Del : SMS
Berlingske Business

Danske jordpriser rasler ned, mens de stiger i vores nabolande

Miljø RB Plus Danskerne sætter landbruget i miljøpres Miljøf
»Priserne på dansk landbrugsjord er i gennemsnit faldet med 40 procent pr. hektar siden 2007-2008, da priserne toppede,« siger ejendomsmægler Svend-Åge Bruun fra Landbrugsmæglerne i Vejle. Foto:

Lave jordpriser i landbruget lokker for tiden flere og flere udenlandske investorer til Danmark. Kapitalstærke opkøbere går efter ejendomme på mindst 400 hektar, der koster 75-100 mio. kr. stykket.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens priserne på landbrugsjord fortsætter deres himmelflugt i England, og landbrugsjord i Tyskland og Holland er blevet betydeligt dyrere end tidligere, står udviklingen i Danmark for tiden stille.

Det er den fortsat alvorlige økonomiske krise i dansk landbrug, der har ført til priser på det hidtil laveste niveau i mange år.

»Priserne på dansk landbrugsjord er i gennemsnit faldet med 40 procent pr. hektar siden 2007-2008, da priserne toppede,« siger ejendomsmægler Svend-Åge Bruun fra Landbrugsmæglerne i Vejle.

Det drastiske prisfald har den meget dystre baggrund, at flere og flere landmænd går konkurs eller må gå fra gården af anden årsag.

24BUSBagside-Marker-ved-Bre.jpg

Derfor kan mange ejendomme med landbrugsjord købes billigt. En overgang var salget af jord og produktionslandbrug gået helt i stå.

Kæden Landbrugsmæglerne sælger i dag god landbrugsjord til mellem 100.000 kr. og 200.000 kr. pr. hektar i Østjylland.

Derfor er flere og flere velhavende investorer fra udlandet og i mindre grad Danmark pludselig begyndt at vise interesse for at købe landbrugsjord.

Det mærker landets ejendomsmæglere, der handler med landbrug, ganske tydeligt.

Loven er blevet liberaliseret

En anden årsag til, at der kommer nye kunder – og det med mange penge i lommen – på banen hos ejendomsmæglere, er ifølge formanden for landbrugsudvalget i Dansk Ejendomsmæglerforening, H. C. Hansen fra Agriteam Brørup i Sydjylland, at Folketinget har liberaliseret landbrugsloven.

»Nu stiller loven ingen krav om, at man som hovedaktionær med bestemmende indflydelse skal have en landbrugsuddannelse. I dag kan alle købe landbrugsjord- og ejendomme. Der er kun krav om, at man skal have penge for at kunne købe en landbrugsejendom,« siger han.

Frugtavlere kræver forbud mod pesticidregn Et såret landbrug

De nye investorer satser på, at priser på landbrugsjord på længere sigt vil stige, når landbrugets krise engang er forbi, og at de dermed har udsigt til at få en konjunkturgevinst.

»Nogle tyske investorer har, som mange andre professionelle investorer der investerer globalt, overskudslikviditet. De vil naturligvis gerne have forrentet deres egenkapital og fortæller mig, at de ikke får ret meget ud af at placere penge i obligationer og aktier. Hvis de som en del af deres investeringsportefølje kan investere i fast ejendom i Danmark, hvor jorden er noget billigere end i Tyskland, gør de selvfølgelig det,« forklarer Svend-Åge Bruun fra Landbrugsmæglerne.

Sidst i 1980erne og først i 1990erne var der en bølge af hollandske landmandsfamilier, der med millioner af kroner i baglommen investerede i landbrug i Jylland. Ejendommene drev og driver de selv med fokus på specielt mælkeproduktion.

Professionelle investorer

Men de nye udenlandske opkøbere, der jagter investeringsmuligheder i landbrug fra Jylland til Fyn og Sjælland, er en anden type, end de hollandske landmænd var. De er nemlig professionelle investorer, der i de fleste tilfælde ingen landbrugsmæssig baggrund har, og de går ikke efter selv at drive landbrug. De vil kun tjene penge på investeringerne.

RB Plus Danskerne sætter landbruget i miljøpres Miljøforkæmp

Typisk er det kapitalstærke folk, som er i stand til at lægge pengene på bordet, når de køber en ejendom. De kan finansiere jordkøbet med en stor egenkapital, der måske er suppleret med realkreditlån, siger Svend-Åge Bruun.

»De vil investere og forpagte det købte ud. I oktober solgte jeg en ejendom på 120 hektar god jord i Østjylland til tyske investorer. De indfriede lånet i gården og finansierede det hele selv. Kan de få en årlig forrentning af den investerede kapital på tre procent på udlejning af jorden, er det en fornuftig investering for dem,« siger ejendomsmægleren.

Han tilføjer, at udenlandske investorer kun tager realkreditlån, hvis de kan låne til en ekstremt lav rente i et dansk realkredit­institut. Og renten er lav for tiden. Men investorerne vil aldrig tage et banklån, siger Svend-Åge Bruun.

17BUSTroels-Lund-Poulsen.jpg

Mens han ikke ønsker at sætte tal på, hvor mange landbrug, han det seneste år har solgt til udenlandske investorer, lægger han ikke skjul på, at han allerede har en ganske fin omsætning på den nye trend på handel med ejendomme til udlændinge. Ejendomsmægleren håber på endnu bedre tider.

»Jeg fornemmer helt klart, at der først nu for alvor er ved at blive taget rigtigt hul på, hvad der kan blive et betydeligt salg af landbrugsjord til investorer fra især Tyskland og Holland. Men jeg tror, at de også vil komme fra England, Kina og Norge,« siger Svend-Åge Bruun.

Går blandt andet efter konkurser

H.C. Hansen fra Agriteam Brørup i Sydjylland bekræfter den store interesse fra velhavere i at investere i dansk landbrugsjord. Hans firma får mindst én forespørgsel hver uge fra udenlandske eller danske investorer, siger han.

Investorerne er på udkig efter at gøre den bedste handel og den bedste investering i køb af en ejendom i Jylland, hvor ejeren er gået konkurs eller er tvunget til at sælge ejendommen.

»De nye, professionelle investorer er forretningsfolk, der er vant til at investere både 50 og 100 mio. kr. De går efter danske landbrugsejendomme med over 400 hektar jord per ejendom,« siger han.

Frugtavlere kræver forbud mod pesticidregn RB Plus Danskerne s

Heller ikke H.C. Hansen vil fortælle, hvor mange købere, han har lavet en handel med.

En tredjedel af henvendelserne til hans kontor kommer fra danske investorer, resten er fra statsborgere fra andre EU-lande. Han oplyser, at mange investorer, bl.a. kapitalfonde, dog falder fra, når de hører, at der er udsigt til tre til fem procent i afkast. Det er kun cirka én ud af ti interesserede, der ender med at købe en ejendom, vurderer han.

Men da en ejendom på 400 hektar i Østjylland koster mellem 75 og 100 mio. kr., mærker han det klart på salget.

»Rent omsætningsmæssigt skal vi ikke klage,« siger H.C. Hansen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere