28. maj 2008, 11:56 – opdateret 15. maj 2012, 20:16

Det er fyraftenstid i Danmark, og egentlig vil du bare gerne hjem. Men der skal lige købes ind til aftensmaden og weekenden, så der er ingen vej udenom – du må hanke op i børnene og tage en tur forbi det stopfyldte supermarked. Lyder det bekendt?

Mens dagligvarebutikker i udlandet er begyndt at tjene gode penge på at sælge ganske almindelige dagligvarer på nettet, halter Danmark stadig bagud. Og det er synd og skam, siger chefkonsulent i Retail Institute Scandinavia, Anders Lyhne.

Han peger på, at onlinehandlen for dagligvarer med tiden vil vinde frem, og derfor vil der være store gevinster forbundet ved at være den første af de store spillere, der kaster sig over området.

”Det er stadig kun i sin spæde start, men det, vi vil se, er, at den af de store spillere, der først kommer ind på markedet, får det stort set for sig selv. Forbrugerne har brug for, at en af de store spillere, som de har tillid til, tager skridtet ud og satser på det, så tror jeg også, at de vil turde kaste sig over det.”

Ikke-eksisterende herhjemme, milliardmarked i England
I dag er det primært mindre spillere som torvet.dk, skagenfood.com og aarstiderne.dk, der sælger mere eller mindre specialiserede dagligvaregrupper på nettet. Men Coop er også begyndt at snuse til genren med nettorvet.dk, der sælger både non-food- varer, såvel som et udvalg af dagligvarer på nettet.

Dansk Supermarked har ifølge pressechef Erik Eisenberg ikke udelukket at kaste sig over dagligvaresalget på nettet, men detailgiganten har heller ingen planer om at kaste sig over markedet, der ifølge pressechefen er stort set ikke-eksisterende.

I stedet har Dansk Supermarked via Bilkas netshop valgt at satse på non-food varer af forskellig sort, når det gælder nethandlen. Men vender man blikket mod vest, kunne det tyde på, at der reelt er indtjeningsmuligheder forbundet med onlinesalget af mælk, rugbrød og andre dagligvarer.

Den britiske detailgigant Tesco betragtes i dag som verdens førende, hvad angår online dagligvaresalg med en årlig online-omsætning på 1,2 milliarder pund, eller hvad der svarer til 11 milliarder kroner, mens overskuddet fra onlinehandlen ligger omkring de 800 millioner kroner.

Til sammenligning løber den samlede danske e-handel op i godt 20 milliarder kroner, hvoraf fødevarehandlen udgør cirka 4 procent, for det er fortsat primært tøj og elektronik, danskerne klikker sig ind og køber.

Det skal være nemt og bekvemt
Lars Schmidt Larsen, der er direktør for e-handelsfonden, beklager, at detailbranchen endnu ikke har kastet sig over online-salget af dagligvarer, for der er efter hans opfattelse ”et stort marked at komme efter.”

Han understreger dog at for at få succes, skal branchen identificere, hvad det er, der kan lokke danskerne til tasterne.

”Vi kan se på vores analyser, at folk handler på nettet for at spare tid, og fordi det er nemt og bekvemt. Derfor, skal man, hvis man vil sælge dagligvarer på nettet netop sørge for, at det er nemt og bekvemt. Der er jo ikke nogen, der glæder sig til at skulle i Netto med tre skrigende unger efter arbejde, og det er netop dem, der ville blive tiltrukket, hvis det var muligt at handle hele ens dagligvaresortiment online.”

Stort udvalg af butikker herhjemme
Der er dog en række hurdler, der skal forceres, før man som dagligvarebutik kan få succes på nettet. Først og fremmest skal logistikken fungerer, så kunderne kan få deres varer hurtigt og præcist leveret, når det passer dem, understreger Andres Lyhne Nordtorp fra Retail Institute Scandinavia.

Han påpeger desuden, at onlinepriserne ikke må blive alt for høje i forhold til, hvad det koster, at handle i det lokale supermarked. Dem er der nemlig mange af i Danmark.

”Danmark har en fintmasket struktur af dagligvarebutikker, som er mere dækkende end i andre lande. Du kan ikke gå to kilometer herhjemme uden at ramle ind i en købmand, og der ligger cirka 3200 dagligvarebutikker, uden at medregne kiosker, herhjemme,” siger han og understreger, at selvom andre lande, med ligeså store indkøbsmuligheder har succes med onlinesalg kan man ikke direkte sammenligne på tværs af grænserne.

”Danske forbrugere har eksempelvis andre arbejdstider og en anden virkelighed end de svenske forbrugere. De danske forbrugere handler gerne tre til fire gange om ugen, mens svenskerne kun handler to gange om ugen, så der er forskel på, hvordan forbrugerne er indrettet, og det har indflydelse på hvilke muligheder online-salget har.”

Erhvervs- og Byggestyrelsen meddelte i starten af året, at man har afsat 1,6 millioner kroner til at udvikle fremtidens dagligvarehandel på internet.

Midlerne går til Institut for Fremtidsforskning i samarbejde med Center for Kulturanalyse ved Københavns Universitet, Coop og it-virksomheden Art of Crime.