Del : SMS
Berlingske Business

Danish Crown opsluger Tican

25BUSFusion-Danish-Crown-og.jpg
Ticans administrerende direktør Ove Thejls (tv.) får sig en hotdog oven på annonceringen af fusionen med Danish Crown, hvor Kjeld Johannesen er koncernchef. Han forventes også at sætte sig i chefstolen i det fusionerede selskab. Foto: Tony Brøchner

Ruslands boykot af svinekød fra EU knækker halsen på Danmarks næststørste slagteri, Tican. Det har ført til en aftale om fusion med Danish Crown. Den nye fødevaregigant vil få 63 mia. kr. i årlig omsætning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmarks største og næststørste andelsejede slagterikoncerner er på vej til at slå pjalterne sammen i et fælles selskab. Baggrunden er, at det mindste og økonomisk stærkt svækkede selskab Tican kaster sig i armene på Danish Crown.

Med andre ord opsluger giganten Danish Crown sin stærkt pressede lillebror, der er blevet slået omkuld af Ruslands boykot af svinekød fra EU. Falder fusionen mellem de to selskaber som ventet på plads i løbet af de kommende måneder, vil en endnu større international fødevarekæmpe med massproduktion af fersk og frossent svine- og oksekød, bacon, pålæg og færdigretter se dagens lys.

Hvem skal så stå i spidsen for foretagendet med en årsomsætning på over 63 milliarder kr., der primært er baseret på eksport?

Ja, der er nok ingen tvivl om, at Kjeld Johannesen, Danish Crowns mangeårige magtfulde koncernchef, sætter sig i stolen som topchef i det fusionerede selskab med i første omgang 28.000 medarbejdere. Han har ingen konkurrenter.

Samtidig er et godt bud, at Ticans ligeledes mangeårige rorgænger, administrerende direktør Ove Thejls, f.eks. kan blive direktør for svinekødsdivisionen. Pladsen er praktisk nok blevet ledig efter, at Jesper Friis i januar efter to års virke blev fyret som direktør divisionen DC Pork. Det skete ifølge Berlingskes oplysninger fra kilder i branchen efter uenighed med Kjeld Johannsen om de ledelsesmæssige og strategiske opgaver.

TICAn

Det er mere af nød end af lyst, at det nordjyske slagteriselskab, Tican med hovedsæde i Thisted, slår sig sammen med Danish Crown. Sidstnævnte selskab ejer og driver en række slagterier og forædlingsvirksomheder i Danmark, England, Tyskland, Polen og Sverige.

I 2013-14 arbejdede Tican ellers på at få en kapitalindsprøjtning på omkring 300 mio. kr. fra en eller flere eksterne investorer til at finansiere fremtidig vækst. En fusion med Randers-baserede Danish Crown, som nu ligger på bordet, er næppe blev aktuel før i løbet af andet halvår 2014. For Ticans ejere har altid sat en stor ære i at være selvstændige, men den æra er ved at være slut.

»Med denne løsning har vi fundet en model, der ikke kun giver Tican en fremtid, men som også sikrer, at vores ejere, de danske landmænd, fortsat er med i værdiskabelsen i den danske fødevareklynge,« siger Jens Jørgen Henriksen, bestyrelsesformand for Tican om fusionsaftalen.

Tican, der har stået for næsten 20 procent af den danske svinekødseksport til Rusland, blev for nogle måneder siden tvunget til at lukke sin forædlingsfabrik i Fjerritslev med 160 ansatte. Tican har måttet tære af egenkapitalen for at kunne betale sine andelshavere nok for levering af svin. Hos Danish Crown har russiske boykot også slået buler i årsregnskabet for 2014.

Slagterikoncernen havde imidlertid en indtjening, der var konkurrencedygtig med bl.a. tyske slagterier. Danish Crown har heller som Tican ikke måttet tære af egenkapitalen for at give sine andelshavere en efterbetaling. Tværtimod er egenkapitalen styrket.

Slagteri

Tican, der sidste år omsatte for 5,2 milliarder kroner, bliver således ramt langt hårdere af Ruslands boykot end Danish Crown, der har mange flere tangenter at spille på. Danish Crown, der sidste år omsatte for 58 milliarder kr. og har en række slagterier og forædlingsvirksomheder i Danmark, England, Tyskland, Sverige og Polen, klarer sig økonomisk langt bedre end Tican, der har fabrikker i Danmark, England og Polen.

Får landmændene ikke en ordentlig afregning, kan de ikke fortsætte med at levere svin til deres slagterier. Største problem for især Danish Crown er, at tilførslerne af svin har været faldende. Men selskabets fordel har været, at det har været dygtig til at få tilført svinekød til forædling på fabrikker uden for Danmark og på den måde skabe indtægt og omsætning til bønderne i Danmark.

»Oprindeligt havde vi ikke forventet, at Danish Crown ville være en mulig partner, men denne fusion er uden tvivl den foretrukne løsning for Ticans andelshavere,« siger Ticans formand Jens Jørgen Henriksen.

Ifølge Danish Crown kommer beslutningen om at fusionere med Tican efter at have rådført sig med både danske og udenlandske eksperter på konkurrenceområdet.

»Danish Crown bygger på fusioner og opkøb gennem årtier. Fælles for disse har været, at de har haft stor betydning for Danish Crowns strategiske placering i den internationale konsolidering. Sådan forholder det sig ikke med denne fusion. Derfor ville vi gerne have en pejling af, hvorvidt konkurrenceforholdene ville gøre en fusion mulig, og det har vi fået en klar tilkendegivelse af,« siger Erik Bredholt, bestyrelsesformand for Danish Crown.

UKRAINE-CRISIS/

Ruslands boykot har således slået bunden ud af Ticans økonomi, men presser også Danish Crown. Begge selskaber har måttet sænke betalingen for svin.

Markederne i Europa er over de seneste måneder blevet oversvømmet af svinekød, der har ført til drastiske prisfald på afregningen til landmændene.

Med fusionen og det nye endnu større Danish Crown undgår man næppe konsekvenser i form af f.eks. lukninger af ét, måske flere danske slagterier og forædlingsvirksomheder.

»Der går måneder, før vi har konkurrencemyndighedernes godkendelse, og i den periode er der naturligvis ikke noget, der vil ændre sig. Hverken for medarbejdere eller for andelshavere. Vi vil bruge den kommende tid på at lære hinandens virksomheder at kende gennem grundige analyser, så vi kan få det bedst mulige resultat ud af en sammenlægning,« siger Ticans direktør, Ove Thejls.

Danish Crown har 22.000 ansatte, mens Tican har 2.200. Tican har blot 277 fortrinsvis store andelshavere – altså ejere og leverandører af bl.a. slagtesvin – mens Danish Crown har 8.278 andelshavere.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere