Del : SMS
Berlingske Business

En farm på den russiske savanne

02BUSKaliningrad-i-Rusland-.jpg
Overskrift
Farmen Russia Baltic Pork Invest er et kompleks på 110.000 kvadratmeter. Der er 6.400 søer, som i gennemsnit får hver 33 grise om året.
02BUSKaliningrad-i-Rusland.jpg
Overskrift
Administrerende direktør Thomas Nørgaard (til venstre) og produktionsdirektør David Nielsen i Russia Baltic Pork Invests kontor ovenpå en maskinhal. Foto: Uffe Gardel

I Kaliningrad har en lille gruppe danske landmænd succes med svineavl i meget stor skala. Men lærepengene har været dyre.

Artiklen fortsætter under annoncen

KALININGRAD: David Nielsen har prøvet det, der var værre, men han er også temmelig erfaren. Den langhårede og fuldskæggede dansker er ikke fyldt 40, men han har allerede været med til at lede svinefarme i både Slovenien, Slovakiet, Rusland – og nu Kaliningrad-regionen. Og ja, der er forskel. På Kursk-egnen binder landsbyens kvinder stadig hver morgen de spraglede tørklæder om hovedet for at hente vand. Kaliningrad er trods alt et stykke europæisk Rusland.

Siden det tidlige forår har David Nielsen været direktør for svineproduktionen på en danskledet svinefarm cirka 80 kilometer sydøst for Kaliningrad, ikke så langt fra byen Pravdinsk. Direktørtitlen er ikke visitkortpral, for farmen er en virksomhed med aktionærer og årsrapporter og en størrelse, som ligger meget langt væk fra et dansk familiebrug.

For at komme frem kører man fra Kaliningrad ad smalle asfaltveje kantet med vejtræer, indimellem afbrudt af små landsbyer. De ligger tæt her, landsbyerne, for det blide bakkelandskab har frugtbar jord. En landlig idyl, med andre ord, og vi kunne være på Sjælland engang for mange år siden.

11BUSKaliningrad-2.jpg

Idyllen brister, når man ser nærmere efter. For dette er Sjælland, som det ville have set ud, hvis man for mange år siden havde tømt landsbyerne for mennesker og ladet husene gå til. Forladte tyske bygninger og middelalderkirker i ruiner veksler med de små grimme betonstenshuse, man byggede i sovjetisk tid. Markerne er blevet opgivet for år tilbage og er mange steder ved at springe i skov; små selvsåede birketæer breder sig og skaber et sælsomt, baltisk savannelandskab. Dette kunne være Sjælland efter en atom-katastrofe eller en pestepidemi.

Forklaringen er, at de store kollektivbrug gik i opløsning, da Sovjetunionen brød sammen; nu skulle de selv købe deres foderkorn og maskiner, og de skulle selv sælge deres produkter. Ingen af delene havde de erfaring med, og opgaven var særligt svær i en enklave afskåret fra resten af Rusland. Senere blev de splittet op; ét lillebitte jordlod pr. mand. Nu ligger det meste brak.

På en måde gentager historien sig, for landbrug har altid været regionens svaghed. Efter 1945 var det svært at lokke tilflyttere til landområderne, og de, der kom, stod gerne noget famlende over for den frugtbare, men fugtige jord. Hvad var nu det for nogle mærkelige teglstensrør med små huller i? Væk med dem. Andre dumheder var forsøg på at dyrke hirse og andre varmekrævende afgrøder.

Lagt brak

Nogle kilometer fra svinefarmens hovedbygninger dukker den første kornmark op. Farmen er gigantisk set med danske øjne; til næste år vil den råde over næsten 10.000 hektar, enten egen eller lejet jord, som bruges til foderkorn og til at komme af med gyllen. Det svarer til cirka 40 store danske gårde, og der ligger hårdt arbejde bag, fortæller farmens administrerende direktør, Thomas Nør-gaard, som tager imod i et kontorlokale indrettet på første sal i en maskinhal; prangende hovedbygninger har man ikke her.

»Bare at få jorden i gang koster masser af penge, for den har måske ligget brak i 20-30 år,« fortæller Thomas Nørgaard.

»Du kan se, hvor svært det er på de projekter, der ikke er lykkedes herovre, og hvor folk har tabt alle deres penge. Hver gang du har fem projekter, så er der to, der lykkes.«

Dette projekt er så et af dem, der lykkedes, og én af grundene er måske, at Thomas Nørgaard og folkene omkring ham valgte at begynde helt forfra, på bar mark, i stedet for at overtage et eksisterende landbrug og bygge det ud. For så overtager man også 100 ansatte med deres kultur og deres måde at gøre tingene på, som Thomas Nørgaard siger det. Men det har været besværligt nok endda.

»Dét med at komme til andet land og en anden kultur ...«, siger Thomas Nørgaard, når man spørger ham, hvad der har været den største overraskelse undervejs.

Dyre lærepenge

»Vi har betalt rigtigt dyre lærepenge. I Danmark forventer man for eksempel, at el bare er noget, man får. Men her viste det sig, at strømmen i ledningerne allerede var taget af andre. Så vi måtte selv hente el 15 kilometer væk. Med Rusland er det sådan, at du skal estimere det værste, der kan ske, og så gange med to; så er du ved at være derhenne, hvor dit budget kan holde.«

Selv kom Thomas Nørgaard ind i projektet, da han som ung landmand på Horsens-egnen tilbage i 2005 var til et informationsmøde hos Dansk Industri. En norsk svineproducent ved navn Knut Langeteil havde fået den idé, at man burde bygge en kæmpe svinefarm i Kaliningrad-enklaven, men han var løbet tør for investorer, og nu havde Dansk Industri sagt ja til at hjælpe ham.

»Dengang tænkte vi alle, at Poldanor havde gjort det fantastisk. Vi tænkte, at hvis vi ville gøre noget lignende, så var muligheden her,« fortæller Thomas Nørgaard med henvisning til det danske selskab, som havde fået succes med at drive svinefarm i Polen.

Et par kapitalfonde kom ombord, og Thomas Nørgaard og cirka 30 andre slog sig sammen i selskabet Bonus Baltic Invest, som købte 30 procent af aktierne i det selskab, som sammen med 220 skandinaviske aktionærer skulle eje farmen Russia Baltic Pork Invest (RBPI). I 2006 begyndte man at bygge.

Nulret ned

Og nu ligger farmen der. Et kompleks på 110.000 kvadratmeter, der strækker sig flere kilometer ud i det flade preussiske landskab. Længst væk avlstation og karantænestation til nyankomne avlsgrise, så stalde til søerne og til sidst stalde til smågrisene. Alt er lagt til rette på, at dyrene skal transporteres så lidt som muligt. Ved at begynde på bar mark har man kunnet indrette sig rationelt.

»Vi får 33 grise pr. årsso, så produktionsmæssigt svarer vi til de allerbedste i Danmark,« siger Thomas Nørgaard, mens vi i en firehjulstrækker rasler ned ad en grusvej, forbi staldbygning efter staldbygning, indrettet med dansk udstyr og efter danske normer. Man er netop kommet op på at have 6.400 søer gående, og svinekyndige vil vide, at det er rundt regnet tre gange så mange som hos de største svinebønder i Danmark.

Her er cirka 165 ansatte, de allerfleste russiske. To danskere leder svineproduktionen, to andre leder markbruget, og én leder farmens eget byggefirma. Thomas Nørgaard er med sine 40 år den ældste i produktionen, og den eneste som ikke bor her hele tiden.

»Jeg bor i Danmark og er her tre-fire dage hveranden uge. Når man går herovre hele tiden, kan man nemt blive nulret ned og blive russisk. Jeg har et fantastisk managementteam, men det er nødvendigt, at der kan komme én udefra og sætte noget power på og se tingene med friske øjne,« forklarer han.

I Danmark hedder det sig blandt svinebønder, at hvis man er en god nabo, lugter der aldrig af gylle. Det samme gælder i Rusland og også i forhold til myndighederne, fortæller Thomas Nørgaard.

»Man skal huske folks fødselsdage og at spørge til familien, og hvis der er en kvindelig leder af et kontor, man har med at gøre, skal man give hende blomster på kvindedagen 8. marts. De kan godt huske det, hvis man ikke gør det, og sådan nogle små ting kan afgøre, om ens sag ligger øverst eller nederst i bunken. Og har man husket en fødselsdag, kan det jo være, at de ringer, før de kommer på inspektion fra miljøkontrollen. Men det dér med at man skal drikke en halv flaske vodka med borgmesteren – sådan er det ikke længere. I hvert fald ikke her i regionen.«

Solgt til Asien

Snart er farmen ikke længere skandinavisk ejet. Berlingske møder Thomas Nørgaard dagen efter de afsluttende møder med den kommende hovedaktionær, thailandske CP Food, som er en af Asiens største fødevareproducenter.

Den thailandske koncern er verdens største kyllingeproducent og verdens næststørste svineproducent, og den vil ind på det store russiske marked.

»CP Food har investeret i Rusland siden 2006, men de har haft svært ved at få deres vision igennem. Og de har måttet erkende, at deres måde at gøre tingene på ikke går hurtigt nok til de visioner, de har i Rusland. Derfor vil de gerne ind at lære af os,« fortæller Thomas Nørgaard.

Næste skridt bliver en ny svinefarm ved Nisjnij Novgorod, dybt inde i det russiske hovedland, opbygget med Pravdinsk-farmen som model.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere