Del : SMS
Berlingske Business

Arla mørkelægger sin arabiske sikkerhedsplan

A sign is seen outside the headquarters of Danish dairy company
Overskrift
Foto:
Video Article type "" is not supported.

Efter skudattentatet mod en af Arlas medarbejdere har Arla skærpet sikkerheden i Saudi-Arabien til det højeste niveau overhovedet. Men af hensyn til medarbejderes sikkerhed, har mejerikoncernen mørkelagt detaljer om sagen. Sådan siger kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen i dag til Berlingske.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ISIS, der har taget ansvar for skyderiet i Riyadh. De har lagt nogle vidoer ud på nettet, som sammenstykket af noget andet.

Sådan nogenlunde lød den interne meddelse fra topledelsen i Arlas hovedsæde i Aarhus til de mange ansatte om sidste uges skudattentat mod en af Arlas medarbejdere, da de mødte tirsdag morgen.

Det fortæller mejerigigantens kommunikationschef Astrid Gade Nielsen.

Videoen fra terrorbevægelsen, Islamisk Stat’s støttegruppe, IS, med en formodet dansk mand, der bliver ramt af skud i sin bil i Saudi-Arabiens hovedstad, er ifølge sikkerhedseksperter en advarsel om, at Arla og andre danske virksomheder har god grund til at passe på deres ansatte i de arabiske lande.

»Det nye er, at IS går ind og siger, at det er dem, der den 22. november skød en Arla-medarbejder. Den medarbejder kom på hospitalet, er blevet opereret og er i bedring,« siger Astrid Gade Nielsen.

Berlingske har bedt kommunikationschefen fortælle, hvad Arla gør og har gjort i den højspændte sag. Både hvad angår meddelser om den sårede mandlige ansatte i Riyadh og sikkerheden for medarbejderne i Saudi-Arabien og Mellemøsten.

Er han i livsfare, den sårede Arla-medarbejder?

»Nej, han er uden livsfare og i bedring. Han har været oppe at gå og alt muligt«.

Hvordan tog man det i Arlas hovedsæde i Aarhus, da man fik besked om, hvad der var sket?

»Meget alvorligt, meget alvorligt«.

Har der været nogen sammenkomst i hovedsædet, og hvad gør ledelsen for at berolige medarbejderne?

»Der bliver holdt krisemøder og bliver udsendt interne meddelelser om status til både medarbejderne og ejerne af Arla, dvs. andelshaverne og mælkeleverandørerne. De får at vide, hvordan situationen er, hvad vi ved, og hvordan vi tror, den vil udvikle sig. Vi giver løbende opdateringer«.

Hvor ofte er det?

»Specielt så længe, det kører meget i medierne, og der bliver talt meget om det, giver vi med vekslende intensitet internt opdateringer til de ansatte om, hvordan vi tror situationen udvikler sig. Først kommunikerede vi mest omkring skyderiet. Og i dag, hvor IS siger, at de står bag, har vi også kommunikeret det på vores intranet«.

Hvordan er situationen lige nu dernede?

»Fra tid til anden er der uroligheder i Mellemøsten. Lige nu føles det ikke specielt trygt. Derfor har vi skærpet sikkerheden dernede til det højeste niveau overhovedet. Det er der, vi er lige nu. Vi håber, at det er af interesse for det internationale samfund, at man kan færdes sikkert i Mellemøsten,« siger Astrid Gade Nielsen.

Selv om tilhængere af den militante gruppe tager skylden for skudepisoden i Riyath, kan virksomheden ikke øge sit sikkerhedsberedskab mere, påpeger Astrid Gade Nielsen.

Hvad betyder det, at I har skærpet sikkerheden yderligere?

»Jamen, det er jo blandt andet det, vi ikke kan fortælle alle detaljer om, hvordan vi gør det. Vi har bare vurderet situationen sådan, at vi har skærpet sikkerheden omkring vore ansatte dernede.«

Hvor mange ansatte har I dernede?

»Det kan vi heller ikke oplyse. Vi er nødt til at være lidt kryptiske for tiden, fordi vi er nødt til at beskytte vore ansatte dernede. Vi tager altså mod råd fra medarbejderne i den sikkerhedsvirksomhed, der arbejder med vore medarbejderes sikkerhed«.

I  havde på et tidspunkt 1.000 ansatte (ved udgangen af januar 2006 havde Arla 1.000 ansatte i det saudi-arabiske datterselskab. På daværende tidspunkt var Arlas produkter ramt af arabisk boykot på grund af Muhammed-krisen red,)?

»Det er ikke alle vesterlændinge allesammen. Langt fra. Lige nu husker jeg ikke, hvor mange ansatte vi har lige nu i Saudi-Arabien«.

Med sin milliardstore omsætning i Mellemøsten er Arla i eliten blandt de udenlandske mejerier. Arla ligger i top 4 sammen med bl.a. hollandske FrieslandCampina og schweiziske Nestlé.

Jeg har talt med skandinaviske internationale firmaer, der er i Mellemøsten. Deres standpunkt er, at et godt udgangspunkt for et firma i den region er at have en sikkerhedsplan. Har I det i Saudi-Arabien?

»Ja, det har vi haft i mange år. Vores medarbejdere ved præcist, hvordan de skal håndtere forskellige situationer«.

Hvad kan det være?

»Det er meget svært at begynde at give anvisninger på. For så kan man jo begynde at afkode det, hvis man har ond vilje og læser det i avisen, Det er vi bange for, at der er nogen, der har lige nu«.

I de firmaer, jeg taler om, er der en ledetråd. For det første skal man have sikkerhedsplan. For det andet skal man som leder i de enkelte firmaer spørge sig selv: "Vil jeg sende min søn eller min datter til et uroligt sted"?

»Ja, præcis, der skal være lige så meget sikkerhed omkring tingene. Jeg ved ikke, om jeg lige præcis udtrykker mig, som du gør. Men jeg vil sige, at det gælder for os i Arla, at vore medarbejdere trygt kan tage derned. Når vi tilbyder et arbejde dernede, skal det jo være på de vilkår, at man kan tage sin familie derned«.

Astrid, hvis du har voksne børn, vil du så  lige nu sende dine sønner eller døtre ned på en opgave for Arla i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh?

»Jamen, jeg vil stole på, at Arla tager hånd om og vurderer situationen. For det ved jeg, at man gør fra dag til dag. Vi ikke udsætter ikke nogen medarbejdere for nogen risici overhovedet«.

Jeg spørger igen. Turde du godt sende et af dine børn derned nu?

»Jamen, de er jo ikke i den alder endnu, så det er ikke aktuelt. Men jeg vil stole på, at Arla vil tage hånd om, at medarbejderne trygt kan opholde sig i vores saudi-arabiske virksomhed. Er det ikke tilfældet, så gør man noget andet«.

Altså hvis I prikker en af Jeres medarbejdere i Aarhus på skulderen og siger: »Du bliver nødt til at tage til Saudi-Arabien nu«, så vil du sige til medarbejderen, at Arla kan garantere for vedkommendes sikkerhed i Riyath?

»Det er jo det, vi hele tiden skal være sikre på, at vi kan sige. Hvis ikke vi kan sige det, så skal vi gøre noget andet. Derfor har vi også skærpet sikkerheden meget«

Men I har ikke truffet beslutning eller har planer om at trække skandinaviske og ikke-saudi-arabiske medarbejderne hjem?

»Nej, det er ikke det, vi gør lige nu. Men lige nu er sikkerhedsniveauet hævet til det højeste niveau overhovedet,« siger kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen fra Arla Foods.

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere