11. marts 2010, 07:04

Muligheden for at optimere den danske befolknings sundhed og det kommercielle vækstpotentiale, der ligger i at udvikle funktionelle fødevarer, er to tungtvejende argumenter, som DI Fødevarer nu kører i stilling. Det skriver Børsen FødevareSundhed torsdag.

Håbet er, at få politikerne og ikke mindst danske forbrugere til at se med mildere øjne på funktionelle fødevarer, berigede fødevarer eller, som DI Fødevarer nu med en vis psykologisk forståelse har valgt at omdøbe til; »sundhedsfremmende fødevarer«.

»Der er en fuldstændig mangel på at snakke om fødevarer i en forebyggelsessammenhæng. Politikerne diskuterer forebyggelse ud fra et sundhedsperspektiv, så nu vil vi bringe fødevarerne ind i diskussionen og samtidigt fortælle, at der er behov for at synliggøre de mange kompetencer, den danske fødevarebranche har på området,« siger Ole Linnet Juul, branchedirektør i DI Fødevarer, med håbet om at få sat skub i det danske marked. 

Han henviser til, at en række store danske ingrediensvirksomheder tjener størstedelen af deres penge på ingredienser til udenlandsk producerede sundhedsfremmende fødevarer. Det vil bl.a. sige produkter, hvor industrien benytter viden om ernæring og komponenter i maden - vitaminer, mineraler, fedtstoffer, kulturer til at ændre sammensætningen af det eksisterende produkt og dermed skabe nye med andre funktionaliteter.

Ole Linnet Juul erkender, at det oplagte markedspotentiale er hæmmet af, at danskerne er skeptiske, hvad angår funktionelle fødevarer. Da Greens Analyseinstitut på vegne af Børsen FødevareSundhed i 2007 spurgte til, om befolkningen ville være interesseret i at købe funktionelle fødevarer, lød der et nej fra 73 pct. og et ja fra 23 pct. Det skriver Børsen FødevareSundhed torsdag.

Den danske lovgivning har også båret præg af at være restriktiv, og til trods for, at der er et politisk flertal på Christiansborg for, at fødevareindustrien skal kunne berige basisfødevarer som mælk, brød og mel med D-vitaminer, så er det mere end tvivlsomt, om det kommer befolkningen til gode. Politikerne står nemlig lige nu og venter på, at en ekspertgruppe i Sundhedstyrelsen skal komme med en udmelding, før de lovgiver om en obligatorisk berigelse med D-vitaminer af basisfødevarer.

Men udvalget er, adskillige måneder efter det blev nedsat, stadig ikke gået i gang med arbejdet. Sideløbende arbejder man på EU-niveau for at kunne berige og efterfølgende anprise fødevarer som specielt sundhedsfremmende. Men den proces trækker også i langdrag. Det skriver Børsen FødevareSundhed torsdag.

»Vi håber på et progressivt regelsæt, og at vi ikke bliver mødt med skepsis, hvilket ofte bunder i uvidenhed. Og det er klart, hvis vi skal nå videre med at anprise fødevarer, skal det ses som en oplysning til forbrugeren og ikke som en smart markedsføring,« siger Ole Linnet Juul og tilføjer, at hvis Danmark skal fastholde sin »unikke forskningsposition på området og et konkurrencedygtigt erhvervsliv«, skal det ske via sunde fødevarer.

Ole Linnet Juul afviser, at man bør stille krav om mindre usunde produkter frem for at opfinde sundhedsfremmende fødevarer med argumentet om, at der ikke produceres usunde fødevarer, men der findes usund livsstil. Hos Chr. Hansen, der er en af verdens førende inden for produktion af ingredienser til mejeriprodukter og kosttilskud, oplever man en stigende positiv holdning til sundhedsfremmende fødevarer.

»Kendskabet til probiotika er steget fra 15 pct. i 2005 til ca. 50 pct. i dag, og salget af de sunde bakteriekulturer stiger tilsvarende,« siger Henrik Dalbøge, direktør i Chr. Hansens Health & Nutrition Division. Det skriver Børsen FødevareSundhed torsdag.