloven for 2014 har aftalt. Efter anbefaling fra Natur- og Landbrugskommissionen skal hele landet analyseres, og det skal fastlægges, hvor der er mulighed for at gøde mere, uden at det går ud over miljøet.

Progressiv og erhvervsvenlig tilgang

»Det kan give Danmark et enormt forspring. Der er ikke andre lande, så vidt jeg er orienteret, der har en så progressiv og erhvervsvenlig tilgang til det her,« siger Dan Jørgensen.

Med fødevareminister Dan Jørgensen

Den ændrede tilgang, der ifølge Dan Jørgensen vil kunne betyde en merværdi for erhvervet på omkring to milliarder kr. om året, gør dermed op med de nuværende gødningsregler, der er baseret på, hvor meget gødning de forskellige afgrøder har brug for.

»Det svarer lidt til, hvis man i trafikken sagde, at på nogle veje giver det mening at køre 50 km/t., og på nogle veje kan man sagtens køre 150 km/t. Så siger vi, at man må køre 100 km/t. alle steder. Sådan gør vi også på miljøområdet, fordi det er meget svært at differentiere. Men det er den øvelse, som vi er gået i gang med nu,« siger Dan Jørgensen.

Landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer har længe råbt på at få lige så lempelige miljøkrav som andre lande i EU, da de høje danske krav ifølge landmændene gør det svært at konkurrere med udlandet. Danske landmænd tjener mindre på f.eks. produktion af korn, og det skader dermed den økonomiske vækst i Danmark.

16BUSale-no-16-Foedevarermi.jpg

Danske landmænd vil f.eks. have lov til at gøde jorden lige så meget med kvælstof som kolleger i f.eks. Tyskland.

Men Dan Jørgensen køber ikke præmissen.

»Jeg tror, at hvis man sad under fire øjne og talte med landbrugets top, så ville de medgive, at det, vi har gang i med at lave en målrettet miljøregulering i Danmark, potentielt set er en revolution. I dansk politik har det i alt for mange år været en modsætning, om man vil have vækst eller miljøhensyn. Vi accepterer ikke, at der er en modsætning. Vi gør det smartere og bedre, så vi både får vækst og passer bedre på vores miljø,« siger Dan Jørgensen.

Landbruget i alvorlig krise

På mange punkter er landbruget alvorligt i krise i øjeblikket. Det gælder blandt andet gældssiden, hvor mange dybt forgældede landmænd alene bliver holdt i live af banker, der forsøger at minimere deres tab på kunderne. Dan Jørgensen siger, at gæld er en sag mellem bank og landmand, og derfor vil regeringen ikke blande sig på det punkt. Ministeren fremhæver i stedet, at der gøres meget for at hjælpe landmændene eksempelvis i forhold til investeringer i nye stalde samt udfordringen med Ruslands boykot af fødevarer fra EU, herunder svinekød fra Danmark, og deraf lave afregningspriser og manglende efterspørgsel på varerne.

køer

Det har betydet, at priserne på svinekød faldt med ca. 25 procent fra i sommer til primo i år, men efter pres fra dansk side er der nu indført en oplagringsordning for svinekød i EU, og på det seneste har der været mindre prisstigninger.

»Det afbøder jo ikke en international priskrise. Det er klart. Det har jeg jo ikke magt til, men jeg har magt til at gøre ret meget alligevel. Vores indsats i forhold til at få privat oplagring af svinekød vil vi jo normalt ikke være tilhængere af i Danmark, da vi normalt ikke er tilhængere af markedsinterventioner. Men jeg tror ikke, at jeg siger for meget, hvis jeg siger, at det ikke var sket uden Danmarks pres,« siger Dan Jørgensen. I forhold til udfordringen med manglende investeringer – hvor bankerne i øjeblikket generelt er tilbageholdende med at låne flere penge ud til de skrantende landbrug – har regeringen målrettet ca. 850 mio. kr. fra landdistriktsprogrammet til investering i mere miljøvenlige og moderne stalde over tre år. Det vil ifølge Dan Jørgensen skabe 1.600 nye job, hvilket kommer ud over den langsigtede vækstplan, som, erhvervet vurderer, vil skabe 10.000-25.000 nye job. Dermed er der gjort meget for landbruget, mener Dan Jørgensen.

Treagervej 10, Vejen, til salg

»Vi er i ministeriet og regeringen generelt meget opmærksomme på krisen, og det er også en af grundene til, at vi gør, som vi gør. De langsigtede investeringer havde vi selvfølgelig gjort alligevel, for det er det, som Danmark skal leve af i fremtiden. Men de kortsigtede ting har vi gjort for at få os ud af den her krise nu,« siger Dan Jørgensen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Afkastene i Sampensions markedsrenteprodukt 3 i 1 Livspension har været ganske pæne og landede i 2016 på 8,4 % for en 45-årig kunde med moderat risiko. Dermed placerer Sampension sig foran mange konkurrenter på årets afkast.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen