Del : SMS
Berlingske Business

Danske fødevarevirksomheder har fået grønnere hænder

danish crown
Danish Crown har reduceret deres CO2- udledning med 24 pct. fra 2005/06 til 2009/10. Her Danish Crown-slagteriet i Ringsted. Foto: Liselotte Sabroe

Danske fødevarevirksomheder gør en betragtelig indsats for at reducere deres CO2-udledning, viser ny rapport. Men der er stadig stor miljøbelastning i landbruget, mener grøn tænketank.

Artiklen fortsætter under annoncen

På trods af røfler om manglende grøn omstilling forstår flere danske fødevarevirksomheder at skåne miljøet i deres produktion, viser ny rapport fra Landbrug og Fødevarer. Rapporten indeholder friske tal for danske fødevirksomheders CO2-udledning og viser, at fødevarevirksomhederne som Danish Crown og Arla gennemsnitligt producerer hvert kg vare med mindre klimabelastning end tidligere:

»Vi bliver ved med at tale om grøn omstilling i det danske samfund, men det er en velbaret hemmelighed, at de danske fødevarevirksomheder hører til blandt de mest ressourceeffektive i verden og laver et meget lille klimaaftryk,« siger Susie Stærk Ekstrand, direktør i Landbrug og Fødevarer.

Hos Danish Crown er deres CO2-udledning reduceret med 24 pct. fra 2005/06 til 2009/10, samtidig med at produktionen målt i varemængder faldt med fem pct. fra 1,71 mio. ton til 1,63 mio. ton, idet dele af produktionen er flyttet syd for grænsen. Miljøchef i Danish Crown, Charlotte Thy, fortæller, at på trods af slagteriernes store standbyenergiforbrug i form af nedkøling af kødet og rengørings- og steriliseringsprocesser, er det lykkedes Danish Crown at nedbringe CO2-udledningen gevaldigt gennem benchmark-programmer siden 80erne:

»Så vi kortlægger, måler og følger op på hver enkelt slagteris energiforbrug,« siger Charlotte Thy, som fortæller, at Danish Crown i løbet af de sidste tre år har lavet energibesparelser på en 15-20 mio. kilowatt per år.

Også hos Arla faldt CO2-udledningen fra 2006 til 2011 med syv pct. på trods af, at produktionen, målt i varemængder, steg med ti pct. fra 1,23 mio. ton til 1,36 mio. ton. Dermed stemmer det foreløbige resultat godt overens med Arlas strategi om at reducere CO2-udledning med 25 pct. inden for produktion, transport, emballage fra 2005-20. Klimachef Jan Johannesen tror på, at de når målet:

»Vi har genvundet varme fra køleanlæg og procesluft og afsat puljer til energiforbedringer på over 100 mio. kr. om året,« siger Jan Johannesen.

»Landmænd står for stor belastning«

Men der kan gøres meget endnu for at forbedre de to fødevarevirksomheders klimaaftryk, mener Thomas Færgeman, direktør i den grønne tænketank CONCITO. Han synes godt om, at virksomhederne optimerer og udnytter deres energi og vand, men den store udfordring er landbruget:

»Kød- og mælkeproduktion er per definition klimabelastende, da en stor del af verdens drivhusgasser kommer fra mælk og kød. Den store belastning kommer fra landmændene, for det belaster vores landbrugsarealer at lave kødprodukter fremfor planteprodukter. Men virksomhederne kan gå ind i et aktivt samarbejde med mælke- og kødbønderne for at fremavle nye typer kvæg, som ikke lukker så meget drivhusgas ud og udvikle ny fodersammensætning,« siger Thomas Færgeman, som dog at det i høj grad drejer sig om at ændre folks spisevaner, så de ikke spiser så meget kød:

»Gennemsnitsdanskeren udleder lige så meget drivhusgas på baggrund af sin kost, som sit samlede forbrug af elektricitet, varme, benzin og diesel udleder. Det batter først virkelig, hvis folk holder op med at spise så meget kød. Verdens middelklasse vokser så meget, at Danish Crown nok skal få solgt alt det kød, de kan producere,« siger Thomas Færgeman.

Både hos Danish Crown og Arla er de foreløbige klimaeffektiviseringer rentable på trods af en længere tilbagebetalingstid på energiprojekterne. Begge virksomheder arbejder fortsat videre med klimaeffektiviseringerne i deres produktion:

»Men vi har plukket de lavthængende frugter for meget længe siden - som f.eks. varmegenvinding. På et tidspunkt er det ikke længere rentabelt at varmegenvinde mere, for vi har ikke noget at bruge varmen til. Men vi skal være kreative og følge med den teknologiske udvikling,« siger miljøchef i Danish Crown, Charlotte Thy, som oplyser, at det nyeste tiltag er røggaskondensering.

Biogas frem for naturgas

Hos Arla fokuserer den fremadrettede investeringsstrategi på vedvarende energi i form af el og naturgas: »Fremover vil vi investere i biogas i stedet for naturgas og lave biogas fra vores gylle,« siger Jan Johannesen. Udover biogas forudser Jan Johannesen også vindenergi som et seriøst alternativ til naturgas.

Selv peger både Danish Crown og Arla på energiafgifter som en hindring for yderligere klimaeffektiviseringer, især Danish Crown som har været nødt til at flytte dele af produktionen syd for grænsen:

»Det er ufatteligt ærgerligt, at vi har været nødt til at lukke danske arbejdspladser. Afgifterne er en kæmpe udfordring, vi ikke kan energieffektivisere os ud af,« siger Charlotte Thy.

Direktør i Landbrug og Fødevarer, Susie Stærk Ekstrand, er enig:

»Hvis vi bliver ved med bruge energiafgifterne som finansiering i Danmark, går det ud over produktionen i det danske samfund. For så ryger produktionen ud af Danmark til et andet land, hvor det måske belaster miljøet mere at lave den samme liter mælk eller mørbrad,« siger hun.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere