Del : SMS
Berlingske Business

Danske madskandaler ruller i rekordfart

16BUSrullepoelse.jpg
Sommerens store samtaleemne var rullepølserne med listeriabakterier fra Jørn A. Rullepølser i Hedehusene. I alt 36 mennesker er i år blevet smittet med listeria ved at spise en rullepølsemad. Arkivfoto: Nils Meilvang

Omfanget af den store skandale omkring den nu lukkede virksomhed, J. A. Rullepølser, er enorm. Foreløbigt er der fundet 40 listeria-smittede mennesker. Men der kan være mange andre problemer, bl.a. med fund af rester af mus og larver, i dine fødevarer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Listeria i kødpålæg og laks samt musehoveder, larver, biller og metalsplinter i fødevarer. Det er ikke altid, at forbrugerne lægger dét i indkøbsvognen i detailbutikkerne, de tror, det er. Ud over balladen med listeria i kødpålæg fra den nu lukkede virksomhed J.A. Rullepølser i Hedehusene ved Roskilde er fund af stykker af musehoveder i vores mad, bl.a. i pasta og frosne bønner, glasskår i sorte oliven, larver i frugtmix nogle af de mest makabre fund, der er blevet gjort inden for de senere år.

RB Plus: Øget kontrol skal hindre nye listeria-døde Listeria:

Ifølge Nordens største forsikringsselskab, If, tilbagekaldte virksomheder i perioden fra 1. januar til 1. oktober i år fødevarer omkring hver tredje dag bl.a. på grund af fund af bakterier og produktionsfejl. Hen over sommeren og efteråret har der været usædvanligt mange sager om tilbagekaldelser. Alene i sidste måned blev der tilbagekaldt fødevareprodukter i gennemsnit hver anden dag.Det var skandalesagen om listeria i produkter fra den lille virksomhed J.A. Rullepølser, bl.a. lammerullepølse, der begyndte i sommer, der kickstartede mediernes fokus på tilbagekaldelse af fødevarer og udbrud af den frygtede fødevarebårne sygdom listeriose. Listeriabakterier smitter gennem mad og kan især medføre alvorlig sygdom hos i forvejen svækkede personer, der i værste fald kan dø af sygdommen.

SWITZERLAND/

Ifølge overlæge Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut er foreløbig 40 mennesker blevet smittet med listeria, heraf 36 i år, på grund af udbruddet, der er forårsaget af pålægsprodukter fra Jørn A. Rullepølser. Det er ifølge overlægen den hidtil største listeria-sag herhjemme. Alt i alt har Danmark i år indtil i dag haft knap 80 tilfælde af listeria-smitte, og dermed tegner J.A. Rullepølser sig for halvdelen.

»Der er hele tiden en masse tilbagekaldelser af produkter på grund af listeria. Vi plejer at have omkring 100 tilfælde om året, og i år når vi over de 100 på grund af det store udbrud,« siger overlæge Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut.

Instituttet har for kort tid siden bl.a. afsløret, at koldrøget fisk fra Hjerting Laks kan have smittet fem patienter med listeria, én sidste år og fire i år. En af patienterne er død. Afsløringen kommer, efter at en række af denne virksomheds produkter er blevet trukket tilbage, efter at analyser har vist høje indhold af listeria.

Omfanget af sagen om J.A. Rullepølser har været enorm, fastslår en ekspert i forsikringskoncernen If. »Inden Fødevarestyrelsen lukkede den lille pålægsvirksomhed i august, blev der trukket produkter tilbage fra flere end 6.000 kunder. Det viser, hvor stort omfang en lille virksomheds fejlhåndtering af tingene har,« siger Kristine B. Wagner, der er nordisk chef for bl.a. ansvar og såkaldte tilbagekaldelsesforsikringer hos If Industri.

Ifølge dansk fødevarelovgivning skal fødevarer, der ikke lever op til kravene for fødevaresikkerhed, og som eventuelt kan gøre mennesker syge, trækkes tilbage fra markedet af virksomhederne selv. Fødevarestyrelsen tilbagekaldte alle produkter fra virksomheden Jørn A. Rullepølser, der har været smittekilde til de mange tilfælde af udbrud af listeria. Og da der kan gå op til fire uger, fra man er smittet, til man får symptomer, venter Statens Serum Institut flere tilfælde i de kommende uger på trods af tilbagekaldelsen af produkterne. Det kan heller ikke udelukkes, at der kan ske flere dødsfald, siger instituttet.

RB Plus: Øget kontrol skal hindre nye listeria-døde Listeria:

Seneste opgørelse fra Statens Serum Institut, der blev foretaget 9. oktober, viser således, at J.A. Rullepølser er skyld i, at 36 mennesker i år er blevet smittet med listeriose, dvs. den fødevarebårne sygdom, der skyldes listeriabakterier. Heraf er 14 døde. Af de smittede er 18 mænd og 22 kvinder. Sidste år var der mellem september og december fire tilfælde af listeria, hvoraf to døde. Disse tilfælde kan ligeledes spores tilbage til J.A. Rullepølser.

Både 2013 og 2014 har Statens Serum Institut øget overvågningen af listeria, som har medvirket til, at man kunne opdage og opklare det aktuelle udbrud.

Produkterne fra virksomheden J.A. Rullepølser blev hovedsageligt solgt engros til blandt andet institutionskøkkener. Nogle af aftagerne har videreforarbejdet produkterne og solgt dem i supermarkeder.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere