Del : SMS
Berlingske Business

Carlsberg-boss vil have gælden ned og udbyttet op

Cees't Hart
Carlsbergs CEO Cees't Hart. Foto:

Den nye og længe ventede strategi fra Carlsberg-boss Cees 't Hart understreger, at værdiskabelse til aktionærerne kommer i første række frem for forkromede vækststrategier. Men Hart holder en dør på klem for opkøb.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gælden skal ned, udbyttet til aktionærerne op og al overskydende likviditet sendes til akjtionærerne i form af aktietilbagekøb eller ekstraordinære udbytter.

Rammerne for det nye Carlsberg, som bryggeriets topchef Cees 't Hart har tegnet op i den netop offentliggjorte strategiplan Sail22, er sød musik i ørerne på aktionærerne i Carlsberg. De hårdt prøvede investorer har nu fået en ølboss, der lytter til dem og ikke jagter dyrt købt vækst rundt om i verden.

Carlsberg offentliggør årsregnskab

Udbyttebetalingen skal i fremtiden op på 50 pct. af resultatet og afkastet på den investerede kapital skal op. Sidstnævnte var også et fokusområde under den forrige topchef, Jørgen Buhl Rasmussen, uden dog nogensinde at blive rigtigt forløst.

Derudover skal gælden ned på et niveau, der er mindre end 2 x ebitda. Den er senest opgjort til 2,3 x ebitda, fordi Carlsberg har bremset alle investeringer, så pengene i stedet er blevet brugt på gældsnedbringelse. Carlsberg har stort set siden gigantopkøbet af Scottish & Newcasatle i 2008 haft en gæld på over 3 x ebitda svarende til en gæld på over 30 mia. kr.

Carlsberg offentliggør årsregnskab

Men det fremgår også af strategien, at Carlsberg kan afvige fra planen om at bruge pengene på aktionærerne og åbne pengekassen og kåbe stort op, hvis de rette muligheder opstår. I givet fald vil det formentlig dreje sig om opkøb i Asien, hvor der stadig er store sorte huller på landkortet, hvor Carlsberg mangler.

Cees 't Hart tiltrådte i juni sidste år og har de sidste seks måneder arbejdet på strategiplanen Sail22, som er blevet til i samarbejde med de øverste 60 direktører i den danske bryggerivirksomhed, der er verdens tredjestørste.

Carlsberg offentliggør årsregnskab

Den markerer et markant opgør med tidligere tiders storhedsdrømme i bryggeriet om at vokse via opkøb. Nu fokuseres der på værdiskabelse i den eksiterende forretning, som siden 2009 har kæmpet en meget hård kamp med sit største enkeltmarked, Rusland. Udviklingen i det samlede ølmarked i Rusland, der først blev ramt af den økonomiske krise, så af nye, store afgiftsforhøjelser, så igen af svækket købekraft hos den russiske forbruger, har tidligere elimineret alle tiltag for at skabe vækst i den samlede Carlsberg-gruppe.

Nu strammer Hart op i Rusland og vil jagte vækstmuligheder i storbyer verden over, og ved at satse mere på både special- og alkoholfrie øl.

Carlsberg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere