Del : SMS

Dansk ølguru tvunget til nedlukning i Tokyo

Mikkel Borg Bjergsø brygger øl under navnet Mikkeller.
Mikkel Borg Bjergsø brygger øl under navnet Mikkeller. Foto:

Efter en strid med en norsk forretningspartner må Mikkel Borg Bjergsø, manden bag supperbryggeriet Mikkeller, trække stikket på en højtprofileret ølbar i Tokyo bare syv måneder efter åbningen. »Ærgerligt, for jeg var fandeme glad for den bar,« siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Dyre lærepenge«.

Sådan kalder den fremadstormende øl-iværksætter Mikkel Borg Bjergsø sin kuldsejlede drøm om en ølbar i Tokyo. Bare syv måneder efter åbningen af sin bar i den japanske hovedstad lukkede han forrige søndag nødtvungent den nye bar ned.

Mikkel Borg Bjergsø er manden bag bryggeriet og barkæden Mikkeller og sammen med en norsk partner åbnede han en ny Mikkeller-bar i Tokyo i sommeren sidste år. Det skete som hver gang, Mikkel Borg Bjergsø åbner nyt, under stor lokal bevågenhed. Mikkel Borg Bjergsø, der i ølkredse er kendt over hele verden for sin innovative tilgang til ølbrygning, er gennem de seneste år ellers vadet fra succes til succes med åbning af nye barer under eget navn verden over. Nedlukningen i Tokyo et af de større nederlag for ølguruen.

»Baren i Tokyo var et partnerskab mellem os og nogle nordmænd, som allerede har en bar i Tokyo. Selv om jeg kendte dem i forvejen, blev det klart, at vi så for forskelligt på det at drive forretning. Problemet var bare, at baren blev startet op, før vi havde fået det ejerskab på 51 pct., som var planlagt, og som ville have sikret os kontrollen. Og den fejl skyldes, at vores partner ikke gjorde det, de skulle,« siger Mikkel Borg Bjergsø.

mikkeller

Kort efter åbningen i Tokyo i sommer gik det galt i partnerskabet og gennem flere måneder har Bjergsø forsøgt at købe den norske partner ud, så Mikkeller-bagmanden kunne sætte sig på baren, der også lyder navnet Mikkeller, alene.

»Det var ikke nogen god dag, da jeg lukkede, jeg var fandeme glad for den bar. Tokyo er nærmest min favoritby i verden, så jeg er virkelig ærgerlig over det. Det undrer mig, at de ikke vil sælge den til mig. Men det vil de ikke. Jeg tror, det er blevet noget med stolthed for dem. Til gengæld skylder vi dem heller ikke noget, og vi har med øjeblikkelig virkning fjernet alt, der står Mikkeller på, og vi leverer ikke til dem,« siger Mikkel Borg Bjergsø.

Mikkeller

Føler du dig snydt?

»Jeg tror egentlig ikke, de har gjort det for at snyde os. Men jeg er røvirriteret over, at de ikke har fået det på plads, de skulle, så vi fik vores ejerskab som aftalt. I bund og grund er det også ærgerligt for dem, for vi kan bare vende ryggen til dem og skride, for vi har ingen forpligtelser,« siger Bjergsø.

Han vil ikke ud med hvad det koster ham i kroner og øre, at den japanske drøm er endt i et mareridt.

»Det koster os da et tilbageslag i Tokyo, og det koster mig en masse tid, jeg har brugt på at få den her satsning til at flyve. Nu skal jeg bruge tid på at få en ny bar i Tokyo i gang, og tid er ikke det, jeg har mest af,« siger Mikkel Borg Bjergsø.

Han ser den japanske modvind som en dyrt købt erfaring.

»Det er dyre lærepenge for os. Det minder os om, at tingene går meget hurtigt i virksomheden nu. Jeg er ikke den type iværksætter, der bare sætter ting igang fordi det er fedt i sig selv, det skal også være noget, der er en godt forretning,« siger Mikkel Borg Bjergsø.

Fremgangsmåden i Tokyo følger ellers den skabelon, der har virket godt for ølbryggeren mange gange tidligere, hvor han selv ejer minimum 51 pct. af baren eller restauranten, men hvor den daglige drift drives af en partner, der ejer op til 49 pct. Netop medejerskabsmodellen har vist sig som en succes, dels fordi der er en at dele udgifterne med, dels fordi det er en stærk motivationsfaktor for den eksterne partner at være medejer.

fadøl

»Det har virket indtil nu, at vi aftaler det mundtligt og skynder os at komme i gang, og så får vi styr på formalia efterfølgende uden, at det giver problemer. Men det her viser, at det skal vi have bedre styr på og bedre til at vælge vores partnere,« siger Mikkeller-ejeren.

Sidste år lukkede han også en bar i Stockholm. Det skyldtes at han både var utilfreds med sin svenske partner og med barens placering i den svenske hovedstad. Ligesom med Tokyo arbejder Mikkel Borg Bjergsø nu på at åbne en ny bar i Stockholm.

ol

»Vi kommer til at lave rigtigt mange nye ting i år, men to af de højeste prioriteter er at åbne igen i Tokyo og i Stockholm for at vise, at det kun er på grund af fejl, at vi ikke er der nu,« siger Mikkel Borg Bjergsø.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere