9. februar 2009, 06:15

Sylvia og Max kan ikke helt blive enige. Skal de købe den friskpressede appelsinjuice til normal pris eller vælge den koncentrerede, der er på tilbud med to liter for to pund?

Mor og søn er på indkøb i Tesco-supermarkedet i West Kensington i Londons udkant, og dermed er de uvidende blevet hovedrolleindehavere i en debat, der har raset i fødevarebranchen igennem de sidste to års tid.

Spørgsmålet er, om fødevarer skal klimamærkes, så forbrugerne kan se, hvor meget CO2 netop deres bøf, brød – eller som i Sylvia og Max’ tilfælde – juice, har udledt, inden varen havnede i køledisken.

I Danmark findes der endnu inden klimamærkning til fødevarer, men i både Frankrig og Storbritannien bruger man konceptet, mens Sverige er på trapperne med et klimamærke til fødevarer.

Fødevareindustrien og detailhandlen har dog primært haft blikket rettet mod Storbritannien.

Her meldte den største detailkæde Tesco sig markant ind i debatten om de CO2-mærkede fødevarer i 2007, da virksomheden meddelte, at man ville klimamærke alle egenproducerede varer.

Siden er tallet dog reduceret markant, fra begyndelsen hvor det var omkring 70 produkter, der skulle bære mærket til i dag, hvor det bare er 30 varer, der signalerer, at de er klimavenlige. Processen med at klimamærke fødevarerne har nemlig vist sig at være langt mere kompliceret end først antaget.

Et af Tescos 30 klimamærkede produkter lander i Sylvia og Max’ indkøbsvogn denne grå februardag i London. Den koncentrerede appelsinjuice er således mærket med et lille fodspor og et tal.

Det er et »Carbon Footprint«, et CO2-fodspor, der angiver, hvor mange gram drivhusgasser juicen har udledt fra appelsinen blev plukket, over selve produktionen, og til den blev kølet og kørt til butikken. Samtidig indikerer fodsporet, at juiceproducenten arbejder aktivt på at nedbringe mængden af udledte emissioner.

Ser mest på prisen
Men det var nu ikke derfor, den havnede i indkøbskurven hos Sylvia og Max.

»Helt ærligt, så kigger vi mest på prisen,« forklarer Sylvia, med et lille undskyldende træk på skuldrene, inden hun og sønnen vender juicedisken ryggen.

Og dermed rammer hun en af de andre store hurdler, de britiske klimamærkede fødevarer kæmper for at komme over. Recessionen. Den britiske økonomi er hårdt ramt af finanskrise og konjunkturnedgang, og derfor har de britiske forbrugere fået andre ting at spekulere på end klimavenlighed, når indkøbskurven skal fyldes.

En undersøgelse fra The Danish Bacon and Meat Council i januar i år viser således, at der er sket et skift fra priskrig til værdikamp. Forbrugerne har fortsat etiske bekymringer i forhold til maden, men prisen er efterhånden blevet vigtigere.

Lang vej igen
Og det kan meget vel blive mere udtalt i den kommende tid, spår Bjarne Pedersen vicedirektør for den internationale forbrugerorganisation, Consumers International.

»Finanskrisen mindsker ikke forbrugernes interesse for et klimamærke, men hvis pundet falder, bare et pund mere i forhold til euroen, vil det kunne mærkes drastisk, og så vil fokus formentlig skifte til mest at handle om prisen og ikke om klimaet.«

Det er dog ikke kun recessionen, der er imod klimamærket. Ligesom herhjemme er hverken den britiske fødevareindustri eller forbrugerorganisationerne helt sikre på, om klimamærkning virkelig er vejen frem.

Og hos Carbon Trust, der står bag Carbon Footprint-mærket medgiver Hervé Humbert, direktør for den europæiske division, at der er lang vej igen.

»Vi er i dag samme sted for CO2-tælling, som vi var med kalorietælling for ti år siden.«