Del : SMS
Berlingske Business

Dansk velfærdsgris bliver dømt ude

grise
Landbruget og slagterierne kritiserer nu Coop for at have sagt nej tak til at sælge velfærdsgrisen, som slagterierne Tican og Danish Crown, brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer og Dyrenes Venner i efteråret på en svinekongres i Herning havde erklæret hurtigst muligt skulle sættes i produktion i et forsøg på at højne standarden i staldene generelt. Foto:

Danmarks største dagligvarekæde, Coop, nægter at sælge nyt koncept for svinekød produceret med en forbedret dyrevelfærd. Konceptet er ellers blåstemplet af en dyrevens­organisation.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når danske forbrugere står i supermarkederne foran kølediskene, vælger de fleste økologiske æg, frilands- eller skrabeæg, mens æg fra burhøns bliver stående på hylderne. Den samme trend har aldrig ramt svinekødet, hvor kød fra økogrise og frilandsgrise kun har nogle få procent af markedet, mens et stort flertal af forbrugerne foretrækker at købe almindeligt billigt svinekød.

svinekød

Dansk landbrug vil gerne vende udviklingen – ikke mindst set i lyset af den truende svenske og norske boykot af dansk konventionelt svinekød – men Danmarks største dagligvarekæde, Coop, vender ifølge landbruget og dyrevelfærdsorganisationen, Dyrenes Venner, tommelfingeren ned til det, der kunne blive et godt alternativ til billigt konventionelt svinekød.

Et mellemprodukt

Landbrugets bud på en løsning til danskerne er et blødt mellemprodukt af en grøn gris med navnet »velfærdsgrisen«. Grisen, der ifølge slagteribranchen skal være 10-15 procent dyrere end en konventionel gris og billigere end frilandsgrisen i butikkerne, har haft lidt bedre levevilkår end den almindelige konventionelle gris. Hos landmanden får velfærdsgrisen halm ad libitum, søerne skal gå løse hele livet, og grisene skal have krøller på halerne ligesom hos frilands- og økogrise, fordi halekupering er forbudt.

Voxpop 1: Vil du købe velfærdsgris?

Men Coops chef for indkøb af kød, Esben Meier, vil ikke markedsføre konceptet i sine butikker.

»Coop har foreløbigt valgt ikke at lancere dette koncept, da det ikke leverede på alle de elementer om god dyrevelfærd, vi ønsker. At søerne nu går løs i farestalden er super godt, men vi vil også gerne kigge på smågrisenes og slagtesvinenes forhold. Hvis svinekød skal koste mere pr. kilo, skal den øgede velfærd også indeholde elementer, som vi kan kommunikere til forbrugerne,« siger Esben Meier, chefen for Coops indkøb af kød.

Voxpop 2: Vil du købe velfærdsgris?

Landbruget og slagterierne kritiserer nu Coop for at have sagt nej tak til at sælge velfærdsgrisen, som slagterierne Tican og Danish Crown, brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer og Dyrenes Venner i efteråret på en svinekongres i Herning havde erklæret hurtigst muligt skulle sættes i produktion i et forsøg på at højne standarden i staldene generelt.

Voxpop 3: Vil du købe velfærdsgris?

»Som fødevareproducent er jeg da ked af, at de i detailbranchen ikke vil være med til at sælge et sådant produkt. Men årsagen må være, at de hos Coop vurderer, at efterspørgslen fra forbrugerne på velfærdsgrise ikke er stor nok, når man springer fra. Det er beklageligt,« siger en skuffet Erik Larsen, formand for Dansk Svineproduktion under brancheorganisationen og medlem af Danish Crowns bestyrelse.

Mere velvilje fra detailhandlen, tak

Når både samfundet og fødevareminister Dan Jørgensen (S) stiller krav til svineproducenterne om mere dyrevelfærd, havde han håbet på velvilje fra detailhandlen. Slagteriet Tican var med udvalgte leverandører parat til at aftage velfærdsgrise til slagtning og salg til Coop. Det skulle ske med såre simple budskaber som »hele haler, halm ad libitum og løse grise«. Tican så store perspektiver i lanceringen af en dansk gris, der levede op til samme krav som den engelske velfærdsgris. I Storbritannien har et lignende koncept været en stor succes, hvor den engelske pendant sælges under mærket »Freedom Food«. 30 procent af den engelske svineproduktion er »Freedom Food«.

Voxpop 4: Vil du købe velfærdsgris?

»En dansk velfærdsgris ville kunne tiltale mange danske forbrugere, som vil have lidt ekstra dyrevelfærd. Vi troede på forhånd, at vi kunne imødekomme mange forbrugere, som ville gøre lidt ekstra for dyrevelfærden,« siger Henrik Bækstrøm, chef for Ticans leverandørsupport.

Næsten 93 procent af det kød, Danmarks største detailkoncern, Coop, sælger, er almindeligt svinekød. Mens andelen af kød fra frilandsgris ligger på lige under én procent, udgør økologisk svinekød 2,6 procent af salget af svinekød. Det er på økologisk svinekød, at dyrevelfærden ifølge chefen for Coops indkøb af kød, Esben Meier, er højest. Forklaringen på det begrænsede salg af økologisk svinekød er tilsyneladende, at det er for dyrt for danskerne, siger han.

Priserne i Coops egne kataloger taler sit eget tydelige sprog om prisforskellen i det nuværende sortiment. Eksempelvis koster en økologisk svinemørbrad på 475 gram for tiden 115 kr. Til sammenligning er der i Kvickly tilbud på en 1.400-1.600 grams pakke med tre stk. almindelige konventionelle svinemørbrader til 125 kr.

Poul Lang Nielsen og hans canadiske kone, Carla, har drevet land

Hos Coop medgiver man, at der er et behov for at udvikle sortimentet:

»Vi har et ønske om at øge dyrevelfærden generelt, men det er rigtigt svært at få hul igennem med mere salg. Den økologiske andel er eksempelvis forsvindende lille. Vi er hele tiden i dialog med vores leverandører for at kunne sælge nye produkter med forbedret dyrevelfærd. Det sker for at finde de muligheder, der er, for at styrke vore eksisterende specialgrise, der efter vores opfattelse indeholder mere dyrevelfærd end velfærdsgrisen,« siger Esben Meier fra Coop.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere