Store, russiske afgifter betyder færre solgte øl – og at Baltikas behov for investeringer er forsvundet. Derfor får aktionærerne nu udbetalt en del af overskuddet i Carlsberg-datter. Bryggerikæmpen ejer selv størstedelen af aktierne
12. juli 2010, 15:03
Den russiske Carlsberg-datter Baltika foreslår udbytteudbetaling ved en ekstraordinær generalforsamling i august. For hver aktie bliver der udbetalt 42 rubler, hvilket svarer til 7,98 kr. Det betyder en god portion rubler til Carlsberg, der ejer omkring 89 pct. af datterens aktier.
Ifølge Berlingske Business’ beregninger kommer det til at betyde i omegnen af 1,1 mia. kr. til Carlsberg selv
Udbetalingen sker ironisk nok på grund af problemer i det russiske. Her har myndighederne ladet afgifterne på øl stige med 200 procent.
Pengene ligger bedre hos aktionærerne
”Forklaringen er stigningen i afgiften. Det er et forsøg på at begrænse alkoholforbruget og en sikker måde at få penge i kassen, fordi de store kæmper nok skal betale,” siger Jens Bekke, kommunikationsdirektør i Carlsberg.
De dyrere priser har nemlig også smittet af på efterspørgslen. Derfor er er produktionsvolumen mindsket i det russiske bryggeri, og det betyder, at en række ellers planlagte investeringer er unødvendige i hvert fald i 2010.
”Og når investeringerne ikke skal laves, så mener vi, at pengene ligger lige så godt hos aktionærerne,” understreger Jens Bekke.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten