Del : SMS

DLG: Økologi er eneste garanti for GMO-frit foder

dlg
Foto:

DLG, der er Danmarks største og én af Europas største leverandører af foder, vil fra 1. februar kun garantere at økologisk foder er GMO-frit. Økologisk foder udgør i dag under fem pct. af koncernens samlede salg i Danmark af foderblandinger og råstoffer til foder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra 1. februar må landmænd, der ikke vil fodre deres dyr med genmodificeret foder, købe økologisk foder. I hvert fald, hvis de vil handle med Danmarks største foderstofselskab, DLG.

»Fra 1. februar er det kun økologisk foder som reelt er garanteret fri for GMO (genmodificerede organismer, red.),« skriver Ole Christensen, der er koncerndirektør med ansvar for Grovvare Danmark, i en mail til Business.dk.

Udmeldingen kommer efter, at brancheorganisationen Dansk Slagtefjerkræ har besluttet at droppe deres forbud mod at fodre danske slagtekyllinger med genmodificeret foder, og dermed følge trop med resten af konventionelt dansk landbrug, som i snart to årtier har fodret deres dyr med genmodificeret foder.

20BUSGREENPEACE-AARHUS-HAVN.jpg

Ole Christensen oplyser, at DLG i dag har et salg af økologisk foder på ca. 100.000 tons årligt ud af en samlet salg i Danmark på små 2 mio. tons foderblandinger og ca. 400.000 tons råvarer. Det svarer til at hele 96 pct. af det foder, DLG sælger herhjemme, er fri for genmodificeret indhold.

Ole Christensen bekræfter den forklaring, som de dansk producenter af slagtekyllinger giver på, hvorfor de har måttet opgive deres modstand mod genmodificeret foder, nemlig, at udbuddet er for lille, og at prisen derfor er blevet for høj.

»Problemstillingen er, at merprisen for ikke-GMO stiger hvert år og på det senest er gået yderligere op i forhold til konventionelt GMO soja. Forbrugerne er tilsyneladende ikke villige til at betale for disse meromkostninger som ikke-GMO fodring har som konsekvens,« skriver Ole Christensen.

Ole Christensen forklarer, at udbuddet af ikke-GMO-holdig foder er faldende, fordi GMO i dag er basis for al udvikling og forædling, og fordi merudbytterne ved at dyrke GMO-sorter er blevet så store, at de såkaldte offeromkostningerne ved at producere ikke-GMO-afgrøder bliver stadig højere for de landmænd, der dyrker foderafgrøder.

pix-kylling

Landmændene har ganske enkelt ikke råd til at blive ved med at lade være med at dyrke GMO-afgrøder. Samtidig giver GMO-teknologien ifølge Ole Christensen på en række områder mere dyrkningsikre sorter, som f.eks. er modstandsdygtige over for skadedyr eller tørke.

Den genmodificerede foder bliver importeret, da danske landmænd ikke i øjeblikket dyrker genmodificerede afgrøder på deres marker. Det skyldes bl.a., at de sorter, der i dag er godkendt til dyrkning i EU ikke er relevante i en dansk sammenhæng. F.eks. findes de specifikke skadedyr, som visse typer genmodificeret majs er udviklet til at modstå, ikke i Danmark, men kun i Sydeuropa.

Kun fem europæiske lande dyrker GMO-afgrøder ifølge den seneste opgørelse fra organisationen ISAAA, som arbejder for at oplyse om og fremme brugen af biotekafgrøder.

Det drejer sig om Spanien, som er det land, der producerer den største mængde, samt Portugal, Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet.

Danmark importerer langt hovedparten af det foder, der bruges i dansk landbrug fra Argentina, som hører til blandt verdens største producenter af genmodificerede afgrøder. I 2012 udgjorde importen af foderstoffer ifølge Danmarks Statistik 2,4 millioner ton. Argentina er det foretrukne importland, fordi landet er i stand til at honorere de bæredygtighedskrav til foder, som Landbrug og Fødevarer har opstillet.

Det handler blandt andet om, at dyrkningen til foder ikke må føre til, at skove bliver fældet, at landmændene ikke må benytte børnearbejdere, og at der skal bruges mindst mulig sprøjtegift. De senere år er importen af foderstoffer dog også vokset kraftigt fra andre lande med GMO-dyrkning, som Brasilien, USA og Canada.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere