27. oktober 2008, 05:00

Den globale finanskrise rammer nu det stigende antal danske eventyrlyste storlandmænd, der pønser på at ekspandere i Østeuropa i håbet om at score den store gevinst.

Krisen kommer nemlig til at betyde en opbremsning i de seneste års boom i danske landmænds massive investeringer i landbrugsprojekter og køb af billig landbrugsjord i øst.

»Konsekvensen af finanskrisen er, at vi kommer til at se en lavere investeringsrate i landbrug i udlandet. Det bliver vanskeligere end hidtil at få bankfinansieret sine investeringer i udlandet, og det gælder også landbrug. Danske banker øger kravene til landmændene til sikkerhed i projekterne og til afkast til investorerne af investeringerne i landbrugsprojekterne. Bankerne vil presse på for at få øget rentabilitet i de udenlandske farme. Nogle investorer går en barsk tid i møde, fordi de skal sætte deres danske friværdier på højkant og hæfte personligt for lånene til projekterne i udlandet. Det har de ikke skullet hidtil,« siger direktør Torben Rifbjerg fra Advice under Dansk Landbrugsrådgivning, der har hjulpet mange landmænd med opkøb i Østeuropa i de seneste år.

Lokket af billige priser

I dag har cirka 1.500 danske landmænd, der er blevet lokket af de billige priser på jord og gamle udslidte østeuropæiske farme, investeret omkring tre milliarder kr. i det »vilde øst«.

Det er sket i vækstlande. Lige fra EUs to fattigste lande Rumænien og Bulgarien til mere udviklede lande som Rusland, de baltiske lande, Polen og Slovakiet.

Landmændene søger udenlandske græsgange, fordi de føler mulighederne for at ekspandere i Danmark for trange. Både på grund af skrappe miljøkrav og høje jordpriser, men også for at få afløb for deres iværksættertrang. De investerer i opbygning af store moderne svine-, kvæg- og kornfarme for senere at score kassen på en forventet høj værdistigning på jorden og de løbende afkast af landbrugsproduktionen.

Med en gældsprocent i dansk landbrug på 50 procent er der fortsat milliarder af kroner i friværdier i danske landbrugsejendomme og jord, der kan belånes.

Hidtil er danske landmænd for det meste selv kommet med kontanter, der er fremskaffet ved at belåne friværdierne i jord og ejendom i Danmark til udenlandske projekter. Enkelte projekter er ført ud i livet med medfinanciering af store udenlandske banker.

»Mens man hidtil med et pennestrøg har sagt, at der ikke bliver udbetalt udbytte fra landbrugsprojekterne de første fem år, selv om investeringerne er blevet forrentet, så kræver danske banker i nye projekter udbetaling af udbytte til investorerne, f.eks. efter to år. I fremtiden vil vi nok se et større krav fra bankerne om, at projekterne bliver skruet sammen, så der løbende bliver udbetalt udbytte, så de har mulighed for at betale renter til bankerne. Det er den tilbagemelding, vi har fået fra et par nye projekter, hvor der forhandles med bankerne,« siger Torben Rifbjerg.

Med på bølgen

Ekspansionen er dog ikke sat i bero. Der er fortsat interesse fra danske landmænd, der ønsker at investere i nye projekter i Østeuropa. Landmænd vil fortsætte med at investere i udlandet, der hvor jorden er billigst.

Dansk landbrug er således fortsat med på globaliseringsbølgen, hvor virksomhederne får fremstillet varerne, hvor det er billigst. Desuden er de østeuropæiske markeder for fødevarer store, fastslår han.

»Vi har hænderne fulde med vores aktiviteter i år og næste år. Man kan måske nok skaffe aktionærer til nye projekter. Men skal man ud og skaffe ekstern finansiering til projekterne, altså banklån, bliver det meget svært lige nu. Al ting bliver mere stramt, også for landmænd. I løbet af det par år bliver det formentlig normale tider igen,« siger direktør Erik Jantzen fra Jantzen Development.

Han har for kort tid siden skaffet finansiering til opbygning af en moderne kornfarm i Rumænien på 7.000 hektarer. Investeringen er på 350 millioner kr, Farmen har 71 danske aktionærer. Danske landmænd har inden for de seneste par år købt 100.000 hektar jord i Rumænien.