Del : SMS
Berlingske Business

Coop-boss sætter nyt ledelseshold

28BUSHoegsted-2.jpg
Coops topchef, Peter Høgsted, ryster posen og sætter sit nye ledelseshold i Coop. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Topchefen i Coop, Peter Høgsted, gennemfører en ledelses-rokade, der skal øge effektiviteten og sikre, at der er interne kandidater klar til at overtage hans job.

Artiklen fortsætter under annoncen

Coops øverste chef, Peter Høgsted, gennemfører en række omrokeringer af direktører og ansvarsområder i den danske dagligvaregigant, der står bag kæder som Fakta, Irma og SuperBrugsen.

Målet er at skabe en mere effektiv organisation og samtidig sikre, at der er interne kandidater klar til at overtage Høgsteds job som administrerende direktør, når han stopper i koncernen.

høgsted

»Én af mine opgaver er at udvikle fremtidige interne kandidater, der vil være i stand til at overtage mit job. Jeg har sat mig for, at jeg gerne vil kunne give et par navne eller tre videre til bestyrelsen, så virksomheden kan blive ført sikkert videre, når jeg en dag enten selv går eller bliver bedt om at forlade jobbet,« siger Peter Høgsted, adm. direktør i Coop, til Berlingske Business.

Topchefen afviser i klare vendinger, at han aktuelt skulle være tæt på at forlade direktørjobbet, som han blev ansat i for kun to år siden.

»Nej, overhovedet ikke. Jeg vil gerne være i jobbet længe endnu. Men som øverste chef er min opgave ikke bare at udvikle forretningen. Den er også at udvikle menneskene omkring mig og at få nogle interne kandidater gjort klar, så bestyrelsen har mulighed for at vælge en intern kandidat, hvis den vil det. Det betyder, at nogle i direktionen nu får et bredere ansvarsområde end før,« siger Peter Høgsted om hans omrokering af direktører og ansvarsområder, der fredag bliver meldt ud i Coop-organisationen, som tæller cirka 38.000 ansatte.

Tre kronprinser

Topchefen gik torsdag eftermiddag til Coops bestyrelse for at få godkendt ledelsesrokaden, der træder i kraft 1. september. Rokaden gør det tydeligt, at særlig tre Coop-direktører kan komme i spil til at overtage jobbet som adm. direktør for en af landets største virksomheder målt på antal medarbejdere og omsætning på 45 mia. kroner. Blandt favoritterne til topjobbet er Gregers Wedell-Wedellsborg og Jan Madsen. De to har allerede erfaring fra Coops direktion og får nu begge udvidet deres ansvarsområder betydeligt. Den tredje mand, som kan komme i spil til posten, er Jens Visholm, der i 2012 kom til Coop efter fem år i SuperBest. Hans resultater og ledelsesevner har imponeret Høgsted, og han bliver derfor forfremmet til Coop-direktionen.

Bitter erfaring

Timingen er ikke tilfældig. Peter Høgsted mistede for få måneder siden en af sine tættest allierede, direktionsmedlemmet Michael Løve, der blev headhuntet til et job som topchef for den britiske byggemarkeds-kæde B&Q – Block & Quayle. Løve sad centralt i Coops direktion, da det var ham, som kædedirektørerne for Irma, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Fakta refererede til.

Hvis vi satte al-Qaeda til at producere en dokumentarfilm for DR, så ville den nok ikke holde i Pressenævnet

Erling Groth, redaktør i DR Medier
DEL CITAT

Opsigelsen har fået Høgsted til at gentænke sammensætningen af direktionen og fordelingen af ansvarsområder, og det har ført til omplaceringer af over halvdelen af koncernens ansvarsområder – både kæderne, medlemsprogrammet, Coops ejendomme og Coop Bank får således nye direktionsmedlemmer i toppen for at sikre den rette udvikling. Peter Høgsted lægger ikke skjul på, at han har ønsket at skabe nogle job, som kunne udvikle flere af direktionsmedlemmerne til en mulig rolle som topchef.

»Gregers (Wedell-Wedellsborg, red.) har i dag ansvaret for Coops medlemsprogram, kommunikation og ansvarlighed. Hvis han skal kunne overtage jobbet efter mig, så skal han have et bredere ansvar og mere erfaring og læring fra driften. Så han får nu ansvaret for Kvickly-kæden, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen, mens han fastholder ansvaret for kommunikation. Så vi har skabt et nyt stort job til Gregers, der giver ham mere driftsansvar,« siger Peter Høgsted.

22BUSJoergen-Hesselbjerg-Mi.jpg

Jan Madsen, der har været direktionsmedlem siden 2010, er også tiltænkt en ny og mere indflydelsesrig rolle i direktionen.

»Hvis Jan (Madsen, red.) skal overtage jobbet efter mig, så skal han også have en bredere profil end i dag. Han er vokset med ansvaret for food og nonfood og været en dygtig McKinsey-konsulent tidligere. Men han får nu nogle sværere udviklingsrettede opgaver ved at få ansvaret for bl.a. digitalisering, IT, SAP, Coop Bank, Coop.dk, medlemsprogrammet og Fakta-kæden,« siger Peter Høgsted.

En af overraskelserne i Høgsteds ledelsesrokade er Jens Visholm, der bliver forfremmet til direktionen.

»Jens (Visholm, red.) har leveret et fantastisk arbejde med sortiments- og innovationsudvikling og skal nu have ansvaret for vores food-kategorier, nonfood-kategorier, vores logistik, forbrugeranalyse og ansvarlighed, mens han rykker op i direktionen,« siger Peter Høgsted.

Lang proces

Coops topchef tog første skridt til at sætte det nye ledelseshold i Coop for et år siden, da han hentede HR-direktør Lene Groth fra deres tidligere fælles arbejdsplads IKEA og straks indlemmede hende i Coop-direktionen. Per Toelstang fortsætter som finansdirektør i Coop og får nu Coops ejendomme under sig. De to sidstnævnte er ikke så brede i deres profil, at de regnes for at kunne kandidere til topchefposten i Coop, når den engang bliver ledig.

q

Hellere en stor omflytning end mange små

Du flytter rundt på mange ansvarsområder. Er det nødvendigt og sundt for Coop med store omvæltninger nu?

»Jeg tror ikke på små ændringer og finjusteringer. Derimod vil jeg hellere foretage få, men betydelige ændringer, som kan holde nogle flere år frem. Jeg er meget af den holdning, at ledelsesopgaven også handler om at skabe stabilitet, tillid og tryghed i en organisation. Så man skal ikke forandre for ofte,« siger Peter Høgsted.

Hvor længe forventer du, at den nye ledelse i Coop kommer til at holde?

»Der har været meget snak om svingdør i Coop, men de forandringer, som vi laver nu, de er udtænkt, så de kommer til at holde på den lange bane. Jeg kan sagtens se holdet her fortsætte de næste fire til fem år i denne konstellation,« siger Peter Høgsted.

Topchefen blev selv hentet til Coop udefra, da hans forgænger, Jesper Lien, blev opsagt med øjeblikkelig virkning i sommeren 2013 efter skuffende resultater og strategiske uenigheder. Siden er det lykkedes Peter Høgsted at vende udviklingen fra et lille underskud til et lille overskud i dagligvarekoncernen, der er markedsleder i Danmark.

TV: Ender det med en fusion af Kvickly og Brugsen?

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere