15. september 2010, 08:25

Den nuværende bestyrelsesformand i Carlsberg, Povl Krogsgaard-Larsen, peger i dag på sin afløser, når han i 2012 træder af. Bestyrelsesformanden kommer selv fra en forskningsbaggrund, og hans foretrukne kandidat som afløser har det samme. Ifølge Dagbladet Børsen peger han nemlig på bestyrelsesmedlem Flemming Besenbacher fra Institut for Fysik og Kemi ved Århus Universitet som sin afløser.

Tidligere er Carlsberg ellers blevet kritiseret for professorvælde i bestyrelsestoppen. Spørger man ledelsesekspert Steen Thomsen fra CBS, så udgør forskerne ofte en vigtig modpol til folk med Handelshøjskolebaggrund i virksomheder som Carlsberg.

"Den moderne tænkning omkring bestyrelser er, at der skal være et varieret udbud af kompetencer. Hvis du vil have nogle input med afvigelser fra budget og den slags, så er det en god ide med eksempelvis universitetsfolk. I en virksomhed som Carlsberg er det også naturligt, at der sidder folk med baggrund i forskning," siger Steen Thomsen.

Forskerejerskab spiller ind

Ledelseseksperten kan godt se pointen i, at der bør være en grænse for, hvor mange forskere en bestyrelse kan holde til. Han henviser dog til, at Carlsbergs omsætning i de senere år ikke ser ud til at have taget skade.

"Man kan også vende det om og sige, hvor mange erhvervsfolk skal der være i en bestyrelse, før der er nok. Dog kan man godt diskutere, hvor grænsen går for bestyrelsesmedlemmer med baggrund i forskning. Carlsberg er dog ejet af en videnskabelig fond af forskere. Forskerne sidder der altså ikke bare som repræsentanter fra videnskaben. På samme måde, som der er i familieejede virksomheder også er en stærk indflydelse fra familien, så sidder de der også for at forvalte ejerskab," siger Steen Thomsen.

Udbredt i udlandet

I Danmark har der tidligere været mange universitetsfolk i bestyrelserne, men det er en tendens, der er afvigende. Ifølge Steen Thomsen er det i dag typisk i medicinal- og biotekvirksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck, at forskerne sætter deres præg.

"Carlsberg falder dog også lidt i den kategori, da det på en måde er en slags bedstemor til hele den danske bio-industri," fortæller han.

I udlandet er det derimod mere udbredt med forskere i bestyrelserne. Undersøgelser tyder på, at de kan være en nødvendig modpol til de mange erhvervsfolk i virksomhederne.

"Ser man på Tyskland, så er det helt enormt, hvor mange universitetsfolk, der sidder i bestyrelserne, og i USA findes det faktisk også. Undersøgelser har også vist, at det absolut er positivt. Jeg tror, man skal se det i lyset af, at bestyrelser hurtigt kan blive tordenskjolds soldater. I bestyrelserne sidder der typisk en masse erhvervsledere og administrerende direktører med handelshøjskolebaggrund. Hvis man skal have tilført noget nyt, så skal man søge nogle andre steder. Der er ingen tvivl om, at universitetsprofessorer i kraft af deres viden har nogle kompetencer, som de andre ikke har," siger Steen Thomsen.