10. august 2011, 07:26

Fiskeopdræt er verdens hurtigst voksende fødevareerhverv med en årlig omsætning på 100 milliarder kroner, og der spises nu for første gang flere opdrættede fisk end vilde fisk på verdens middagsborde. Men det er en global succeshistorie, som Danmark og EU helt er hægtet af, skriver Politiken onsdag - selv om vi herhjemme faktisk har rigtig gode forudsætninger for at opdrætte fisk i dambrug og havbrug.

Den væsentligste grund er ifølge branchefolk, forskere og miljøorganisationer et regelsæt, der både har gjort det meget svært at udvide produktionen og gøre den mere miljøvenlig. Men nu lover Miljøstyrelsen ifølge Politiken, at den om få uger sender en bekendtgørelse i høring, der både skal forenkle og forbedre miljøreglerne for fiskeopdræt.

Kvotebaroner fisker millioner op af havet

Danmark er i forvejen verdens fjerdestørste eksportør af fiskeprodukter, og Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at vores hav- og dambrug med bedre vækstbetingelser vil kunne tre-fire-doble omsætningen inden for få år til 3-4 milliarder kroner. Vel at mærke uden at kvælstofforureningen fra fiskeafføringen stiger.

Men hav- og dambrug er en af de brancher, som Danmark har forsømt at satse på, konkluderer et nyt nordisk forskningsprojekt med professor Jørgen Goul Andersen, Aarhus Universitet, og syv andre økonomer og samfundsforskere.

Stagnationen skyldes primært, at branchen reguleres efter, hvor meget foder og andre stoffer der puttes ind i opdrættet - i stedet for hvor meget forurening der kommer ud af det.

Det har medført en langsom og bureaukratisk proces, hvor selv små ændringer af eksisterende dam- eller havbrug kræver nye miljøgodkendelser.

»Derfor har der heller ikke været incitament til at indføre ny teknologi, så man kan producere flere fisk med samme kvælstofforurening«, forklarer Karl Iver Dahl-Madsen, formand for hav- og dambrugerne i Dansk Akvakultur, til Politiken.

Både dam- og havbrug har haft succes med at nedsætte medicinforbruget. Dambrugerne er blevet rigtig gode til at begrænse udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Og havbrugerne er blevet gode til at begrænse mængden af fisk, der bruges til at fodre de rovfisk, de opdrætter, skriver Politiken.

Nogle havbrug bruger for eksempel foderpiller med blot 30 procent fisk - og de kommer ofte fra ansjos, tobis, hvilling og andre arter, der alligevel ikke ville ende på middagsbordene. Der tæres altså langt mindre på fiskebestandene i verdenshavene end ved traditionelt fiskeri.

»Branchen er blevet grønnere hurtigere, end vi forventede«, siger Henning Mørk Jørgensen fra Danmarks Naturfredningsforening til Politiken.