Efter dages spekulation er Burger King blevet solgt til en brasiliansk finansinvestor.
3. september 2010, 09:07
Brasilianere er mere end samba og strandfodbold. De kan nu også bryste sig af at eje verdens næststørste burgerkæde.
Det blev i går en realitet, da storinvestoren 3G smed 3,26 milliarder dollars (små 19 milliarder kroner) på bordet for Burger King, der haft det svært under finanskrisen. Det skyldes især at hovedparten af Burger Kings kunder, som er unge mænd mellem 18 og 34 år, har været hårdt ramt af arbejdsløshed.
Burger King har kæmpet med en gæld på gigantiske fire milliarder dollars. Det minus får 3G nu fornøjelsen af at bokse med, men det er imidlertid uklart, hvordan 3G vil vende bøtten for Burger King. Analytikere mener, at menukortet burde friskes op samtidig med at en international ekspansion snarest burde finde sted.
De oprindelige ejere har beholdt ca. en tredjedel af aktierne i Burger King, der blev børsnoteret i 2006.





























Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten