Del : SMS
Berlingske Business

Danske kyllinger skal spise GMO-foder

20BUSGREENPEACE-AARHUS-HAVN.jpg
40 aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace besætter en de to kraner på Århus havn 23.1.2000, for at forhindre lodsningen af gensplejset foder. Foto: Ernst van Norde

Fra 1. februar får landets flere end 117 mio. slagtekyllinger genmodificeret foder. Danske fjerkræproducenter har ellers som de eneste i konventionel dansk landbrug haft et forbud mod genmodificeret foder. Men nu er naturligt foder blevet for dyrt, og kunderne er ikke interesserede i at betale prisen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmarks knap 120 mio. slagtekyllinger vil fra 1. februar i år få foder med genmodificeret soja i deres foderbakker. Det besluttede bestyrelsen for brancheorganisationen Dansk Slagtefjerkræ i december.

Dansk Slagtefjerkræ indførte ellers som de eneste i den konventionelle del af dansk landbrug et forbud mod brug af genmodificeret foder for mere end ti år siden. Det skete i kølvandet på kraftige protester fra græsrødder og forbrugere over den udbredte brug af genmodificeret foder i dansk landbrug. Ét af de mere spektakulære udslag af protesten var grædrodsorganisationers blokade i Aarhus Havn af et skib med genmodificeret soja fra Argentina. Blokaderne fandt sted både i 2001 og 2005.

»Efter krav fra kunderne indførte vi i Dansk Slagtefjerkræ et forbud mod genmodficeret foder til kyllingerne for 10-12 år siden. Nu har kundekravene ændret sig, især hos nogle af vores store, vigtige kunder. Sidste år sagde britiske Tesco f.eks., at de nu godt ville acceptere genmodificeret indhold i foder,« siger Jes Bjerregaard, adm. direktør for fjerkræslagteriet Danpo og bestyrelsesmeldem i Dansk Slagtefjerkræ.

Trods de folkelige protester i begyndelsen af 00erne og løbende protestaktioner og demonstrationer mod GMO både herhjemme og i resten af Europa er udbuddet af ikke-genmodificeret foder blevet stadig mindre. Godt 80 pct. af al soja, der blev dyrket verden over i 2012, og som er en vigtigt del af det meste dyrefoder, er i dag genmodificeret.

Det manglende udbud betyder, at prisen på foder uden genmodificeret indhold stiger voldsomt i øjeblikket, og da hverken slagterier eller kunder vil betale en prispræmie for, at kyllingerne får ikke-genmodificeret foder, har fjerkræopdrætterne ifølge brancheforeningen intet valg.

pix-kylling

Omkring to tredjedele af de danske slagtekyllinger går til eksport, og beslutningen om at skifte til genmodificeret foder har været drøftet med både danske og udenlandske kunder.

Èn af dem er Coop Danmark, der driver Brugsen og Fakta.

Fjerkræavlernes beslutning om at bruge genmodificeret foder får ikke betydning for Coops produktudvalg, for danskerne spiser allerede kød fra dyr, der er fodret med genmodificeret foder i stor stil.

»Alle konventionelle slagteprodukter er fodret med genmodificeret foder. De danske slagtekylligner har været en undtagelse. Vores udgangspunkt er, at forbrugerne har et alternativ i form af økologisk kød,« siger Karin Frøidt, kvalitetschef hos Coop, der allerede i 2003 accepterede, at svinekød fra konventionelt landbrug er fodret med genmodificeret foder.

Hverken Coop eller Dansk Supermarked, der står bag Føtex, Netto og Bilka forventer, at salget af kyllingekød bliver påvirket af foderskiftet.

»Muligvis kan det betyde et mindre skifte fra konventionel til økologisk, men generelt oplever vi ikke stort kundefokus på dette,« skriver Dansk Supermarkeds pressechef, Mads Hvidtved Grand, i en mail til Berlingske Business.

Mens Coop godt vil have kød fra dyr, der har fået det omdiskuterede foder, har detailkæden ikke fødevarer med genmodificeret indhold på hylderne.

Detailkædens egne produkter må som udgangspunkt ikke indeholde genmodificerede ingredienser, mens andre leverandørers varer skal leve op til lovens krav på området og derudover ikke må sælge detailkæden varer med genmodificeret organisme uden først at have fået kædens tilladelse.

Det vil sige, at de godt må have genmodificeret indhold, men at varen så skal mærkes. Men ingen leverandører forsøger sig i øjeblikket med denne type varer.

»Genmodificerede fødevarer er ikke noget, leverandørerne forsøger at sælge i Danmark i øjeblikket,« siger Karin Frøidt.

Dansk Supermarked har også en restriktiv holdning til genmodificerede varer.

»Vi har fravalgt en række GMO-holdige produkter. I forhold til særligt kødholdige produkter er det dog vanskeligt at styre udenom, men altså heller ikke noget, vi oplever stor interesse fra kunderne for,« skriver Dansk Supermarkeds pressechef.

Seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk Camilla Udsen kalder det da også rigtigt ærgerligt, at de danske kyllingeproducenter har droppet beslutningen om at undgå genmodificeret indhold i foderet. Det samme gør kampagneleder Birgitte Lesanner fra Greenpeace, selv om hun siger, at der i øjeblikket ikke findes noget videnskabeligt belæg for at sige, at kød fra dyr, der har fået genmodificeret foder, skader mennesker.

»Men ved at købe genmodificeret soja, der er produceret uden for Danmark og Europa, eksporterer vi miljøproblemer som øget brug af pesticider og skader på biodiversiteten, som er en risiko ved at dyrke genmodificerede afgrøder,« siger Birgitte Lesanner, der ærgrer sig over, at Dansk Slagtefjerkræ ikke har fået større anprisning for ikke at bruge genmodificeret foder i de mere end ti år, der har været forbud mod det.

dlg

Både Greenpeace og Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at der bliver indført en mærkning af kødet, så forbrugere, der er imod teknologien, får et reelt valg. Det findes f.eks. i Sverige i dag.

»Rigtigt mange er imod genmodificerede afgrøder, ikke af angst for at spise det, men af miljømæssige og etiske årsager. Men de fleste ved ikke umiddelbart, at stort set al foder til dyr opdrættet i konventionelt landbrug indeholder genmodificeret soja. Det er problematisk,« siger Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk.

Hun mener, at der er en tendens til, at brugen af genmodicerede afgrøder bliver listet ind ad bagvejen, og forbrugerne er med til at støtte udviklingen uden at vide det.

»Når kødet ikke er mærket, har de ikke mulighed for at påvirke dyrkning og brug af genmodificerede afgrøder,« siger Camilla Udsen.

Hos Coop Danmark er der dog ikke umiddelbart planer om en mærkning.

»Det ville være vildledende at mærke kød fra dyr, der har fået genmodificeret foder, fordi genmodificeret foder er standarden. Man skal også være opmærksom på, at de genmodificerede organismer fra foderet ikke overføres til kødet,« siger Karin Frøidt fra Coop.

Ifølge fødevaresociolog Jesper Lassen, der er lektor ved Institut for fødevarer- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, vil Dansk Slagtefjerkræs brug af genmodificeret foder næppe vække den helt store folkelige modstand, sådan som det tidligere har været tilfældet, når debatten om genmodificering er spidset til.

»Det er jo den samme situation, som vi har haft med svinefoder de sidste mange år. Folk ved vel knapt nok, men det er en historie, der dukker op ind imellem. Hver gang siger forbrugerne, at det er en dårlig idé, men deres indkøbsadfærd ændrer sig ikke synderligt,« siger Jesper Lassen, der har fulgt debatten om genmodificering siden begyndelsen af 199erne.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere