18. februar 2012, 05:00

Der er nok ikke mange, som ved, hvad en Peprilus paru, Pleuronectes platessa eller en Gadus morhua er for noget, men det er ifølge Fødevarestyrelsen på tide at lære.

En ny EU-regel betyder nemlig, at landets fiskehandlere skal skilte med de latinske navne på deres fisk og kunne forklare forbrugeren, hvad fangsten kaldes på latin. Gør de ikke det, kan det ende med påbud og bøder fra styrelsens kontrollanter.

»Jeg har absolut ingen idé om, hvorfor det skal være sådan,« siger Martin Maric, næstformand i brancheforeningen Danmarks Fiskerihandlere.

»For os er det bare mere bureaukrati, hvor jeg ikke rigtig kan se gevinsten for forhandleren eller forbrugeren - det er bare åndssvagt. Jeg har arbejdet med dette her i 12 år og aldrig nogensinde oplevet en kunde, som ville kende det latinske navn på deres fisk,« siger næstformanden.

Angrebet på Fødevarestyrelsen kommer, efter at Berlingske Business i sidste uge beskrev, hvordan juicekæden Joe & the Juice blev pålagt at ændre navnene på flere juicer, fordi deres navne i styrelsens øjne var ulovlige i forhold til EU-regler. Sagen affødte en hæftig debat om regelmageri i styrelsen og er siden endt med, at Fødevarestyrelsen har trukket afgørelsen tilbage. Men juicesagen er ifølge Martin Maric altså langt fra det eneste eksempel på unødvendigt bureaukrati i styrelsen.

»Nogle gange tænker jeg lidt, at der sidder en masse mennesker et sted, som lige skal finde på en regel for at få et eller andet at lave,« mener han om EU-reglen.

Det mener man ikke i Fødevarestyrelsen. De seneste år er der kommet flere og flere forskellige fisk på markedet, og reglen skal opfattes som en forbrugeroplysning, der sikrer, at kunden får den rigtige fisk, oplyser levnedsmiddelkandidat i Fødevarestyrelsens Kontor for Kemi og Fødevarekvalitet Stinne von Seelen Havn.

Regel gælder for alle

»Nogle gange kan en kunde jo eksempelvis spørge til, hvilken rødspætte der præcist er tale om. Det kan være svært at sige, hvorfor man skal have en regel som denne, fordi den er vedtaget på EU-plan, men netop derfor er vi jo nødt til at følge trop,« siger hun. Hun peger også på, at forbrugere i andre EU-lande måske efterspørger oplysningen, når det tilsyneladende ikke er tilfældet i Danmark.

Ved første øjekast er der endnu ingen forhandlere i detailsektoren, som har fået hug for ikke at brilliere udi det latinske. Det har man dog hos fiskegrossisterne, som er gået fra at kunne oplyse de latinske navne til at skulle. Det har for grossist Axel Jessen betydet, at han har fået en masse ekstra papirarbejde, fordi hans fakturaer nu skal forsynes med latinske navne og fangstområder.

»Jeg har måttet ansætte en sekretær til at komme ind om formiddagen og udfylde alle de her ting på mine fakturaer, fordi jeg ikke selv har tid til at gøre det. Om morgenen, når fiskene kommer ind, skal jeg jo sælge mine fisk til kunderne, som i øvrigt er fløjtende ligeglade med, hvad en kulmule hedder på latin. De går op i, om fisken er frisk,« siger han.

Ud over en lille årsløn til sekretær har Axel Jessen også måttet købe konsulentbistand hos en virksomhed, der har kunnet hjælpe med at møde de nye regelkrav fra Fødevarestyrelsen.

»Jeg forstår det bare ikke. Politikerne vil jo så gerne alt det unødvendige bureaukrati til livs. Det siger de i hvert fald. Men hvad i alverden skal dette her så til for,« spørger Axel Jessen fra sin butik på Fisketorvet i Københavns Nordhavn. Ud over ham selv er flere kolleger på Fisketorvet blevet bedt om at efterkomme de nye krav.

Og jo, for de interesserede er de tre indledende latinske fraser såmænd blot navne på en smørfisk, en rødspætte og en torsk.