Ledere og specialister bliver med al sandsynlighed ofre for en kommende sparerunde i mejerigiganten Arla.
16. april 2009, 09:05
Arla skal i dag i gennem en større fyringsrunde blandt medarbejdere i de øverste lag. Det kommer blandt andet til at ramme ledere og specialister.
Det erfarer DR-Sjælland.
Ifølge kilder er der tale om mellem 250 og 300 medarbejdere, der ved dagens udgang vil stå uden job.
Fyringerne skulle angiveligt være en følge af, at mejerigigantens økonomi er hårdere presset end hidtil antaget.
Arla orienterer medarbejderne i dag mellem klokken 9 og 10 og vil ifølge Ritzau endnu ikke bekræfte oplysningerne. Arlas bestyrelse drøftede spareplanen på et møde onsdag aften.






























































